Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Epidemiudvalg
Dato: 04-05-2021
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPSDPE
Sagsnr.: 2106677
Dok. nr.: 1697312
Folketingets Epidemiudvalg har den 6. april 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 90
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 90:
”Er
ministeren enig i, at der er behov for en intensiveret smitteopsporing, og vil
ministeren inddrage kommunerne mere i den indsats samt insistere på, at
kommuner og andre myndigheder bruger redskaberne i forbindelse med en
intensiveret smitteopsporing?”
Svar:
En effektiv opsporing og håndtering af smittede og deres nære kontakter er et af ker-
nelementerne i at bremse smittekæder med covid-19, som i samspil med test, isola-
tion samt smitteforebyggende tiltag er med til at bevare epidemikontrollen.
Regeringen har derfor løbende styrket, tilpasset og forbedret indsatsen og oprustet
kapaciteten i Coronaopsporingen. Så vi kan sætte hurtigt og effektivt ind for at bryde
smittekæder. Det er vigtigt, at vi har en god og effektiv smitteopsporing, ikke mindst
henset til den igangværende genåbning og i forhold til inddæmning af nye varianter
af covid-19. Coronaopsporingen opnåede i marts måned kontakt til mere end 97 pro-
cent af de smittede, som de havde oplysninger på.
Foruden kontakt- og smitteopsporingen i regi af Coronaopsporingen, foretages der
hver dag også kontakt- og smitteopsporing på eksempelvis skoler, i daginstitutioner,
plejehjem osv., hvor ledelsen på den enkelte institution står for opsporing og håndte-
ring af nære kontakter.
Regeringen har styrket den lokale kontakt- og smitteopsporingsindsats ved, at kom-
munerne siden medio januar har kunnet indgå aftale med Styrelsen for Patientsikker-
hed om bistand til smitteopsporing. Således kan kommunerne nu enten indgå en
standardaftale eller en supplerende aftale med Styrelsen for Patientsikkerhed. Stan-
dardaftalen indebærer, at kommunerne dagligt får tilsendt oplysninger på de smit-
tede i kommunen, som det ikke er lykkedes Coronaopsporingen at opnå kontakt til.
Pr. 21. april 2021 havde 93 kommuner indgået en standardaftale med Styrelsen for
Patientsikkerhed.
Den supplerende aftale er en konkret/lokal tilpasset aftale efter den enkelte kommu-
nes behov og smittesituationen i øvrigt, hvor kommunen dagligt fx kan få oplysninger
fra Styrelsen for Patientsikkerhed på alle smittede og nære kontakter i kommunen, så
kommunerne kan sætte ind med en målrettet og styrket opsporing af smittede og
nære kontakter med henblik på at vejlede om og hjælpe med at overholde relevante