Epidemiudvalget 2020-21
EPI Alm.del
Offentligt
2365019_0001.png
Epidemiudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 46 (Alm. del):
I brev af 17. marts 2021 har udvalget efter ønske fra Karsten Lauritzen
(V) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 46:
Ministeren bedes oplyse, hvor mange fysiske undervisningsdage en gen-
nemsnitlig nordjysk elev i henholdsvis folkeskolen, erhvervsskole og
gymnasiet har mistet til dato i skoleåret 2020-21 på grund af covid og
nedlukning?
Svar:
Fra den 9. til 23. november 2020 var Brønderslev, Frederikshavn, Hjør-
ring, Jammerbugt, Læsø, Thisted og Vesthimmerland kommuner i Nord-
jylland underlagt særlige restriktioner, bl.a. på skole- og uddannelsesom-
rådet. I denne periode var 5.-8. klasse i grundskolen hjemsendt, og elever
på ungdomsuddannelser måtte have 50 pct. fremmøde. 0.-4. klasse og
afgangselever i grundskolen var undtaget fra hjemsendelsen.
I skoleåret 2020-21 (den 9. august 2020 til den 19. marts 2021) har en
gennemsnitlig nordjysk folkeskoleelev i 0.-4. klasse på nuværende tids-
punkt mistet ca. fysiske 25 skoledage, hvilket svarer til den gennemsnitlig
folkeskoleelev i 0.-4. klasse i resten af Danmark. En gennemsnitlig nord-
jysk folkeskoleelev i 5.-8. klasse bosat i Brønderslev, Frederikshavn,
Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Thisted og Vesthimmerland kommuner
har mistet ca. 62 fysiske skoledage. En gennemsnitlig nordjysk folkesko-
leelev i 9.-10. klasse har mistet ca. 38 fysiske skoledage, når der tages
forbehold for, at genåbningerne i foråret 2021 har været forskellige i
landsdelene.
I skoleåret 2020-21 har en gennemsnitlig nordjysk erhvervsskoleelev
bosat i Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Thi-
sted og Vesthimmerland kommuner mistet ca. 57 fysiske skoledage.
30. marts 2021
Sags nr.:21/06599
EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om, hvor mange fysiske undervisningsdage en nordjysk elev i folkeskolen, erhvervsskole og gymnasiet har mistet til dato i skoleåret 2020-21, til børne- og undervisningsministeren
I skoleåret 2020-21 har en gennemsnitlig nordjysk gymnasieelev bosat i
Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Thisted og
Vesthimmerland kommuner mistet ca. 57 fysiske skoledage. Dog skal der
tages forhold for forskellige regionale genåbninger i foråret, som betyder,
at nordjyske afgangselever bosat i Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring,
Jammerbugt, Læsø, Thisted og Vesthimmerland kommuner har mistet
ca. 43 fysiske skoledage.
Det bemærkes herudover, at
der skal tages forbehold for, at elever, hele
klasser eller hele skoler, løbende har været hjemsendt og har modtaget
fjernundervisning pga. regionale og/eller lokale smitteudbrud mv.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2