Epidemiudvalget 2020-21
EPI Alm.del
Offentligt
2441965_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 26-02-2021
Enhed: BESS
Sagsbeh.: DEPCRV
Sagsnr.: 2103051
Dok. nr.: 1612714
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 29. januar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 729 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Torsten Gejl (ALT).
Spørgsmål nr. 729:
”Vil ministeren oplyse, om asylsøgere i Danmark, som endnu ikke har modtaget
opholdstilladelse, vil være omfattet af regeringens udrulning af corona-vaccine i
befolkningen?”
Svar:
Udgangspunktet i sundhedsloven er, at personer, der har bopæl i Danmark, har ret til
sundhedslovens ydelser, jf. sundhedslovens § 7, stk. 1. Ved bopæl forstås i sundheds-
lovens forstand folkeregistrering i CPR, jf. sundhedslovens § 7, stk. 2. Det gælder også
adgangen til de offentlige vaccinationsprogrammer efter sundhedslovens § 158, her-
under adgangen til vaccination mod covid-19.
Personer, der ikke har bopæl i Danmark, har under midlertidigt ophold ret til syge-
husbehandling efter reglerne i sundhedslovens § 80 om akut sygehusbehandling m.v.,
jf. sundhedslovens § 8, stk. 1, medmindre yderligere rettigheder følger af Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning nr. 883/2004/EF af 29. april 2004 om koordinering af
de sociale sikringsordninger (herefter benævnt EU-forordningen). Det betyder, at
disse personer, som udgangspunkt ikke har adgang til de offentlige vaccinationspro-
grammer efter sundhedslovens § 158.
Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyser, at en udlænding, der opholder sig her
i landet og indgiver ansøgning om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7
(asyl),
får nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen, indtil
udlændingen meddeles opholdstilladelse, eller udlændingen udrejser eller udsendes,
jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 1, 1. pkt. Udlændinge uden lovligt ophold får dækket
udgifterne til nødvendige sundhedsmæssige ydelser af Udlændingestyrelsen, hvis det
er nødvendigt af hensyn til forsørgelsen af udlændingene, jf. § 42 a, stk. 2.
Det er kun de udlændinge, der er registreret af udlændingemyndighederne og tilknyt-
tet et indkvarteringssted, der er omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsesforplig-
telse. Det er en forudsætning for at være omfattet af Udlændingestyrelsens forsør-
gelse, at udlændingens opholdssted er kendt af udlændingemyndighederne, jf. udlæn-
dingelovens § 42 a, stk. 3, nr. 3.
De offentlige vaccinationsprogrammer anses efter udlændingeloven som udgangs-
punkt ikke som en nødvendig sundhedsmæssig ydelse for voksne asylansøgere og
voksne udlændinge uden lovligt ophold, da der er tale om en forebyggende foran-
staltning. Derimod tilbydes vaccinationer i det danske børnevaccinationsprogram til
uledsagede mindreårige udlændinge, der søger om international beskyttelse (asyl) el-
EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om, hvorvidt vaccinationsprogrammet planlægges at inkludere asylansøgere og udokumenterede migranter, til sundhedsministeren
ler er uden lovligt ophold her i landet, samt til børn af asylansøgere og børn af udlæn-
dinge uden lovligt ophold, da dette vurderes at være en forpligtelse i medfør af FN’s
børnekonvention.
Ifølge Sundhedsstyrelsen indgår vaccination mod covid-19 som den vigtigste modfor-
anstaltning i den igangværende pandemi, og vaccinationen er dermed en nødvendig
sundhedsmæssig ydelse, som bør tilbydes persongrupper i Danmark, der ikke har ad-
gang til vaccination efter gældende lovgivning.
Regeringen har derfor fremsat et ændringsforslag til L 134, forslag til lov om epide-
mier m.v. (epidemiloven), som den 23. februar 2021 er blevet vedtaget af Folketin-
get. Hermed er der skabt hjemmel til, at også personer uden bopæl her i landet, som
ikke har ret til vaccinationsydelser i medfør af EU-retten eller internationale aftaler
eller forpligtelser, kan få adgang til vaccination mod smitsomme sygdomme, f.eks.
Coronavirussygdom 2019 (covid-19). Dette omfatter f.eks. voksne asylansøgere og
voksne udlændinge uden lovligt ophold i Danmark, herunder uregistrerede udlæn-
dinge.
Det betyder således, at f.eks. voksne asylansøgere og voksne udlændinge uden lovligt
ophold i Danmark, herunder uregistrerede udlændinge, under midlertidigt ophold i
Danmark og under en aktuel pandemi, gives adgang til vaccinationsydelser mod smit-
somme sygdomme, og at sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke
vaccinationer der er omfattet, herunder om, hvilke sygdomme der skal tilbydes vacci-
nation mod, hvilke persongrupper der skal tilbydes vaccination på hvilke vilkår, og
hvordan tilbud om vaccination gives.
Aktuelt er det hensigten med lovændringen at fastsætte regler om adgang til vaccina-
tion mod covid-19, men ændringen giver også mulighed for at tilbyde vaccination
mod andre smitsomme sygdomme, som måtte opstå og sprede sig som epidemier el-
ler pandemier i fremtiden.
Med lovændringen vil vaccination mod covid-19 blive tilbudt f.eks. voksne asylansø-
gere og voksne udlændinge uden lovligt ophold i Danmark, herunder uregistrerede
udlændinge, i den samme rækkefølge og på samme vilkår, som er fastsat af Sund-
hedsstyrelsen og beskrevet i retningslinjer for håndtering af vaccination mod covid-
19, der omfatter personer med bopæl her i landet eller ret til vaccinationsydelser un-
der ophold i Danmark i medfør af EU-retten eller internationale aftaler eller forplig-
telser. Det betyder bl.a., at tilbuddet om vaccination er frivilligt og gratis.
Tilbuddet omfatter ikke personer, hvis eneste formål med opholdet i Danmark skøn-
nes at være at modtage en vaccine mod smitsomme sygdomme, f.eks. covid-19.
Loven træder i kraft den 1. marts 2021.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Camilla Rosengaard Villumsen
Side 2