EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 245: Spm., om tilslutningen til covid-19-vaccinen fordelt på danskere, indvandrere (ikke-vestlige henholdsvis vestlige) og efterkommere (ikke-vestlige henholdsvis vestlige, til sundhedsministeren

Epidemiudvalget 2020-21
EPI Alm.del
Offentligt

24. august 2021

j.nr. 21/05457

SSI bidrag til besvarelse af EPI alm. del spm. 245 vedr.

vaccinationsslutning

Datagrundlaget

Opgørelsen er baseret på DDV (Det Danske vaccinationsregister) til registrering af

vaccinationsstatus, CPR-registeret til registrering af tilhørsforhold. Opgørelsestidspunkt

23.08.2021, kl. 14.00.

Populationen: 2. generations indvandrere er en yngre aldersgruppe, og udgør i antal flest

i aldersgrupperne 16-49 år. Personer med dansk herkomst og indvandrere er mere spredt

over hele aldersspektret.

Samlet vurdering

Overordnet ses, at vaccinationsdækningen i de tre etniske grupper dansk, 2. generations

indvandrere og indvandrere er meget sammenlignelige for aldersgrupperne 51 år og

opefter, som er de aldersgrupper, der er inviteret først, og dermed har haft længere tid til

at få gennemført deres vaccinationer.

I de yngre aldersgrupper ses større forskel i vaccinationsdækningen mellem

herkomstgrupper, hvor det er de ikke-vestlige 2. generations indvandrere der har den

laveste vaccinationsdækningen. Der ses en tendens til at blandt de yngre aldersgrupper,

der blev inviteret først er vaccinationsdækningen højere inden for alle herkomstgrupperne

sammenlignet med dem der blev inviteret senere.

Vaccinationsdækningen for danskere, 2. generations indvandrere og indvandrere

opdelt på ikke-vestlig og vestlig tilhørslande vist for aldersgrupper

Vestlige 2. generations indvandrere er der mindre end 1000 personer per aldersgruppe fra

66 år og opefter. For ikke-vestlige 2. generations indvandrere er der meget små

populationer (< 200 personer) per aldersgrupper over 51 år og opefter. Der skal tages

forbehold i tolkning af data i disse grupper grundet gruppernes befolkningsstørrelse.

For påbegyndt vaccination ses en lille forskel i vaccinationsdækningen mellem de

forskellige etniske grupper især i aldersgrupperne 51 år og opefter. I de yngste

aldersgrupper ses en større forskel i vaccinationsdækningen mellem de etniske grupper,

hvor det er de ikke-vestlige 2. generations indvandrere der har den laveste

EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 245: Spm., om tilslutningen til covid-19-vaccinen fordelt på danskere, indvandrere (ikke-vestlige henholdsvis vestlige) og efterkommere (ikke-vestlige henholdsvis vestlige, til sundhedsministeren

vaccinationsdækningen. I de yngre aldersgrupper er vaccinationsdækningen højest blandt

de etnisk danske.

Figur 1: Vaccinationsdækningen for påbegyndt vaccination opdelt på aldersgrupper og

herkomstgrupper

–

dansk, indvandrere (vestlige og ikke-vestlige) og 2. generations

indvandrere (vestlige og ikke-vestlige).

*Der er i disse gruppe under 20 personer i befolkningsgruppen og vaccinationsdækningen er

100%.

Det samme billede gør sig gældende i forhold til andel færdigvaccineret, med lille forskel

i vaccinationsdækning i de ældre aldersgrupper og større blandt de yngre aldersgrupper i

forhold til etnisk gruppe.

Figur 2: Vaccinationsdækningen for færdig vaccination opdelt på aldersgrupper og

herkomstgrupper

–

dansk, indvandrere (vestlige og ikke-vestlige) og 2. generations

indvandrere (vestlige og ikke-vestlige).

*Der er i disse gruppe under 20 personer i befolkningsgruppen og vaccinationsdækningen er

100%.

Vaccinationsdækningen vist for de ti største ikke-vestlige tilhørslande

Blandt de ti hyppigste ikke-vestlige tilhørslande i Danmark, ses at vaccinationsdækningen

for både påbegyndt og færdigvaccination er lavest blandt personer med tilhørsland

Libanon (hhv. 60.5% og 50.2%), efterfulgt af Syrien hvor andelen af påbegyndt

vaccination er højere (67.8%), men derimod med den lavest andel færdigvaccineret

(44.8%).

Figur 3: Samlet vaccinationsdækningen for påbegyndt og færdig vaccination opdelt for

de 10 hyppigste ikke-vestlige tilhørslande.

Anvendte definitioner for herkomst og tilhørsforhold

Herkomst er kategoriseret efter tilhørsland på baggrund af data fra CPR-registeret og efter

de officielle definitioner fra Danmarks Statistik som følgende:



Dansk herkomst

defineres som personer, der er født i Danmark eller udlandet og

har mindst én dansk forælder, som er både dansk statsborger og født i Danmark.

Indvandrere

er defineret som borgere født i udlandet og ingen af forældrene er

danske statsborger eller født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om

forældrene, og borgeren er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer

og personer der er adopteret af danske forældre.

2. generations indvandrere (efterkommere)

defineres som personer, der er født

i Danmark, og hvor begge forældre er født i udlandet eller den ene forældre er

ukendt, eller hvor den ene forældre er født i Danmark, men ikke har dansk

statsborgerskab. Her defineres tilhørslandet som forældrenes. For personer hvor





forældrene har forskellige tilhørslande, henregnes vedkommende til morens

tilhørsland.

Vestlig herkomst

er defineret ved at have tilhørsland i Norden, EU-lande,

Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz, Storbritannien,

Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand.

Ikke-vestlig herkomst

defineres som alle øvrige lande ud over de lande, som er

defineret ved vestlig herkomst. Albanien, Bosnien-Herzegovina, Hviderusland,

Kosovo, Nordmarkedonien, Moldova, Montenegro, Rusland, Serbien,

Sovjetunionen, Turkiet, Ukraine, Eks-Jugoslavien, alle lande i Afrika og Syd- og

central-Amerika, Asien og Oceanien fraset Australien og New Zealand.

Derudover statsløse.