Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del
Offentligt
2298735_0001.png
ERHVERVSMINISTEREN
Folketingets Erhvervsudvalg
7. december 2020
Besvarelse af spm. 114 alm. del stillet af udvalget den 10. november
efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål:
Ministeren bedes vurdere, om markedsføringslovens § 11 b er i strid med
direktivet om urimelig handelspraksis (2005/29/EF). Som baggrund for
spørgsmålet henvises til, at der med § 11 b praksis indføres et generelt
forbud mod forbrugslånsvirksomheder og forbrugslånsvirksomheders
markedsføring af leasingaftaler (i forbindelse med markedsføring af spil
og spilleudbydere). Det er som udgangspunkt ikke tilladt, da direktivet er
totalharmoniseret, medmindre der f.eks. er tale om en finansiel tjeneste-
ydelse. Medlemsstaterne kan således godt i overensstemmelse med direk-
tivet på produktniveau ”finansielle tjenesteydelser” og ikke på virksom-
hedsniveau ”forbrugslånsvirksomheder”, fastsætte strengere regler for
bl.a. finansielle tjenesteydelser. I den forbindelse bemærkes det, at en
leasingaftale ikke er en finansiel tjenesteydelse.
Svar:
På baggrund af den politiske aftale om et opgør med kviklån fra decem-
ber 2019 indførtes et forbud mod enhver markedsføring af forbrugslåns-
virksomheder og kreditaftaler til forbrugere i forbindelse med markedsfø-
ring af spil eller spiludbydere.
Det fremgår af præampelbetragtning nr. 9 i direktivet om urimelig han-
delspraksis, at
”Med
hensyn til finansielle tjenesteydelser og fast ejendom
berører direktivet derfor ikke medlemsstaternes ret til at gå videre end
dets bestemmelser for at beskytte forbrugernes økonomiske interesser.”
Som baggrund herfor henvises der til finansielle tjenesteydelsers kom-
pleksitet og alvorlige iboende risici.
Videre fremgår det af art. 3, nr. 9, som vedrører direktivets anvendelses-
område, at ”I
forbindelse med »finansielle tjenesteydelser«, som defineret
i direktiv 2002/65/EF, samt fast ejendom kan medlemsstaterne på det
område, hvor der med dette direktiv sker en tilnærmelse, stille krav, som
er mere restriktive eller præskriptive end dette direktiv.”
Følgende defini-
tion af finansiel tjenesteydelse fremgår af artikel 2, litra b, i direktiv
2002/65/EF ”
»finansiel tjenesteydelse«: enhver tjeneste, der har karakter
af bank-, kredit-, forsikrings-, individuel pensions-, investerings- eller
betalingstjenesteydelse”.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 114: Spm. om markedsføringslovens § 11 b er i strid med direktivet om urimelig handelspraksis (2005/29/EF), til erhvervsministeren
Direktivet er dermed ikke til hinder for, at medlemsstaterne fastsætter
mere vidtgående bestemmelser om urimelig handelspraksis
i forbindelse
med
finansielle tjenesteydelser. Det omfatter også regler om markedsfø-
ring af forbrugslånsvirksomheder, der udbyder finansielle tjenesteydelser.
For så vidt angår de konkrete bemærkninger om markedsføring af lea-
singaftaler, er jeg orienteret om, at Forbrugerombudsmanden i såkaldt
forhåndsbesked til De Danske Bilimportører har udtalt, at:
”Markedsføring
af leasingaftaler, der ikke er forbrugerkreditaftaler og
markedsføring af virksomheder, der ikke udbyder forbrugerkreditaftaler,
er ikke omfattet af forbuddet i markedsføringslovens § 11 b, stk. 1.
Markedsføring af leasingaftaler, der er kreditkøb, er omfattet af undta-
gelsen i § 11 b, stk. 3, hvorefter forbuddet i § 11 b, stk. 1, ikke finder an-
vendelse. Det samme gælder markedsføring af virksomheder, der udbyder
sådanne leasingaftaler og ikke udbyder andre forbrugerkreditaftaler end
kreditkøb.
Markedsføring af virksomheder, der udover leasingaftaler også udbyder
forbrugerkreditaftaler uafhængigt af køb af en specifik vare eller tjene-
steydelse, er derimod omfattet af forbuddet i § 11 b, stk. 1, medmindre fx
visningen eller omtalen af virksomhedens navn, logo eller andre kende-
tegn sker i markedsføring af en leasingaftale/forbrugerkreditaftale, der er
kreditkøb, jf. undtagelsen i § 11 b, stk. 3.”
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
2