Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
09. december 2020
Besvarelse af spørgsmål 120 alm. del stillet af udvalget den 11. novem-
ber 2020 efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V) og Eva Kjer Han-
sen (V).
Spørgsmål:
I forlængelse af ministerens svar af 12. maj 2020 på ERU alm. del
–
spm
188 (folketingsåret 2019-20) bedes ministeren oplyse præcis, hvilke para-
graffer i kapitel 3 i hvidvaskloven, der fastlægger, hvordan pengeinstitutter
i forhold til foreninger skal administrere reglerne om reelle ejere og kunde-
kendskab.
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der
har oplyst følgende som jeg kan henholde mig til:
”Efter
hvidvaskloven indbefatter det at kende sin kunde også at kende sin
kundes reelle ejere. Reglerne om, at en forpligtet virksomhed, herunder et
pengeinstitut, skal kende sin kundes reelle ejere, er fastsat i hvidvasklovens
§ 11, stk. 1, nr. 3. Det fremgår bl.a. heraf, at virksomheden skal indhente
identitetsoplysninger på den eller de reelle ejere og gennemføre rimelige
foranstaltninger for at kontrollere den eller de reelle ejeres identitet, således
at virksomheden med sikkerhed ved, hvem den eller de reelle ejere er.
Herudover er der i kapitel 3 en række bestemmelser, der specifikt nævner
reelle ejere: § 10 (hvornår der skal gennemføres kundekendskabsprocedu-
rer), § 14 (hvornår der skal foretages kontrol af identitetsoplysningerne), §
15 a (om indberetning til Erhvervsstyrelsen om uoverensstemmelser i op-
lysninger om reelle ejere), § 17 (skærpede kundekendskabsprocedurer) og
§ 18 (politisk eksponerede personer).
Hvidvasklovens regler om reelle ejere og kundekendskab er ikke specifikt
rettet mod foreninger, men gælder i forhold til alle kunder hos de forplig-
tede virksomheder.
Finanstilsynet har netop udgivet en revideret vejledning om hvidvaskloven,
hvori der gives konkrete eksempler på, hvordan en virksomhed kan gen-
nemføre kundekendskabsprocedurer på en kunde, f.eks. en forening, og
dennes reelle ejere.”
Med venlig hilsen
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Simon Kollerup