Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del
Offentligt
2304162_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
14. december 2020
Besvarelse af spørgsmål 129 alm. del stillet af udvalget den 11. novem-
ber 2020 efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V) og Eva Kjer Han-
sen (V).
Spørgsmål:
I forlængelse af ministerens svar af 12. maj 2020 på ERU alm. del
spm
221 (folketingsåret 2019-20), bedes ministeren oplyse, i hvilket omfang
frivillige foreninger vil indgå i evalueringen af indsatsen på hvidvaskom-
rådet?
Svar:
Hensigten med evalueringen er at undersøge effekten af den omfattende
opprioritering af hvidvaskområdet siden 2016/2017, herunder den skær-
pede regulering, tilførsel af øget ressourcer mv.
Evalueringen var planlagt til at finde sted samtidig med FATFs ((Financial
Action Task Force) evaluering af Danmark. Grundet Covid-19 har FATF
besluttet at udskyde sit evalueringsarbejde, herunder også evalueringen af
Danmark. Jeg har derfor efter inddragelse af den finansielle forligskreds
vurderet det hensigtsmæssigt, at evalueringsarbejdet udsættes og afholdes
samtidig med FATFs evaluering.
I modsætning til pengeinstitutter, advokater m.v. er frivillige foreninger
ikke i sig selv omfattet af hvidvaskloven, og er dermed ikke underlagt hvid-
vasklovens forpligtelser. I forbindelse med evalueringen vil der dog blive
set på de forpligtede virksomheders anvendelse og håndtering af hvidvask-
reglerne, herunder hvordan kunderne oplever virksomhedernes anvendelse
af reglerne. I dette arbejde vil bl.a. foreninger blive inddraget.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup