Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Epidemiudvalg
Dato: 19-04-2021
Enhed: BESS
Sagsbeh.: DEPRJKO
Sagsnr.: 2106083
Dok. nr.: 1679027
Folketingets Epidemiudvalg har den 22. marts 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 65
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Liselott Blixt (DF) og ikke-medlem af udvalget Jacob Jensen (V).
Spørgsmål nr. 65:
”Hvilken
forskel mener ministeren, at der er på, at en person stjæler en flaske hånd-
sprit og på, at en person stjæler en vaccine?”
Svar:
Regeringen ser med stor alvor på kriminalitet begået i forbindelse med den nuvæ-
rende Covid-19-epidemi. Det er således noteret med stor tilfredshed, at et bredt fler-
tal i Folketinget i februar 2021 forlængede den skærpede straf for kriminalitet, hvis
lovovertrædelsen har baggrund i eller sammenhæng med Covid-19-epidemien i Dan-
mark, herunder berigelseskriminalitet som fx tyveri af værnemidler. Domsfældelse
for berigelseskriminalitet er i sagens natur henlagt domstolene. Tyveri ved fx indbrud
af enhver art herunder værnemidler, håndsprit eller vacciner skal naturligvis sanktio-
neres efter gældende lov og retsprincipper.
Spørgsmålet er stillet i en kontekst, således antaget, at de ledende medarbejdere og
hospitalsdirektører, der uberettiget har modtaget en vaccine mod Covid-19, er skyl-
dige i tyveri. Som tidligere nævnt vil det i sidste ende være domstolene, der afgør så-
danne spørgsmål, hvis politi og anklagemyndighed har løftet bevisbyrden herfor. Er
der sket brud på ansættelsesforholdet, er det et anliggende mellem den enkelte med-
arbejder og regionerne som arbejdsgivere.
Min position ift. tidligere omtalte ledende medarbejdere, der uretmæssigt har mod-
taget vaccinen, er dog den samme, som jeg også gav til kende på samrådet den 19.
marts: Jeg tager på det skarpeste afstand herfra og glæder mig over, at Sundhedssty-
relsen har præciseret retningslinjerne, så der ikke fremadrettet opstår lignede situati-
oner med respekt for, at alle modtagne vacciner skal benyttes. Jeg kan i den forbin-
delse nævne, at der regelmæssigt bliver foretaget stikprøvekontroller med det sigte,
at den høje troværdighed om vores vaccineprogram kan bibeholdes.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
René Jun Korsholm