Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
09. december 2020
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 121 alm. del stillet af udvalget den 11. novem-
ber 2020 efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V) og Eva Kjer Han-
sen (V).
Spørgsmål:
Vil ministeren besvare spørgsmålet stillet i ERU
–
alm. del spm 190 (fol-
ketingsåret 2019-20) og redegøre for, hvorledes et pengeinstitut skal tilret-
telægge sin kundekendskabsprocedure over for en lavrisikoforening?
Svar:
Spørgsmålet stillet i ERU
–
alm. del spm 190 (folketingsåret 2019-20) om,
hvordan et pengeinstitut skal tilrettelægge sin kundekendskabsprocedure
over for en lavrisikoforening, blev besvaret i svarene på spm. 196 og spm.
209, som der henvises til i besvarelsen af spm. 190.
Jeg har til brug for nærværende besvarelse forelagt spørgsmålet for Finans-
tilsynet, der har oplyst følgende som jeg kan henholde mig til:
”En
virksomheds tilrettelæggelse af sine kundekendskabsprocedurer skal
med udgangspunkt i hvidvaskloven fastlægges af virksomheden selv. Virk-
somheden skal i den forbindelse tage udgangspunkt i risikovurderingen af
den konkrete kunde.
Der kan være forskel på, hvordan to pengeinstitutter tilrettelægger deres
kundekendskabsprocedurer over for kunder, herunder foreninger, som pen-
geinstitutterne vurderer som lavrisiko i forhold til hvidvask eller terrorfi-
nansiering. Det kan f.eks. skyldes, at et pengeinstitut har kendskab til en
forening eller en forenings reelle ejere i anden sammenhæng, fx fordi for-
eningens reelle ejere også selv er kunder i pengeinstituttet, og pengeinsti-
tuttet derfor ud fra en konkret vurdering ikke har behov for at indhente
samme mængde information for at opnå et tilstrækkeligt kendskab til kun-
den.
Hvis et pengeinstitut har vurderet en forening som værende en lavrisiko-
kunde, vil pengeinstituttet f.eks. ud fra en konkret vurdering kunne ind-
hente vedtægter samt identitetsoplysninger i form af navn og CPR-nummer
på bestyrelsesmedlemmerne og kontrollere disse op imod CPR.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk