Epidemiudvalget 2020-21
EPI Alm.del
Offentligt
2384893_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Epidemiudvalg
Dato: 03-05-2021
Enhed: BESS
Sagsbeh.: DEPALOP
Sagsnr.: 2106633
Dok. nr.: 1707333
Folketingets Epidemiudvalg har den 6. april 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 89
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 89:
”Vil
ministeren udbrede test af spildevand i opsporingsindsatsen af covid-19?”
Svar:
I forbindelse med den delvise genåbning af Bornholm fra den 1. marts 2021 beslut-
tede regeringen at undersøge spildevand for SARS-CoV-2. Dette skete i en projektpe-
riode på fire uger fra den 9. marts til den 7. april.
Formålet var at skaffe de første erfaringer med systematiske covid-19-målinger i spil-
devand i Danmark. Projektet er nu slut, og selvom der generelt er meget lidt smitte
på Bornholm, har det været vellykket. Projektet viste, at metoden overordnet set fun-
gerer. Dels har det vist sig muligt at påvise en lav smitteforekomst i spildevandsprø-
verne. Dels har metoden vist sig at have potentiale som redskab for epidemiovervåg-
ning fremadrettet.
Det er besluttet at iværksætte en landsdækkende forberedende undersøgelse af me-
toden. Derfor arbejdes der nu på at forberede, at metoden afprøves i større skala på
rensningsanlæg flere andre steder i landet. Arbejdet er i fuld gang, herunder med at
sikre regelgrundlaget for spildevandsselskabernes medvirken.
Parallelt arbejdes der på at udarbejde en plan for, hvordan metoden kan skaleres og
implementeres bredt og indgå som en del af den samlede epidemiovervågning. Her-
ved er der allerede en plan klar, hvis spildevandsovervågning viser sig som et velfun-
gerende redskab til håndtering af covid-19.
Det er Klima- Energi- og Forsyningsministeriet, der står i spidsen for at lede og koordi-
nere arbejdet med den forberedende undersøgelse, som er baseret på et oplæg fra
Statens Serum Institut. Dette ligger offentligt tilgængeligt på Statens Serum Instituts
hjemmeside og kan findes her:
https://covid19.ssi.dk/diagnostik/overvaagning-via-
spildevand.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Ada Laura Odette Printzlau