ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 114: Spm. om markedsføringslovens § 11 b er i strid med direktivet om urimelig handelspraksis (2005/29/EF), til erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del
Offentligt

ERHVERVSMINISTEREN

Folketingets Erhvervsudvalg

7. december 2020

Besvarelse af spm. 114 alm. del stillet af udvalget den 10. november

efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).

Spørgsmål:

Ministeren bedes vurdere, om markedsføringslovens § 11 b er i strid med

direktivet om urimelig handelspraksis (2005/29/EF). Som baggrund for

spørgsmålet henvises til, at der med § 11 b praksis indføres et generelt

forbud mod forbrugslånsvirksomheder og forbrugslånsvirksomheders

markedsføring af leasingaftaler (i forbindelse med markedsføring af spil

og spilleudbydere). Det er som udgangspunkt ikke tilladt, da direktivet er

totalharmoniseret, medmindre der f.eks. er tale om en finansiel tjeneste-

ydelse. Medlemsstaterne kan således godt i overensstemmelse med direk-

tivet på produktniveau ”finansielle tjenesteydelser” og ikke på virksom-

hedsniveau ”forbrugslånsvirksomheder”, fastsætte strengere regler for

bl.a. finansielle tjenesteydelser. I den forbindelse bemærkes det, at en

leasingaftale ikke er en finansiel tjenesteydelse.

Svar:

På baggrund af den politiske aftale om et opgør med kviklån fra decem-

ber 2019 indførtes et forbud mod enhver markedsføring af forbrugslåns-

virksomheder og kreditaftaler til forbrugere i forbindelse med markedsfø-

ring af spil eller spiludbydere.

Det fremgår af præampelbetragtning nr. 9 i direktivet om urimelig han-

delspraksis, at

”Med

hensyn til finansielle tjenesteydelser og fast ejendom

berører direktivet derfor ikke medlemsstaternes ret til at gå videre end

dets bestemmelser for at beskytte forbrugernes økonomiske interesser.”

Som baggrund herfor henvises der til finansielle tjenesteydelsers kom-

pleksitet og alvorlige iboende risici.

Videre fremgår det af art. 3, nr. 9, som vedrører direktivets anvendelses-

område, at ”I

forbindelse med »finansielle tjenesteydelser«, som defineret

i direktiv 2002/65/EF, samt fast ejendom kan medlemsstaterne på det

område, hvor der med dette direktiv sker en tilnærmelse, stille krav, som

er mere restriktive eller præskriptive end dette direktiv.”

Følgende defini-

tion af finansiel tjenesteydelse fremgår af artikel 2, litra b, i direktiv

2002/65/EF ”

»finansiel tjenesteydelse«: enhver tjeneste, der har karakter

af bank-, kredit-, forsikrings-, individuel pensions-, investerings- eller

betalingstjenesteydelse”.

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

Fax

33 92 33 50

33 12 37 78

CVR-nr. 10 09 24 85

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 114: Spm. om markedsføringslovens § 11 b er i strid med direktivet om urimelig handelspraksis (2005/29/EF), til erhvervsministeren

Direktivet er dermed ikke til hinder for, at medlemsstaterne fastsætter

mere vidtgående bestemmelser om urimelig handelspraksis

i forbindelse

med

finansielle tjenesteydelser. Det omfatter også regler om markedsfø-

ring af forbrugslånsvirksomheder, der udbyder finansielle tjenesteydelser.

For så vidt angår de konkrete bemærkninger om markedsføring af lea-

singaftaler, er jeg orienteret om, at Forbrugerombudsmanden i såkaldt

forhåndsbesked til De Danske Bilimportører har udtalt, at:

”Markedsføring

af leasingaftaler, der ikke er forbrugerkreditaftaler og

markedsføring af virksomheder, der ikke udbyder forbrugerkreditaftaler,

er ikke omfattet af forbuddet i markedsføringslovens § 11 b, stk. 1.

Markedsføring af leasingaftaler, der er kreditkøb, er omfattet af undta-

gelsen i § 11 b, stk. 3, hvorefter forbuddet i § 11 b, stk. 1, ikke finder an-

vendelse. Det samme gælder markedsføring af virksomheder, der udbyder

sådanne leasingaftaler og ikke udbyder andre forbrugerkreditaftaler end

kreditkøb.

Markedsføring af virksomheder, der udover leasingaftaler også udbyder

forbrugerkreditaftaler uafhængigt af køb af en specifik vare eller tjene-

steydelse, er derimod omfattet af forbuddet i § 11 b, stk. 1, medmindre fx

visningen eller omtalen af virksomhedens navn, logo eller andre kende-

tegn sker i markedsføring af en leasingaftale/forbrugerkreditaftale, der er

kreditkøb, jf. undtagelsen i § 11 b, stk. 3.”

Med venlig hilsen

Simon Kollerup