EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 225: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra åbent samråd d. 9/6-2021 om vaccinationsprogrammet og corona-relaterede udgifter m.m., til sundhedsministeren

Epidemiudvalget 2020-21
EPI Alm.del
Offentligt

Sundhedsministeriet

Enhed: BESS

Sagsbeh.: DEPMDI

Koordineret med: SØA

Sagsnr.: 2109506

Dok. nr.: 1760027

Dato: 08-06-2021

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

Åbent samråd i Epidemiudvalget 9. juni 2021

Vaccinationskalender og Sundhedsstyrelsens vurdering

af vacciner

Samrådsspørgsmål AE-AI, stillet efter ønske fra Per

Larsen (K) og Rasmus Jarlov (K)

AE:

Ministeren bedes redegøre for, om ministeren finder kritikken fremsat i

Politikens artikel 4/5-21:

“Først til november er alle stukket: Analytiker forventer

yderligere vaccineforsinkelse” rimelig? Ministeren bedes herunder redegøre for,

hvad der er regeringens plan, såfremt leverancer skrider, som det er beskrevet i

artiklen

Af Per Larsen

AF:

Hvor lang tid forventes vaccinationsprogrammet at blive udskudt på grund af

beslutningen om at tage de to vacciner ud af programmet?

Af Ramus Jarlov

AG:

Hvor mange liv forventes at blive reddet fra at dø af bivirkninger fra de to

vacciner på grund af beslutningen om at tage dem ud af vaccinationsprogrammet?

Af Ramus Jarlov

AH:

Hvor mange forventes at dø ekstra af covid-19 på grund af forsinkelsen i

vaccinationsprogrammet?

Af Ramus Jarlov

AI:

Hvad bliver omkostningerne for statskassen og tabt BNP i 2021 ved fortsatte

daglige massetests, restriktioner og andre væsentlige corona-relaterede udgifter,

hvis det antages, at restriktioner og nedlukning forlænges med det samme antal

uger, som vaccinationsprogrammet bliver forlænget? Af Ramus Jarlov

EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 225: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra åbent samråd d. 9/6-2021 om vaccinationsprogrammet og corona-relaterede udgifter m.m., til sundhedsministeren

[Indledning]

Tak for ordet. Der spørges til, hvilke konkrete konsekvenser,

Sundhedsstyrelsens vurdering af vaccinerne fra AstraZeneca

og Johnson&Johnson har haft i forholdt til den danske

vaccinationsindsats.

Jeg er fuldstændig enig i de indledende bemærkninger om, at

vacciner er vejen ud af den her situation, og jo hurtigere jo

bedre. Det må og skal være den allerøverste prioritet.

Danmarks vacciner er alle købt igennem EU Kommissionens

fælleseuropæiske indkøbsaftaler, hvor vaccinerne bliver gjort

tilgængelige for Medlemsstaterne, så snart Kommissionen,

på baggrund af en indstilling fra den europæiske

lægemiddelstyrelse EMA, har godkendt den enkelte vaccine.

Efter den europæiske godkendelse har Sundhedsstyrelsen

ansvaret for at omsætte godkendelsen af en vaccine mod

COVID-19 til et vaccinationsprogram, som kan udrulles i

Danmark.

I forbindelse med rapporter om bivirkninger ved brug af

AstraZenecas vaccine har Sundhedsstyrelsen rådført sig med

en faglig ekspertgruppe, samt Statens Serum Institut og

Lægemiddelstyrelsen, for at vurdere, hvorvidt den enkelte

vaccine er egnet til anvendelse i Danmark som del af det

generelle vaccinationsprogram.

Side 2

I denne faglige ekspertgruppe sidder en række klinikere fra

Danmarks største hospitaler og de relevante

lægevidenskabelige selskaber. Dette set-up blev også

anvendt i forbindelse med beslutningen om

Johnson&Johnsons vacciner.

Så jeg vil derfor starte med at understrege, at beslutningen

om at tage de to vacciner ud af vaccinationsprogrammet ikke

var en politisk beslutning, men derimod en faglig beslutning

foretaget af Danmarks øverste sundhedsfaglige

myndigheder, Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen -

med de her sundhedsfaglige eksperter, som rådgav.

Og man kan jo sagtens have en diskussion af sådanne

sundhedsfaglige beslutninger ift., hvor de ligger bedst. Der

er én pointe, som jeg vil rejse her til at starte med, og det er,

at - uanset hvad indgangen er til det - så er det vigtigt, at der

stadig er en meget høj tillid og tilslutning til vores

vaccinationsprogram.

Sundhedsstyrelsen har så i forbindelse med

vaccinationsindsatsen valgt at lave en vaccinationskalender,

og det er fuldstændig korrekt, at den er blevet rykket flere

gang, og det er jo formentligt heller ikke sidste gang, at den

er blevet rykket. Målet er jo at skabe så meget

gennemsigtighed og information til befolkningen om

vaccineudrulningen som muligt ud fra de ting, man så ved på

det gældende tidspunkt.

Side 3

De næste par uger bygger kalenderen på leveranceaftaler,

men dernæst er det på prognoser og estimater, og dermed er

slutdatoen for vaccinationsindsatsen en, der desværre er

blevet rykket. Det skal måske med til helhedsbilledet, at der

altså også er nogle vaccineproducenter, som har været

meget

stabile. Det glemmer man jo lidt, fordi de bliver overtrumfet

af dem, som har haft leverancevanskeligheder, og som har

haft udsættelser og problemer med leverancerne. Det har så

betydet, at vaccinationskalenderen desværre som bekendt er

blevet justeret flere gange, altså forlænget flere gange.

Da flere af samrådsspørgsmålene har en mere teknisk

karakter og er rettet mod Sundhedsstyrelsens konkrete

faglige vurderinger af de to vacciner, har jeg inviteret

direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, til at give en

teknisk gennemgang i forlængelse af samrådet.

Dette for at sikre, at I får de mest præcise svar på disse

spørgsmål. Dette gælder primært for besvarelserne af

spørgsmål AF, AG og AH og til dels spørgsmål AI. Jeg skal

nok komme med det politiske svar her selvfølgelig, men jeg

synes, at det er fint, at udvalget også har mulighed for at få

de sundhedsfaglige vurderinger og estimater, som Søren

Brostrøm kan redegøre for.

***

[Konsekvenser af at tage AZ og JnJ ud af det gennerelle

program]

Inden den tekniske gennemgang ved Søren Brostrøm vil jeg

besvare spørgsmålene AF, AG og AH.

Side 4

Til spørgsmålet om, hvor lang tid vaccinationsprogrammet

blev udskudt, som følge af at de to vacciner ikke indgår,

oplyser Sundhedsstyrelsen, at det på daværende tidspunkt

blev vurderet, at manglende brug af vaccinerne har medført

en forsinkelse på hhv. ca. 2 uger grundet AstraZeneca og ca.

4 uger grundet Johnson&Johnson for sluttidspunktet for en

færdigvaccineret befolkning.

Når det er sagt, så er det svært at sige, at X alene er årsag til

Y i en situation, hvor vi har flere forskellige variable, der

alle påvirker vaccinationsindsatsen.

Der sker løbende ændringer i timingen af

vaccineleverancerne, hvilket vi desværre har set flere gange i

løbet af vinteren og foråret. Det endelige svar på det super

gode spørgsmål kan vi jo først give den dag, at vi har

vaccineret den sidste

–

i hvert fald når vi har vaccinerne i

Danmark. Det er det, vi har lært af situationen.

Så er der et element til, som man er nødt til at have for øje,

selvom det er et svært spørgsmål. Det er, at ifølge

Sundhedsstyrelsen så kan der være risiko for lavere

tilslutning til vaccinerne fra AstraZeneca og nok også

Johnson&Johnson, hvis de var taget med i det generelle

vaccinationsprogram. Det kan man se i andre lande. Nu kan

vi jo ikke lave en test af det, fordi de er ude af programmet,

men det er i hvert fald Sundhedsstyrelsens vurdering, at der

var en risiko for lavere tilslutning, hvis de var med, men det

er jo umuligt at efterprøve. Men det giver selvfølgelig logisk

mening, men hvordan og hvor meget er jo ikke muligt at

efterprøve.

Side 5

***

Til spørgsmålet om, hvor mange liv der er reddet fra at dø af

en bivirkning fra de to vacciner, oplyser Sundhedsstyrelsen,

at brugen af AstraZeneca er estimeret til at ville medføre 50

forventede tilfælde af VITT hvoraf omkring 10 forventes at

have dødelig udgang. For Johnson&Johnson vil der

tilsvarende være 30 forventede tilfælde af VITT, heraf 6

tilfælde med dødelig udgang. Det er tal, der fremgår af notat

fra den 3. maj ”Vedr.

brug af COVID-19 Vaccine Jannsen i

Danmark”

og nyhed fra den 6. maj ”Dansk-Norsk

studie om

sjældne bivirkninger efter COVID-19 vaccinen fra

AstraZeneca er offentliggjort”,

som begge kan findes på

Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Søren Brostrøm vil kunne uddybe under den tekniske

gennemgang efter samrådet.

Det samme gælder spørgsmålet om, hvor mange der

forventes at dø af COVID som følge af, at

vaccinationsprogrammet forsinkes.

***

Derudover er der stillet spørgsmål om eventuelle

samfundsøkonomiske konsekvenser ved Sundhedsstyrelsen

beslutning og Danmarks vaccinestrategi.

[Hvornår er Danmark vaccineret? Spm. AE]

Side 6

Til spørgsmålet vedr. kritikken fra Airfinity fremsat i

Politikken den 4. maj om, at danskerne først er

færdigvaccinerede til november, vil jeg sige, at jeg selv fandt

artiklen bemærkelsesværdig. Det tror jeg, at der er rigtig

mange, der gjorde her på og omkring Christiansborg.

Sundhedsministeriet har derfor været i kontakt med Statens

Serum Institut netop for at undersøge den her artikel og de

her beregninger.

Statens Serum Institut, som har den konkrete kontakt med

vaccineleverandørerne fra dansk side, kan ikke genkende

udmeldingerne om, at sene vaccineleverancer betyder, at

danskerne først er færdigvaccinerede i slutningen af

november.

Statens Serum Institut har i samme forbindelse oplyst, at

alene med de forventede leverancer fra Pfizer, vil der være

vacciner nok til, at den del af befolkningen, der på

nuværende tidspunkt indgår i vaccinationsprogrammet kan

være vaccineret i september

–

men det kræver vel at og

mærke, at leverancerne kommer. Pfizer er dem, som leverer

klart bedst. Dertil kommer de vacciner, der leveres af

Moderna, og dem som forventes på et senere tidspunkt at

komme, forhåbentligt, fra Curevac. Det er en vaccine, som vi

endnu ikke har som en del af vores program.

Jeg vil også gerne understrege, at regeringen gør alt, hvad

der er muligt for at fremskynde vaccineleverancerne, så vi på

et sundhedsfagligt forsvarligt grundlag kan få vaccineret den

danske befolkning hurtigst muligt.

Side 7

Og vi har en vaccinestrategi med flere forskellige spor, og

der er både noget på kort sigt, men der er også noget på

længere sigt. Regeringen har også fokus på en hhv.

kommerciel vaccineproduktion i Danmark, støtte til

forskning og innovation samt arbejde for et styrket

europæisk samarbejde om vaccineudvikling- og produktion

og også styrkelse af danske vaccinekandidater. Men det er

klart, at det også er på det lidt længere sigt.

Det skal dog nævnes, at strategien er rettet mod sikringen af

et vaccineberedskab på det mellemlange og lange sigte.

På den korte bane

bliver vi nødt til at erkende, at COVID-

19-vacciner, og især mRNA-vacciner, er en global

mangelvare, og at der på nuværende tidspunkt ikke er

åbenbare og konkrete løsninger, der på et sundhedsfagligt

forsvarligt grundlag kan sikre flere vacciner i morgen.

Dette er dog ikke ensbetydende med, at vi blot vil sidde på

hænderne og vente på vaccinerne. Regeringen har fra starten

af, og gør det stadig, skubbet på i EU for at få flere og

hurtigere vaccineleverancer til Danmark og klarhed om

vaccineleverancer, men vi oplever stadig stor usikkerhed i

leverancerne. Og også sikre at når vi så har vaccinerne i

Danmark, at alle dem, vi har, bliver brugt, som en del af

programmet. Det er der nogle lande, som har svært ved, men

takket være at vi en stærk opbakning, et stærkt set-up, en

stærk infrastruktur og et stærkt digitalt sundhedsvæsen, så

kan vi i Danmark bruge vaccinerne meget hurtigt og meget

målrettet.

Side 8

Derudover har et bredt flertal af Folketingets partier besluttet

at etablere en tilvalgsordning for de vacciner, som ikke

indgår i det generelle vaccinationsprogram.

Jeg kan i denne forbindelse meddele udvalget, at der d. 8.

juni 2021 er 13.787 danskere, der er blevet vaccineret med

enten Johnson&Johnson eller AstraZenecas vaccine i

tilvalgsmodellen. Klart flest med Johnson&Johnson.

Sat op imod at der i det officielle program vaccineres

omkring, jeg tror, at vi er omkring 70.000 i de her dage, så

tæller tilvalgsmodellen ikke meget i den samlede kalender,

som det her samråd handler om, men det er jo med i billedet.

***

[Økonomiske konsekvenser, spm. AI]

Endeligt er der spurgt til, hvilke konsekvenser for

samfundsøkonomien, Sundhedsstyrelsens faglige beslutning

vil have.

Dette er et svært spørgsmål at besvare, da vi først skal

opstille de korrekte rammer for besvarelse af spørgsmålet.

Samrådsspørgsmål AI bygger på en præmis om, at

nedlukningerne forlænges med det samme antal uger, som

vaccinationsprogrammet ender med at blive forlænget. Samt

at niveauet af COVID-19-test fastholdes på nuværende

niveau, med over 300.000 test om dagen.

Side 9

Denne præmis er ikke korrekt. Genåbningen er en gradvis

proces, som afhænger af en række faktorer, herunder

vaccination af befolkningen, men også det generelle

smittetryk, kontakttal, antal indlæggelser og sæsoneffekter.

Og hvis man sammenligner Danmark med mange af de

andre vestlige lande, så er Danmark midt i en markant

genåbning, hvor vi er foran mange af de andre vestlige lande.

Vi kan se, at samfundsaktiviteten er steget hurtigt, og det er

også helt planen, i takt med faldende smitte, vaccinationer og

genåbning. Vi er på vej, men jo slet ikke der endnu, hvor vi

har normale tilstande i dansk økonomi, men der er positive

tendenser i økonomien

Disse usikkerheder gør det vanskeligt at foretage

samfundsøkonomiske vurderinger af betydningen af de

faglige beslutninger om, ikke at tage de to vacciner med i

vaccinationsprogrammet.

***

[Afrunding]

Og så vil jeg ellers se frem til spørgsmålene fra udvalget.

Tak.

Side 10