Epidemiudvalget 2020-21
EPI Alm.del
Offentligt
Sundhedsministeriet
Enhed: DAICY
Sagsbeh.: DEPRMT
Koordineret med:
Sagsnr.: 2104859
Dok. nr.: 1649853
Dato: 07-04-2021
TALEPAPIR
Det talte ord gælder
Onsdag den 7. april 2021 15-16, Epidemiudvalget, lokale 2-080 og Teams
Samrådsspørgsmål O-Q om brugervenlighed og
kapacitet på vacciner.dk
Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Per K. Larsen (KF)
Samrådsspørgsmål O:
Vil ministeren tage initiativ til at gøre vacciner.dk brugervenlig
og
hvornår kan det forventes, at dette er gjort?
Samrådsspørgsmål P
Kan ministeren garantere, at vacciner.dk kan klare trykket, når langt
flere snart skal booke tid?
Samrådsspørgsmål Q
Vil ministeren sikre, at der fremadrettet bliver overensstemmelse
mellem antallet af udsendte invitationer til at modtage en vaccine og
de reelt tilgængelige vaccinedoser mod covid-19?
Tak for det formand og tak til dig Per Larsen for at stille
disse spørgsmål.
Jeg vil starte med at sige, at når vi diskuterer
vaccinationsstrategi og genåbning af det danske samfund, så
er det afgørende, at vi også har den enkelte borgers
perspektiv med
at det skal være en god, nem og tryg
oplevelse at booke tid til at blive vaccineret.
EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 98: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd d. 7/4-2021 om vacciner, til sundhedsministeren
Det gælder fra man får et brev i sin digitale postkasse eller
fysiske postkasse, hvis man har fravalgt digital post, til man
har modtaget sin sidste vaccination på et vaccinationscenter.
Og det gælder uanset om man er ung eller gammel. Vi
startede selvfølgelig i den ældre målgruppe, men det gælder
uanset om man er superdigital eller aldrig har brugt en
computer, så skal systemet være der for den enkelte.
Så når nogle borgere giver udtryk for, at det har været en
frustrerende oplevelse at bestille tid til vaccination, så skal vi
tage det alvorligt, og vi skal finde ud af, hvordan vi kan gøre
det bedre.
Det har vi forsøgt at gøre, og vi har igangsat en række tiltag,
for at forbedre oplevelsen. Det er jeg glad for at kunne drøfte
med jer i dag.
***
Side 2
EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 98: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd d. 7/4-2021 om vacciner, til sundhedsministeren
[DK har et godt vaccineprogram]
Her indledningsvist er det også værd at sige, at jeg mener, vi
kan være stolte af vores vaccinationsprogram her i Danmark.
Vi har haft og har et godt samarbejde på tværs af statslige
myndigheder, regionerne, kommunerne og de praktiserende
læger. Vi kom
kan vi jo se på tallene - hurtigt i gang med
at vaccinere. Det er helt afgørende, at vi kan det.
Udrulningen af vacciner mod COVID-19 er en kæmpe stor
operation i vores sundhedsvæsen. Det er vanskeligt at
sammenligne med noget andet direkte. Det er historisk stort.
Vi er blandt de lande i verden, som hurtigst får omsat
vacciner til vaccinerede borgere.
Samtidigt er Danmark et af de mest digitale samfund i
verden, og det kan vi jo gøre brug af. Vi ved fra andre lande,
at de bruger fax eller gamle systemer. Vi har kunne trække
på de digitale værktøjer, som vi har. Andre lande har ikke
haft en fælles bookingløsninger og har dermed været
langsommere til at komme i gang med at vaccinere eller bl.a.
fordi de ikke har haft et fælles vaccinationsregister.
Fordi vi havde de digitale løsninger i forvejen, kunne vi i
Danmark hurtigt lave et effektivt og overskueligt
vaccinationsprogram, bygget på de digitale løsninger som
allerede findes Den enkelte får automatisk besked, når man
kan blive vaccineret. Man kan på ét samlet sted,
hjemmesiden vacciner.dk, få overblik over samtlige
vaccinationscentre i landet. Man kan selv vælge tid og sted,
der passer en. Og man får automatisk et vaccinepas på
sundhed.dk, når man er færdigvaccineret.
Side 3
EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 98: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd d. 7/4-2021 om vacciner, til sundhedsministeren
Når man tænker på, hvor hurtigt vi har forberedt og igangsat
det største vaccinationsprogram i vores levetid, så synes jeg
vi kan gøre status - her tre måneder inde i programmet - at
der overordnet er grund til at være stolte over, hvordan det
går og ikke mindst vores medarbejdere, som har knoklet
hårdt, skal have en stor ros.
[Om de problemer nogle har oplevet]
Men der har selvfølgeligt også været problemer.
For eksempel har bookingsystemet været svært for nogle at
forstå og navigere i. Andre har oplevet, at de har logget ind
på vacciner.dk uden at kunne finde en ledig tid. Andre igen
har oplevet at sidde i kø til at logge på - i nogle tilfælde mere
end en time.
Jeg har selv mødtes med en række aktører om deres
erfaringer. Jeg vil i den forbindelse sige tak til de aktører,
som i den offentlige debat, og over for os i ministeret, som
har fremhævet problemerne, og som har været villige til at
mødes med mig og fortælle om dem. Jeg har bl.a. mødtes
med Ældre Sagen, Danske Patienter, Danske Regioner og
KL i marts måned for netop at drøfte alle problemerne. De
har typisk fået indmeldt problemer fra medlemmer,
pårørende mm., således hvordan vi kan gøre
vaccinebookingen mere brugervenlig.
Samtidig har Sundhedsministeriet i samarbejde med Region
Nordjylland, som er systemansvarlig for vacciner.dk,
gennemført en brugerundersøgelse for at finde ud af, hvor
folk oplever problemer, og hvad vi kan gøre bedre.
Side 4
EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 98: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd d. 7/4-2021 om vacciner, til sundhedsministeren
[Om løsninger på brugervenlighed]
På baggrund af dialogen med organisationerne, input fra de
borgere, som har ringet til os og fortalt om deres problemer,
og brugerundersøgelsen, har vi sat en række nye tiltag i
værk. Målet er at gøre det nemmere for borgerne at navigere
på vacciner.dk og finde tid til en vaccination.
Selvom nogle af dem kan lyde lavpraktiske, og nogle gange
er det en lavpraktisk løsning, som løser et problem, hvis
borgeren ikke kan få tid til vaccination. Så kan små
justeringer betyde meget for brugervenligheden.
For eksempel foreslår vacciner.dk nu automatisk tid og sted
til både 1. og 2. vaccine i nærheden af, hvor man bor. Man
skal stadig ind og bekræfte sin tid. Selvom det kan virke
småt, er det trods alt en stor ting og kan betyde utrolig meget
for den enkelte. Det er også blevet lettere at få overblik over,
hvor der er ledige tider, og hvor der er fuldt booket.
[Om løsninger for ikke-digitale borgere]
Vi har også arbejdet på at tilbyde bedre hjælp til de borgere,
som ikke har Nem-ID, eller som ikke er trygge ved at bruge
selvbetjeningsløsninger. Og det er jo særligt tilfældet blandt
de ældre borgere, som netop er den gruppe, der har været
blandt de første til skulle booke tid til vaccination.
Borgere, der er fritaget for digital post, er fra
vaccinationsprogrammets start blevet inviteret med et fysisk
brev i deres postkasse. Og der har i hver region været en
telefon-hotline, som man kan ringe til for at booke tid til
vaccination.
Side 5
EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 98: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd d. 7/4-2021 om vacciner, til sundhedsministeren
Vi har fået oplyst op til samrådet af Danske Regioner, at alle
fem regioner har oprustet deres telefon-hotlines, så det nu er
lettere og hurtigere at komme igennem og få hjælp til at
booke en tid, hvis borgere har brug for det Derudover kan
jeg oplyse, at for udvalgte vaccinationsgrupper kontakter
kommunerne de borgere, der ikke reagerer på deres
invitation, og tilbyder dem hjælp.
Vi vil selvfølgeligt blive ved med at arbejde på
brugervenligheden. Det kan ske, at der kommer nye ting. Det
vil vi selvfølgelig kigge på. For eksempel arbejder vi på
introduktionsfilm og et bedre hjemmesidedesign, og vi har
også flere andre mindre synlige forbedringer for brugeren,
men gode systemforbedringer på vej.
[Om de usikre vaccineleverancer]
Nu til spørgsmålet om, hvordan vi sikrer overensstemmelse
mellem antallet af udsendte invitationer til at modtage en
vaccine og de reelt tilgængelige vaccinedoser mod covid-19
vi har i Danmark. Det er et stort og vigtigt arbejde at sikre.
Her det en væsentlig pointe, at vi arbejder under en
grundlæggende usikkerhed om, at vi hele tiden får justeret
hvornår og hvor mange vacciner vi får leveret til Danmark.
Vi har et mål om at bruge doserne så hurtigt som muligt. Vi
videresender jo til jer, når er kommer store ændringer i
vaccinekalenderen, fx når leverancer bliver ændret eller
udskudt, og det har betydning for arbejdet. Når vi
har meget ustabile vaccineleverancer, er det også vanskeligt
at planlægge efter.
Side 6
EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 98: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd d. 7/4-2021 om vacciner, til sundhedsministeren
De fleste borgere vil forståeligt nok foretrække, at man kan
booke tid til vaccination i god tid, så man fx kan planlægge
transport eller få det til at gå op med sit arbejde eller andre
planer.
Og jeg ville selvfølgeligt også ønske mig, at vi havde større
forudsigelighed i vores vaccineleverancer, så vil det være
meget nemmere. Vi har de rammer, vi har.
Men så længe vi ikke ved, præcis hvor mange vacciner, der
bliver leveret hvornår, så bliver vi nødt til at være
tilbageholdende med at lægge tider op for langt frem i tiden.
Hvis der er ingen vaccinedoser er til tiderne, så får vi et
selvstændig problem senere hen, og så er det kortsigtet
glæde. Det skal man være varsom med. Vi kender det fra
flyselskaber som overbooker for meget, nemlig at nogle må
sendes hjem igen - uden en vaccine i armen.
[Om tiltag for at sikre bedre balance]
Når det er sagt, så er der selvfølgeligt noget, vi kan gøre. Vi
kan blive bedre til at sikre balancen, så antallet af inviterede
borgere matcher det antal af vacciner, som vi forventer at
modtage. Op mod leverancen, så bliver leveranceplanerne
typisk justeret, og mere og mere sikre, når lastbiler kører
afsted fra vaccineproducenten. Samtidig skal vi også sikre, at
de vaccinedoser, vi modtager ikke står og venter på et lager,
men bliver anvendt til vaccinationer hurtigst muligt.
Side 7
EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 98: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd d. 7/4-2021 om vacciner, til sundhedsministeren
Sundhedsstyrelsen har derfor lanceret en indsats for at skabe
bedre balance, og der er nedsat en task force med
repræsentanter fra de fem regioner, Sundhedsstyrelsen,
Statens Serum Institut og Sundhedsministeriet. Task Forcen
overvåger vaccinationstilslutningen og leveranceprognoserne
for at kunne lave præcise vurderinger af, hvor mange der kan
inviteres.
Så der bliver arbejdet på sagen hos alle parterne i
vaccinationsindsatsen.
Det er en glæde, når vi kan invitere nye målgrupper, og vi
tager hul på nye aldersgrupper. Det er super godt. Det skal
sikres, at vi ikke kun har til første stik, men også til andet
stik senere hen. Det er den balance, som Task Forcen
arbejder med.
Vi ser samtidig frem imod større
og forhåbentligt mere
stabile
vaccineleverancer, og det vil gøre det lettere at
planlægge.
[Om vacciner.dk kan klare trykket]
Til sidst vil jeg adressere spørgsmålet om, hvorvidt
vacciner.dk kan klare trykket, når langt flere snart skal booke
tid i de kommende måneder, hvor vi får flere vacciner.
Side 8
EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 98: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd d. 7/4-2021 om vacciner, til sundhedsministeren
De fleste af os har lært at leve med at skulle vente i en digital
kø for at se årsopgørelsen fra Skat, købe koncertbilletter eller
senest
få udbetalt indefrosne feriepenge. Også i
vaccinationsprogrammet vil vi nogle gange være i en
situation, hvor der vil være en kø. Vi kender det, når vi er i
kontakt med det offentlige. Jeg mener det er til at håndtere,
men vi kan ikke undgå der vil være nogle situationer, hvor vi
må bede borgerne om tålmodighed. Det er typisk, når vi
åbner op for invitation af nye grupper. Der kan opstå mange
som besøger vacciner.dk på én og samme tid.
Region Nordjylland, som er systemforvalter for vacciner.dk
og coronaprover.dk, justerer løbende kapaciteten, og de har
udarbejdet en køreplan for at udvide kapaciteten på
vacciner.dk, så hjemmesiden er klar til et større antal
brugere.
Hvis vi sammenligner det med testindsatsen, at det kan lade
sig gøre. Coronaprover.dk, som benytter samme
bookingløsning som vacciner.dk, er gået fra at kunne
håndtere omkring 5-10.000 bookinger om dagen, til i dag at
kunne håndtere de omkring 225.000 bookinger der bliver
foretaget på travle dage. Vi er desværre ikke der endnu med
vaccinationerne, men det kan systemerne håndtere.
Jeg har derfor tillid til, at også vacciner.dk er rustet til at
kunne klare efterspørgslen i de kommende måneder.
Side 9
EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 98: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd d. 7/4-2021 om vacciner, til sundhedsministeren
Så for at afrunde: Vi har hørt og anerkender de frustrationer,
det anerkender jeg fuldt ud. Jeg har haft mødet med
organisationer, de har fået henvendelser fra borgere om
brugervenlighed på vacciner.dk. Derfor har vi forbedret
brugervenligheden på vacciner.dk, forbedret supporten til
ikke-digitale og intensiveret arbejdet for at sikre et bedre
match mellem antallet af vacciner, og antallet som inviteres
til at blive vaccineret.
Det arbejder er ikke færdig, men vi fortsætter arbejdet med
at gøre vaccination mod covid-19 til en så positiv oplevelse
som muligt, og selvom der nok også fremover i ny og næ
ved spidsbelastninger kan opstå kø til vacciner.dk, eller
dukke uforudsete problemer op, så har vi grundlæggende
nogle gode, solide og velafprøvede it-systemer, som er klar
til de næste større faser i vaccinationsprogrammet. Så har vi
rettet ting til undervejs.
Tak for ordet.
Side 10