Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del
Offentligt
2300667_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
Christiansborg
9. december 2020
Svar på Erhvervsudvalgets spørgsmål nr. 150 (ERU alm. del) af
23. november 2020 stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen
(V)
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Mikael Ulf Nielsen, Aalborg, om,
datasikkerheden
i forbindelse med Nets’
fusion med italienske Nexi, jf. ERU alm.
del
bilag 89.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).
Svar
Jeg forstår henvendelsen sådan, at der spørges ind til, om de CPR-numre, som Nets
har adgang til og opbevarer som følge af oprettelsen af NemID’er, fremover bliver
opbevaret i Italien, da Nets fusionerer med italienske Nexi.
Jeg vil starte med at understrege, at det er vigtigt, at danskerne kan føle sig trygge,
når det kommer til opbevaring af deres personlige oplysninger. Jeg mener derfor, at
det er relevant at spørge til datasikkerhed, når der er tale om fusioner af virksom-
heder, der har med disse oplysninger at gøre.
Det Centrale Personregister (CPR) hører under Social- og Indenrigsministeriet og
er dermed ikke omfattet af fusionen mellem Nets og Nexi.
Nets registrerer og opbevarer personnumre i NemID-løsningen på de borgere,
som søger om at få udstedt et NemID. De servere, hvor borgernes personoplys-
ninger bliver lagret, bliver driftsafviklet i Danmark og i Norge. Der er ikke og vil
ikke være adgang til personoplysningerne uden for Danmark og Norge. Dette for-
hold er reguleret i kontrakten mellem Digitaliseringsstyrelsen og Nets bl.a. vedrø-
rende datasikkerhed, som fortsat er gældende efter fusionen. Det betyder, at dan-
ske personnumre og øvrige oplysninger om identitet fortsat ikke vil blive opbeva-
ret i andre lande trods en fusion.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 150: Spm. om kommentar til henvendelsen fra Mikael Ulf Nielsen, Aalborg om, datasikkerheden i forbindelse med NETS's fusion med italienske Nexi, til finansministerren, kopi til justitsministeren
Side 2 af 2
Endeligt skal det bemærkes, at fusionen skal godkendes af de respektive myndig-
heder, før den kan betragtes som endelig. Dette forventes at ske i løbet af andet
kvartal 2021.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister