Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Epidemiudvalg
Dato: 26-03-2021
Enhed: SOA
Sagsbeh.: DEPANR
Sagsnr.: 2105833
Dok. nr.: 1657230
Folketingets Epidemiudvalg har den 19. marts 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 56
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Martin Geertsen (V).
Spørgsmål nr. 56:
”Ministeren
bedes redegøre for, hvorfor Region Hovedstaden i "National og regional
risikovurdering for uge 11" fortsat befinder sig på risikoniveau 5, hvoraf det fremgår,
at der er risiko for at kapaciteten på sygehusene overstiges?
”
Svar:
Det nationale og regionale risikoniveau fastsættes af en af regeringen nedsat Covid-
19-risikogruppe bestående af Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Statens Se-
rum Institut og Styrelsen for Patientsikkerhed, Rigspolitiet og Justitsministeriet. Er-
hvervsministeriet og Finansministeriet deltager som observatører.
Risikoniveauet fastsættes på baggrund af en samlet kvalitativ vurdering at smittesitu-
ationen nationalt og i de enkelte regioner. Der ses således ikke kun på én indikator
som fx indlæggelser ved fastsættelsen af risikoniveauet.
./.
Som det fremgår af risikovurderingen for uge 11 (se bilag), blev risikoniveauet i Re-
gion Hovedstaden den pågældende uge bl.a. fastholdt på niveau 5, da både andelen
af bekræftede tilfælde med COVID-19 pr. 100.000 indbyggere (incidensen), positiv-
procenten og andelen af kommuner med flere end 20 bekræftede tilfælde pr.
100.000 indbyggere i denne region var højere end i resten af landet. Det blev bl.a.
vurderet, at smitten i flere kommuner på Københavns Vestegn, på trods af vedva-
rende høje smittetal for enkelte kommuner gennem en periode, så ud til at sprede sig
og stige, med det forbehold, at der også blev testet intensivt i disse områder. Dertil
blev det vurderet, at befolkningstætheden, herunder i Vestegnskommunerne, kan
udfordre epidemikontrollen.
Jeg kan oplyse, at COVID-19-risikogruppen i uge 12 har fastholdt risikoniveauet i Re-
gion Hovedstaden til niveau 5, bl.a. med den begrundelse, at kontakttallet her er ste-
get til 1,2, og da både incidens, positivprocent og andelen af kommuner med flere
end 20 tilfælde pr. 100.000 indbyggere i regionen fortsat er stigende, se risikovurde-
ringen vedlagt som bilag.
Risikovurderingen er også oversendt til Epidemiudvalget.
./.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Annemette Rasmussen