Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del
Offentligt
2304273_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
14. december 2020
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 140 alm. del stillet af udvalget den 19. novem-
ber efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)
Spørgsmål:
Vil ministeren vurdere, om Kolding Kommunes brug af det planretlige be-
greb
”interessezone”, der skal beskytte et kommende byudviklingsområde
mod eksisterende aktiviteter i et erhvervsområde, er i overensstemmelse
med planloven, når planloven foreskriver, at der skal lægges en konse-
kvenszone rundt om eksisterende erhvervsområder, med henblik på at be-
skytte både virksomheder i erhvervsområdet mod ny planlægning til mil-
jøfølsom anvendelse i konsekvenszonen og en fremtidig miljøfølsom an-
vendelse i konsekvenszonen imod miljøbelastning?
Svar:
Jeg har forelagt Erhvervsstyrelsen spørgsmålet, som oplyser følgende:
”Kommunalbestyrelsen
i Kolding Kommune har d. 24. november 2020
godkendt ny ejerstrategi for Kolding Erhvervshavn og en samarbejdsaftale
mellem Kolding Erhvervshavn og Kolding Kommune. Samarbejdsaftalen
er godkendt af havnebestyrelsen d. 17. november.
I ejerstrategiens kortbilag er der skraveret et såkaldt
”interesseområde”,
hvor der for nuværende er erhvervsmæssige aktiviteter. Af ejerstrategien
fremgår,
at det udpegede ”interesseområde”
på havnen, er udpeget
”for
at
sikre, at der ikke sker dispositioner, der kan hindre, eller vanskeliggøre
byudvikling af de nævnte arealer skal Kolding Havn, forlods for en beslut-
ning, konsultere Kolding Kommune (jf. skema i kompetenceplan) i forbin-
delse med ændringer i eksisterende lejeaftaler (herunder forlængelser),
samt ved indgåelse af nye aftaler, på de ovenfor nævnte mulige udviklings-
arealer samt på naboarealer, markeret som interesseområder (jf. kortbi-
lag)”.
Det fremgår endvidere af ejerstrategien, at formålet med den er at
varetage Kolding Kommunes interesse som ejer af havnen.
Begrebet ”interessezone”
findes ikke i planloven, og har derfor ikke nogen
selvstændig juridisk betydning i sammenhæng med mulighederne for ek-
sempelvis at lokalplanlægge.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm., om Kolding Kommunes brug af det planretlige begreb interessezone, der skal beskytte et kommende byudviklingsområde mod eksisterende aktiviteter i et erhvervsområde, er i overensstemmelse med planloven, til erhvervsministeren
Det står kommunerne frit for, at benytte begreber og udpege områder, som
kan bidrage til at sikre sammenhæng i deres overordnede planlægning, dog
har disse ikke selvstændig juridisk betydning jf. planloven.
Produktionsvirksomheder er afgørende for vækst, udvikling og beskæfti-
gelse i Danmark. Der er derfor med ændringen af Planloven i 2017 indført
regler, som sikrer, at kommunerne i deres planlægning skal tage hensyn til
produktionsvirksomheder herunder deres drift- og miljøvilkår samt deres
udviklingsbehov.
Kommunen kan, men har ikke pligt til, i kommuneplanlægningen at ud-
lægge konsekvensområder omkring erhvervsområder forbeholdt produkti-
onsvirksomheder. Konsekvensområderne omkring erhvervsområder er at
forstå som opmærksomhedszoner, og ikke forbudszoner, der danner ram-
men for lokalplanlægningen.
Uanset om kommunen vælger at udlægge konsekvensområder, må kom-
munen dog ikke planlægge for miljøfølsom anvendelse i nærheden af fx
produktions- og havnevirksomheder, hvis disse ikke kan sikres med afvær-
geforanstaltninger.
En udpegning af ”interessezoner” ændrer ikke på dette
forhold.
I tillæg til ovenstående bemærkes, at det er en national interesse, at kom-
munalbestyrelsen i planlægningen sikrer drifts- og udviklingsmuligheder
for produktionsvirksomheder af national interesse. Såfremt det ikke sker,
vil det medføre en indsigelse fra erhvervsministeren. Udviklingsplanerne
for Kolding Erhvervshavn er i sin tidlige udviklingsfase, og Erhvervssty-
relsen, som varetager tilsynet med kommunernes planlægningen, vil påbe-
gynde dialog med Kolding Kommune om den fremtidige planlægning for
Kolding Havn.”
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
2