Epidemiudvalget 2020-21
EPI Alm.del
Offentligt
2453969_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Epidemiudvalg
Dato: 30-09-2021
Enhed: BESS
Sagsbeh.: DEPPHHA
Sagsnr.: 2113954
Dok. nr.: 1913284
Folketingets Epidemiudvalg har den 2. september 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
258 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 258:
”Ministeren
nævnte under samrådet den 1/9-2021 om regeringens prioritering af lyn-
test til egne medarbejdere frem for ældre sårbare plejehjemsbeboere (EPI alm. del -
samrådsspørgsmål AR), at regeringen har begået fejl i forbindelse med corona-hånd-
teringen. Da ministeren ikke kom nærmere ind på, hvilke specifikke fejl ministeren
henviste til, bedes ministeren udarbejde en oversigt over, hvilke fejl ministeren me-
ner, at regeringen har begået under corona-håndteringen.”
Svar:
Corona-krisen har for hele verden betydet uforudsete og komplekse problemstillin-
ger, og alle lande har måtte træffe beslutninger uden forudgående viden og erfarin-
ger med COVID-19 virus. Vi er således gennem hele epidemien blevet klogere på CO-
VID-19 virus og på håndtering af smittespredning, virusvarianter mv.
En ekspertgruppe med professor Jørgen Grønnegaard Christensen i spidsen, har på
bestilling fra Folketinget bl.a. undersøgt beslutningsgrundlaget og håndteringen af
COVID-19 i foråret 2020. Denne rapport ligger offentligt tilgængelig, og bidrager til
evaluering af regeringens og myndighedernes håndtering af corona-krisen under før-
ste smittebølge.
Uagtet de fejl, der helt naturligt begås i krisesituationer, så kan vi jo se, at Danmark
skiller sig ud blandt EU-landene, som et af de få lande, der har undgået en 3. smitte-
bølge i foråret, og der ses tilmed fremgang i dansk økonomi. Hertil kommer, at vi har
høj vaccinationstilslutninger for COVID-19 og siden den 10. september 2021 kunne
nedklassificere COVID-19 virus fra at være en samfundskritisk sygdom til en almen
farlig sygdom.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Philip Hadberg