Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Epidemiudvalg
Dato: 08-04-2021
Enhed: SOA
Sagsbeh.: DEPJEWE
Sagsnr.: 2104908
Dok. nr.: 1641714
Folketingets Epidemiudvalg har den 9. marts 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 37
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Torsten Gejl (ALT).
Spørgsmål nr. 37:
”Kan
ministeren give en oversigt over, hvilke sogne der har haft incidenstal og positiv-
procenter vedr. covid-19 (på tests), der har været højere end Vollsmose sogn har haft
i de sidste to uger? Tallene ønskes fra starten af marts 2020 til dags dato.”
Svar:
For at kunne besvare spørgsmålet er der indhentet bidrag fra Statens Serum Institut
med henblik på at få data for incidensniveau samt positivprocent for de enkelte
sogne i Danmark fra perioden 1. marts 2020 til dags dato samt data for Vollsmose de
seneste uger.
Der lægges til grund for besvarelsen, at der tages udgangspunkt i smitteniveauet i
Vollsmose i uge 8, hvor smitteniveauet var højeste ift. ugerne 8 til 10 i 2021. I uge 8
var der 786 tilfælde pr. 100.000 indbyggere og positivprocenten var 5,07 pct. i Volls-
mose. Der er herefter opgjort de sogne som i perioden 1. marts 2020 til 24. marts
2021 har haft en uge, hvor både tilfælde pr. 100.000 indbyggere og positivprocenten i
samme uge har været højere end i Vollsmose i uge 8. Tidsperioden omfatter således
også perioden i december 2020, hvor der på nationalt niveau var et meget højt smit-
tetal, og det ses således også af oversigten, at det særligt var i ugerne 50-52, at
mange sogne lå på det niveau, som Vollsmose var på i uge 8 i 2021.
Det bemærkes, at fsva. positivprocenten er det dermed ikke nødvendigvis den høje-
ste, som det enkelte sogn har haft igennem hele epidemien, men derimod den posi-
tivprocent der var i ugen med højest incidensniveau i det enkelte sogn. Der er kun
medtaget sogne med mindst 5.000 indbyggere. Begrundelsen herfor er, at mindre
sogne vil selv få tilfælde medføre store ændringer i incidensniveauet.
Opgørelsen af sogne med højere incidens og positivprocent end Vollsmose i uge 8 er
vedlagt besvarelse som bilag. Endvidere fremgår der også af bilag opgørelse for smit-
teniveau for Vollsmose i uge 8 til 10.
Det bemærkes, at incidensniveau og positivprocent i det enkelte sogn er sensitiv over
for testintensiteten i det enkelt sogn, hvor det øgede fokus på smitteudviklingen i fx
Vestegnskommunerne har medført en markant stigning i antallet af test i området.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Jens Wermuth