Epidemiudvalget 2020-21
EPI Alm.del
Offentligt
2385866_0001.png
Til arbejdsgiverorganisationer,
lønmodtagerorganisationer og
Arbejdsmiljørådet mv.
Anbefalinger om selvisolation i forbindelse med COVID-19
Danmark befinder sig forsat i en global pandemi, og myndighederne har fortsat stort fokus på at bremse
og afbøde konsekvenserne af spredningen af COVID-19. Med spredningen af nye, og mere smitsomme,
virusvarianter bliver det endnu vigtigere, at vi står sammen om at bremse udbredelsen af smitte i vores
samfund. Vores succes med dette beror i høj grad på, at alle reagerer hensigtsmæssigt og følger
myndighedernes anbefalinger, når smitten viser sig.
Nogle af de vigtigste redskaber i Danmarks strategi for at begrænse smittespredningen er bl.a. hygiejne,
afstand, test, smitteopsporing og isolation. Både danske og udenlandske erfaringer tyder imidlertid på, at
anbefalingerne om selvisolation af personer, der er smittede, eller er i risiko for at være smittede, ikke
følges i tilstrækkelig grad. Det kan potentielt have store konsekvenser for kontrollen med epidemien.
Vi sender dette brev til jer, da I spiller en vigtig rolle i at skabe de rette forudsætninger for, at arbejdsgivere
og medarbejderne på danske arbejdspladser følger myndighedernes anvisninger i forhold til at begrænse
smitten.
Vi har derfor vedlagt en pjece med relevant information samt henvisninger til, hvor den nyeste og mest
opdaterede information på området kan findes. Vi håber, at I vil være med til at formidle gældende
retningslinjer til jeres medlemsorganisationer, så vi i fællesskab kan forebygge smittespredningen af
COVID-19.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
Sundhedsminister
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
Simon Kollerup
Erhvervsminister