Epidemiudvalget 2020-21
EPI Alm.del
Offentligt
2366100_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Epidemiudvalg
Dato: 06-04-2021
Enhed: DAICY
Sagsbeh.: DEPTAAR
Sagsnr.: 2106395
Dok. nr.: 1669972
Folketingets Epidemiudvalg har den 30. marts 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 86
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 86:
”Hvad
agter ministeren at gøre for den gruppe af borgere, som er blevet færdigvacci-
neret mod covid-19, som har brug for et coronapas, men som ikke kan få adgang til
deres coronapas, da de ikke har NemID?”
Svar:
Færdigvaccinerede borgere, der ikke anvender de digitale løsninger, skal have en let
og ubureaukratisk adgang til at dokumentere deres vaccination.
Derfor er der truffet beslutning om, at færdigvaccinerede borgere, der er fritaget fra
digital post, får tilsendt vaccinationsdokumentation (vaccinationspas) direkte via fy-
sisk post. Fra den 9. april vil borgere, der allerede er færdigvaccinerede således mod-
tage passet med posten, og efterfølgende vil der løbende blive sendt pas ud til de
borgere, der er digitalt fritaget i takt med, at de færdigvaccineres. Herudover etable-
res der også hurtigst muligt en telefonservice, hvor alle færdigvaccinerede borgere
kan få mulighed for at bestille et printet vaccinationspas, fx hvis det tilsendte pas er
blevet væk.
Borgere, der er digitalt fritaget, skal derudover også have en let og ubureaukratisk ad-
gang til at dokumentere deres negative test. Det er det i dag muligt at få fysisk doku-
mentation for negativ antigentest hos mange af de private udbydere, men fremover
vil det blive stillet som krav, at disse leverandører tilbyder fysisk dokumentation til
borgere, som ønsker det. Der arbejdes desuden på en løsning med hensyn til svar på
PCR-test.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Trine Aagren Rasmussen