Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
04. januar 2021
Besvarelse af spørgsmål nr. 138 stillet af Anne Honoré Østergaard (V)
den 23. november 2020
Spørgsmål nr. S 138:
I nyheden:
”Dangerous
products:
”I
heard a loud crackle and bang””
bbc.com, den 23. oktober 2020 (https://www.bbc.com/news/business-
54659136) er der rapporteret om en britisk forbruger, som havde købt et
PC-batteri fra en tredjelands sælger på Amazon. Batteriet eksploderede og
fik lejligheden til at bryde i brand. Amazon er lige åbnet i Sverige og for-
ventes snart at åbne i Danmark. Ministeren bedes oplyse, om Amazons
markedsplads til den tid lovligt vil kunne markedsføre og sælge varer til
danske forbrugere fra sælgere fra Kina og andre lande uden for EU, som
ikke lever op til produktsikkerhedsreglerne.
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet, har jeg indhentet bidrag fra Sik-
kerhedsstyrelsen, som er faglig myndighed fsva. produktsikkerhedsreg-
lerne. Sikkerhedsstyrelsen oplyser følgende:
”Det
er ulovligt at markedsføre og sælge produkter på Amazons online
markedsplads til det danske marked, som ikke lever op til reglerne om pro-
duktsikkerhed, uanset hvilket land varerne sælges fra.
Lov om produkter og markedsovervågning (produktloven), som trådte i
kraft 1. juli 2020, giver kontrolmyndigheden, Sikkerhedsstyrelsen, en
række muligheder for at gribe ind, hvis produktet eller den erhvervsdri-
vende ikke lever op til gældende regler, herunder at påbyde salgsstop,
kræve at produktet tilbagetrækkes fra markedet eller tilbagekalde produk-
tet fra forbrugerne.
Produktloven giver desuden domstolene mulighed for at blokere adgangen
til onlinegrænseflader, dvs. webbutikker og handelsplatforme, i sager,
hvor onlinegrænsefladen ikke følger et påbud om at fjerne et farligt pro-
duktet, eller gentagne gange sælger eller formidler salg af farlige produk-
ter til forbrugere.”
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk