Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
09. december 2020
Besvarelse af spørgsmål 116 alm. del stillet af udvalget den 11. novem-
ber 2020 efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V) og Eva Kjer Han-
sen (V).
Spørgsmål:
Ministeren oplyser i sit svar af 12. maj 2020 på ERU
–
alm. del
–
spm 175
(folketingsåret 2019-20), at hverken Erhvervsministeriet eller Finanstilsy-
net har grund til at tro, at bankerne generelt ikke lever op til lovens intenti-
oner, og at der derfor ikke er foretaget en undersøgelse af, om der måtte
være tilfælde, hvor en bank f.eks. har anmodet en forening om flere oplys-
ninger i forbindelse med kundekendskabsproceduren m.v. end hvad der er
nødvendigt. Vil ministeren uddybe, på hvilket grundlag Erhvervsministeri-
ets og Finanstilsynets antagelser bygger, og skal ministerens svar forstås
således, at der ikke vil blive fulgt op på om intentionerne i L 41 (folketings-
året 2016-17) manifesterer sig i praksis i relation til foreningerne, som det
ellers blev tilkendegivet under lovbehandlingen, jf. L 41
–
svar på spm 8?
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der
har oplyst følgende jeg kan henholde mig til:
”Finanstilsynet
har siden ikrafttræden af den nuværende hvidvasklov i
2017 gennemført en lang række inspektioner i bl.a. banker. Finanstilsynet
har i den forbindelse bl.a. undersøgt, om virksomhederne anvender den ri-
sikobaserede tilgang, herunder om de har foretaget den fornødne risiko-
klassificering af deres kunder, og om kundekendskabsprocedurerne følger
risikoklassificeringen.
Under en inspektion gennemgår Finanstilsynet i langt de fleste tilfælde ban-
kens risikovurdering, politikker og forretningsgange for at se, om banken
overholder hvidvasklovens regler. Herudover udtager Finanstilsynet typisk
en række stikprøver for at se, om banken også i praksis efterlever lovens
regler. I den forbindelse udtages som regel stikprøver af forskellige typer
kunder, f.eks. privatkunder, virksomhedskunder eller foreninger.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk