Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
2. december 2020
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 101 alm. del stillet af udvalget den 5. novem-
ber 2020 efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål 101:
Ministeren bedes kommentere artiklen:
”Styrelse
i vildrede over renteswap
med stor slagside” Børsen, den 17. september 2020, herunder hvorvidt Er-
hvervsstyrelsen bør kunne sikre en gennemskuelig regnemetode for rente-
swap.
Svar:
Det fremgår af den artikel, der henvises til i spørgsmålet, at der er tvivl om,
hvordan værdien af en renteswap skal beregnes og indgå i virksomheder-
nes regnskab. Desuden følger det af artiklen, at en række virksomheder
fortæller, at de har fortrudt, at de lavede swap-aftalen, og at flere af virk-
somhederne erkender, at de købte et finansielt instrument, som de ikke for-
stod rækkevidden af.
En renteswap er et avanceret finansielt instrument, som kan være svært at
forstå. Det gør derfor naturligvis indtryk på mig, når virksomheder oplever,
at de kommer i klemme.
Jeg vil derfor opfordre virksomhederne til at sikre, at de, inden de indgår
aftaler om komplekse finansielle produkter, enten selv skaffer sig den nød-
vendige viden om værdiansættelsen heraf, eller at de har eller skaffer sig
tilgang til den fornødne rådgivning herom. Det skyldes, at det er
–
og bør
være
–
virksomhedens ledelses ansvar, at der foretages hensigtsmæssige
forretningsmæssige dispositioner, herunder i forhold til evt. at indgå aftaler
om renteswaps i spekulationsøjemed, og aflægge et retvisende regnskab.
For så vidt angår, hvordan værdien af en renteswap skal beregnes og indgå
i virksomhedernes regnskab, kan jeg henvise til mit svar på ERU alm. del
spørgsmål 521, og de deri indeholdte oplysninger fra Erhvervsstyrelsen og
Finanstilsynet.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup