Epidemiudvalget 2020-21
EPI Alm.del
Offentligt
Su dheds i isteriet 
 
E hed: NAERSOM 
Sagsbeh.: DEPLSL 
Koordi eret  ed: UM, STPS 
Sags r.: 
 
Dok.  r.: 
 
Dato:  ‐ ‐
 
TALEPAPIR
Det talte ord gælder
Christiansborg, onsdag den 24. marts 2021 kl. 16.30-17.30, Epidemiudvalget, lokale 1-133
Samrådsspørgsmål G-J om smitteopsporing
Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Henrik Dahl (LA),
Kirsten Normann Andersen (SF) og Stinus Lindgreen (RV)
Samrådsspørgsmål G:
”Hvad er forklaringen på, at den danske succesrate med hensyn til
smitteopsporing er så relativ beskeden i forhold til f.eks. Norge,
Sydkorea og Japan?”
Samrådsspørgsmål H:
”Hvordan samarbejder Styrelsen for Patientsikkerhed med
kommunerne og f.eks. daginstitutioner, skoler, ældrepleje m.m. om
smitteopsporing?”
Samrådsspørgsmål I:
”Vil ministeren i forlængelse af de heftige smittetilfælde, man f.eks.
har oplevet i Kolding i uge 7 og 8, oplyse om, hvordan Styrelsen for
Patientsikkerhed konkret har skaffet sig oplysning om, hvordan
smitten opstod og siden bredte sig, både så man kunne inddæmme
smitten, men også opsamle erfaringer til brug for nye kommende
situationer med stor smittespredning med hensyn til nedlukning og
alternative arbejdstilrettelæggelse?”
Samrådsspørgsmål J:
”Hvordan vil regeringen og Styrelsen for Patientsikkerhed i
samarbejde med kommuner og regioner styrke smitteopsporingen i
forbindelse med den bebudede
genåbning af samfundet, så man hurtigt kan inddæmme ny smitte?”
 EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 66: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd d. 24/3-2021 om smitteopsporing, til sundhedsministeren
 
Tak for indkaldelsen til samrådet her om et vigtigt emne.
Jeg vil starte med at sige, at de gør et kæmpe og flot arbejde
både ledere og medarbejdere i smitteopsporingen. Det er et
virkelig vigtigt arbejde for vores epidemikontrol.
Men jeg vil også sige, at det har haltet i Danmark og vi så
det konkret i december måned, hvor man ikke kunne følge
med. Der var en eksponentiel stigning på et tidspunkt, hvor
man ikke kunne nå at følge med. Det er også beskrevet i
flere andre svar m.m. til Folketinget. Ikke desto mindre så er
det jo situationen. Det skal man tage alvorligt og det har vi
taget alvorligt.
Vi har igangsat en lang række tiltag, som har styrket og
konkret har forbedret indsatsen. Samrådsspørgsmålet her
handler jo også om udlandet og vi har kigget mod udlandet.
Vi har nedsat en følgegruppe med eksperter, som rådgiver
os, og jeg vil sige, at tallene viser, at vi i dag har en langt
mere effektiv og stærkere smitteopsporing end vi har haft.
Det var jo også formålet, så det har ikke noget med selvros at
gøre, tværtimod så var det noget som har haltet og som har
skulle forbedres. Nu er der så også kommet nogle
forbedringer.
Opsporingen er udbygget og den er gjort mere intensiv i at
kontakte smittede og nære kontakter og helt konkrete tal
viser jo nu, at Coronaopsporingen får fat i lige omring 98
pct. af de smittede, som de har oplysninger på. Det vil sige,
at vi virkelig er kommet højt op og dem man ikke får fat i,
dem prøver man jo på alle mulige måder at få fat i. Men altså
98 pct. nu her.
Side 2
 EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 66: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd d. 24/3-2021 om smitteopsporing, til sundhedsministeren
 
Det har været en afgørende styrkelse, for det er klart, at en
effektiv og velfungerende smitte- og kontaktopsporing det er
nødvendig. Det kommer jeg tilbage til.
***
Så vil jeg ridse op, hvordan opsporingen er sat op i Danmark
– og med det afsæt besvare de fire spørgsmål.
Kontaktopsporing foretages af Styrelsen for
Patientsikkerhed, og det er den del, der i offentligheden har
været mest opmærksomhed på. Men en stor del foregår også
i kommunen og i regionen. De står for opsporingen på
skoler, institutioner og sygehuse – med rådgivning og nogle
gange aktiv bistand fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
Det betyder så også, at de opgørelser, som vi offentliggøre
omkring indsatsen, det dækker styrelsens indsats, og dækker
ikke data på den enkelte kommunes opsporing. For eksempel
hvis der er en hel skoleklasse af nære kontakter, så er der jo
en smittet til måske 25 nære kontakter, som jo ville tælle
meget op, hvis man sammenligner med, hvor mange nære
kontakter vi opsporer i forhold til andre lande. De tæller så
ikke med her, fordi det ikke er Styrelsen for
Patientsikkerhed, der står for den opsporing. Opsporingen
foregår i skolen, som jo har den daglige kontakt til eleverne
og kender dem fra deres hverdag.
Det er en af begrundelserne for, at det kan være vanskeligt at
lave den konkrete sammenligning på tværs af lande, altså
kun ud fra tal alene.
Side 3
 EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 66: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd d. 24/3-2021 om smitteopsporing, til sundhedsministeren
 
I Danmark sker kontaktopsporingen i Coronaopsporingen og
i kommuner og regioner efter de sundhedsfaglige
retningslinjer. De udstikkes af Sundhedsstyrelsen. Det er
dermed også Sundhedsstyrelsen, der definerer, hvem der er
nære kontakter til en smittet, herunder kriterier om afstand
og tidsperioden man skal have været tæt sammen for at være
nær kontakt. Retningslinjerne er jo blevet tilpasset – det kan
man jo se – løbende. Bl.a. ud fra hvad man har af erfaringer
fra udlandet, men også ud fra epidemiens udvikling – vi har
nu en variant, som smitter mere, så har man jo også justeret
på metergrænser og andet. Så der er helt klart blevet tilpasset
løbende for kontakt- og smitteopsporing.
Det er også vigtigt at slå fast, at arbejdet jo bygger på et
frivillighedsprincip. Folketinget har jo også flere gange
signaleret, at det skal gælde fortsat. Nogle gange, når man
sammenligner med andre lande, som ikke bruger samme
grad af frivillighed, så er det jo også bare en anden situation.
Det kan for eksempel være, hvis man har forskellige former
for tvang. Det har vi ikke i Danmark og det betyder, at vi
respekterer og accepterer, hvis de smittede ikke ønsker at
videregive oplysninger om deres nære kontakter til
myndighederne, og hvis de siger, at de selv vil kontakte
deres nære kontakter. Det betyder jo ikke, at vi ikke kraftigt
opfordrer til det og også forklarer vigtigheden af en god og
effektiv kontaktopsporing. Det sker hele tiden.
Side 4
 EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 66: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd d. 24/3-2021 om smitteopsporing, til sundhedsministeren
 
Samtidig rækker frivilligheden også til, at vi kan se, at rigtig
mange begrunder deres test med, at de har været i nær
kontakt med en smittet. Så vi kan se, at nogle siger, at jeg vil
godt selv kontakte mine nære kontakter og derefter er der
nogle der tager en test, hvor vi så kan se, at de tager den,
fordi de er har været nær kontakt. Så folk tager altså selv
initiativ.
***
Med spørgsmål G spørges der til den danske succesrate
sammenlignet med andre lande og der er specifikt nævnt
Norge, Sydkorea og Japan.
Jeg er helt enig i, at det er vigtigt, at vi lærer af andre lande,
men, som jeg var inde på, så er det ikke helt nemt at
sammenligne tal på tværs. Det er der nogle medier, der har
gjort, og det kan selvfølgelig være interessante overskrifter
og artikler, men man skal lidt mere ned i det kvalitative for
at se på forskellene i setuppet. Der er en del forskelle, også i
opgørelsesmetoderne.
Nogle eksperter er på et tidspunkt kommet frem til, og det er
noget af det, som har været omtalt i Danmark, at for at
opsporingen er en succes, så skal man helt op på mellem 15
og 40 kontakter per smittet for at få en effekt på
kontaktopsporingen. Jeg tror, at det var de tal, der florerede i
sommeren. Mellem 15 og 40 kontakter. Det har vi ikke været
i nærheden af i Danmark. Det leder umiddelbart til to
overvejelser:
Side 5
 EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 66: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd d. 24/3-2021 om smitteopsporing, til sundhedsministeren
 
For det første: Med gældende anbefaling om, at vi skal
begrænse vores sociale kontakter – og har været sådan i lang
tid - til 5 personer, så bør man ikke have så mange nære
kontakter. Overhoved.
Og så må man sige, at når tallet kommer lidt højere op i en
skoleklasse eller lignende, jamen så er de data ikke med i de
danske optællinger. Det vil selvfølgelig bonne noget ud, hvis
man lægger de tal ind. Så successen skal måske ikke måles
på antallet af kontakter, men på i hvor høj grad, vi har
kontrol med smitten. Den smitte var eksponentiel i en
periode i december, som gjorde det svært at smitteopspore,
som oversvømmede smitteopsporingen og det var igen med
til at betyde, at der var mindre kontrol med smitten,
hvorimod man må sige nu, at myndighedernes vurdering er,
at vi har kontrol på nuværende tidspunkt. Myndighederne
har sagt gentagende gange, at det selvfølgelig fortrinsvis
skyldes befolkningens opbakning til restriktioner, men jo
også intensiv testning og en smitteopsporing, som virker
langt bedre med de indsatser, som der er lavet.
***
I forhold til de specifikke lande kender vi selvfølgelig mest
til tilgangen i Norge og vi har bl.a. via en repræsentant i den
ekspertgruppe, som Sundhedsministeriet har nedsat og som
også nævnt i høj grad har bidraget til, at vi nu har en
forbedret smitte- og kontaktopsporing, fået oplysninger fra
Norge.
Side 6
 EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 66: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd d. 24/3-2021 om smitteopsporing, til sundhedsministeren
 
Derudover har vi indhentet information om de andre lande
fra ambassaderne frem til samrådet.
***
Vores tilgang minder meget om den norske model. Det har
den gjort i store træk – ikke 100 pct. – men i store træk. I
forhold til, hvordan man fx definerer nære kontakter, men
det er sådan at organiseringen er forskellig. I Norge er
ansvaret for smitteopsporing placeret hos Norges kommuner.
Norge er jo et land, som er langt større end Danmark, men
med lidt mindre befolkningstal, og de har 356 kommuner. Så
der er på mange måder organiseringsforskelle mellem
Danmark og Norge. I Danmark har vi opgaver centralt hos
Styrelsen for Patientsikkerhed, og lokalt i forbindelse med
skoleudbrud eller andet.
Norge er sluppet igennem epidemien med et lavt antal syge
og døde med corona også i forhold til Danmark. Lige nu
oplever de en bølge i Oslo. Vi ved reelt ikke, om en effektiv
kontaktopsporing i forhold til Danmark har været en del af
årsagen. Der er jo også forskelle i fx geografi og
befolkningstæthed. Men det ændrer ikke på, at vi er
inspireret af Norge og de ting, som de lykkes med. Man kan
også se, at vi i den brede politiske aftale vil styrke
kommunernes rolle i forhold til hurtig reaktion på lokale
smitteudbrud.
Vi har været i dialog med Helse- og omsorgsdepartementet i
Oslo. De har oplyst følgende –
og jeg citerer:
Side 7
 EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 66: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd d. 24/3-2021 om smitteopsporing, til sundhedsministeren
 
”Folkehelseinstituttet har set på data fra enkelte kommuner
med strenge tiltag og der er gennemsnittet for antallet af
registrerede kontakter den seneste tid ca. 5-7, men med stor
variation. De allerfleste har under 10 registrerede kontakter,
men enkelte har mange flere.
FHI vurderer at antallet af kontakter, der opspores pr.
smittet i Norge, i høj grad varierer afhængigt af de gældende
råd og tiltag nationalt og lokalt.
For børn og unge vil antallet af kontakter fx være meget
større når skolerne er i drift på ’gult niveau’ sammenlignet
med ved ’rødt niveau’ (højere smitteniveau og begrænsning i
antal kontakter i skolen), jf. den nationale trafiklysmodel.
For ansatte i sundhedsvæsnet, børnehaver/skoler og enkelte
service jobs (som fx taxichauffører, frisører etc.) er antallet
kontakter højere end for andre jobs, som kan benytte
hjemmekontor.
Med de nye mutanter udvides smittesporingen også så flere
mennesker defineres som ’kontakter’, der bedes teste sig og
gå i ventekarantæne.”
Citat slut.
Det var Norge.
***
I Sydkorea defineres nære kontakter ud fra faktorer hos den
smittede. Det kan være, om den smittede har symptomer,
båret mundbind, hvor den smittede har mødtes med andre, fx
type af transportmiddel, udenfor eller type lokale, og hvor
lang tid den smittede har været sammen med andre.
Side 8
 EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 66: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd d. 24/3-2021 om smitteopsporing, til sundhedsministeren
 
Ambassaden i Sydkorea har været i kontakt med Korea
Disease Control and Prevention Agency, og deres
Epidemiology Investigation Team oplyser, at der ikke
foreligger data på antal kontakter opsporet pr. smittet. Det
skyldes flere faktorer:
- Der er stor variation i faktorer hos den smittede, som
jeg nævnte før: hvor vedkommende har været, om
smittede har båret maske, afstand, etc.
- Smitteopsporing varetages i mange tilfælde på lokalt
niveau, hvorfor myndighederne ikke har et samlet tal.
Derudover oplyser ambassaden i Sydkorea, at Sydkorea har
etableret et særligt opsporingssystem. Det er et system som
er baseret på information fra patientinterviews og
kortlægning af individers færden ved f.eks. at anvende
kreditkortinformation, overvågningsvideoer og GPS data fra
mobiltelefoner.
Som det er udvalget bekendt, så er det jo noget af det, som
man fravalgte i smitteopsporingsappen, at skulle have GPS-
overvågning. Så de har nogle andre værktøjer, som de bruger
i Sydkorea.
***
De japanske kriterier for nære kontakter ligner de danske –
om end de opererer med 1 meters, hvor vi har øget til to - og
forøgelsen skete jo netop i forbindelse med B117.
Side 9
 EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 66: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd d. 24/3-2021 om smitteopsporing, til sundhedsministeren
 
Lokalregeringerne står for opsporing med bistand fra et
udgående centralt team. Og så har man i Japan haft
udfordringer med kapaciteten og måttet indsnævre
målgrupperne i forbindelse med en stigning i smitten
omkring årsskiftet.
Ambassaden i Tokyo har oplyst, at der ikke er offentlige tal
for hvor mange der opspores per smittet, hverken i medierne
eller fra de relevante offentlige kontorer, som man har været
i kontakt med. De oplyser, at det nærmeste de kommer det,
er at man i Tokyo den seneste måneds tid har kunnet spore
ca. halvdelen af de registrerede smittedes smittekæde (altså
hvem, de har fået den fra) samt at den nyeste strategi fra
Tokyo lægger mere vægt på at teste efter virusmutationer
end kontaktopsporing. Det daglige antal smittede i Tokyo
har i denne periode været mellem 150-350 ud af ca. 14 mio.
indbyggere.
Ambassaden vurderer altså ikke, at det relativt lave smittetal
skyldes kontaktopsporingen, men nærmere en stærk indsats
ift. god hygiejne, anvendelse af ansigtsmasker, overholdelse
af afstandskrav mv
***
Så for at opsummere: Det er svært at sammenligne – både på
grund af data og forskelle mellem landene. At nogle lande
har forholdsvis endnu færre syge og døde end Danmark. Det
kan have mange årsager, og vi skal hele tiden forbedre os –
ikke mindst ved at lade os inspirere af andre.
***
Side 10
 EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 66: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd d. 24/3-2021 om smitteopsporing, til sundhedsministeren
 
Til spørgsmålet om samarbejde med kommunerne.
Der er et tæt samarbejde med kommunerne og STPS om
håndteringen af covid-19. Det gælder både i form af generel
rådgivning om forebyggelse af smittespredning i forbindelse
med lokale udbrud og i vidt omfang også om kontakt- og
smitteopsporing.
Allerede tilbage i marts sidste år oprettede styrelsen en
hotline for blandt andre kommuner og kommunale
sundhedstjenester, som har rådgivet om forholdsregler i
tilfælde af, at en borger eller patient er smittet, om
håndtering af udbrud og om hygiejniske forholdsregler.
Samarbejdet er sidenhen blevet styrket med samarbejde om
opsporing, udgående indsatser mv. Det er også baseret på en
tættere overvågning på sogneniveau – det vender jeg tilbage
til.
I januar skabte vi hjemmel til, at kommunerne dagligt kan få
oplysninger på de smittede i deres kommune, så de kan bistå
styrelsen med kontakt- og smitteopsporing og bl.a. bistå med
praktisk hjælp såsom indkøb og henvise borgere til
kommunale isolationsfaciliteter. Per den 22. marts har i alt
91 kommuner indgået aftale med styrelsen om at modtage
oplysninger.
Side 11
 EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 66: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd d. 24/3-2021 om smitteopsporing, til sundhedsministeren
 
Derudover er der en række tværgående møder, blandt andet
Lokal Beredskabs Stabs-møder (LBS). De holdes ugentligt
med deltagere fra kommuner, region, politi,
beredskabsstyrelse, Styrelsen for Patientsikkerhed og i nogle
tilfælde Statens Serum Institut.
Ved de møder oplyses de enkelte kommuner i den
pågældende politikreds om antallet af nye smittede, nyeste
kommuneincidenser osv. Derudover intensiveres indsatsen
yderligere, hvis smitten stiger bekymrende, som vi har set
det i Kolding og Vollsmose og flere andre steder.
***
I forhold til spørgsmålet om lokale udbrud i bl.a. Kolding, så
oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed følgende –
og jeg
citerer:
”På
få dage skete der en hurtig stigning i incidensen, da
deltavarianten B117 blev dominerende og hurtigt spredte
sig. Formodentlig startede udbruddet på en skole, hvorefter
styrelsen i kontakt med kommunen kunne følge spredningen
af smitten, der spredte sig til ansatte på skolen og videre til
deres børn. Derefter kom der spredning i familierne og ud
på arbejdspladserne. I løbet af de følgende dage fremkom et
smittebillede som følger:
Smitten var koncentreret til Kolding by (postnummer
6000)
Der var høj husstandssmitte i socialt udsatte
boligområder
Der var flere smitteudbrud på skoler og
daginstitutioner, men langt de fleste smitteudbrud
Side 12
 EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 66: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd d. 24/3-2021 om smitteopsporing, til sundhedsministeren
 
forholdsvis små udbrud. Der blev foretaget enkelte
skolelukninger/institutionslukninger
Der var kun få og mindre smitteudbrud på plejecentre
Der var større smitteudbrud på enkelte virksomheder
med udenlandske arbejdstagere
Smitten blev inddæmmet ved opsporing af smittede og
sikring af isolation af smittede. Kommunen tilbød
isolationsfaciliteter og anden hjælp, så de smittede kunne
blive i isolation.
Der blev bl.a. iværksat:
Øget testindsats i de berørte områder
Kommunikation via lokale tillidspersoner med stor
legitimitet i områderne
Udarbejdelse af informationsmateriale, herunder film
og flyers på flere forskellige sprog
Kommunikation via flere platforme bl.a. via SMS,
sociale medier og AULA”
Der er ingen tvivl om, at vi hele tiden lærer af denne epidemi
og der kom også læring ud af det lokale smitteudbrud i
Kolding. Læringen var, at netop samarbejdet mellem
styrelsen og kommunen er virkelig vigtig for at der hurtigt
kan tilrettelægges en målrettet indsats. Kommunen har jo
helt afgørende lokal viden, styrelsen har helt afgørende viden
om smitten, så det er det vi skal have til at arbejde endnu
bedre sammen.
***
Side 13
 EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 66: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd d. 24/3-2021 om smitteopsporing, til sundhedsministeren
 
Til sidst om indsatsen i forbindelse med genåbning
Vi er fast besluttede på – i samarbejde med Folketingets
partier – at gøre alt, hvad vi kan for at beskytte genåbningen
med en omfattende testindsats, stærk smitteopsporing og
lokal nedlukning af aktivitet.
Statens Serum Institut fremhæver, at den styrkede opsporing
er en af forklaringerne på, at vi i Danmark har holdt smitten i
ave på trods af de mere smitsomme mutationer.
Med rammeaftalen for plan om genåbning fra den 22. marts
er aftalepartierne enige om, at hurtige og effektive lokale
nedlukninger baseret på en automatik er et afgørende
redskab i epidemikontrollen. Ved lokale udbrud skal
myndighederne iværksætte tiltag og restriktioner, der både
sikrer en øjeblikkelig håndtering af det konkrete udbrud –
men samtidig også den nødvendige aktivitetsnedgang i det
berørte område sådan, at smitten bringes under kontrol. Der
kan være tale om nedlukninger og udskydelse i forhold til
genåbningsplanen på både institutions-, lokalt-, kommune-,
landsdels-, eller regionsniveau.
Derudover er vi også enige om, at det kommunale niveau –
som supplement til de beføjelser de statslige myndigheder
har i dag – skal have bedre muligheder for at iværksætte
tiltag og restriktioner lokalt. Altså at kommunerne skal have
øgede beføjelser til f.eks. at lukke kommunale institutioner
mv., når der sker en lokal stigning i smitten.
 
Tak for ordet.
Side 14