Epidemiudvalget 2020-21
EPI Alm.del
Offentligt
2420587_0001.png
Folketingets Epidemiudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
11. juni 2021
Orientering om rådgivende vurdering fra Epidemikommissionen om
videreførelse af nedlukning af serveringssteder i og omkring Jomfru
Ane Gade i Aalborg Kommune
På baggrund af en indstilling fra Epidemikommissionen og med opbakning
fra Folketingets Epidemiudvalg er serveringssteder i og omkring Jomfru
Ane Gade i Aalborg Kommune lukket ned fra torsdag d. 3. juni 2021 og
foreløbigt frem til og med d. 16. juni 2021.
I Epidemikommissionen indstilling af 1. juni 2021 om nedlukningen af ser-
veringsstederne i og omkring Jomfru Ane Gade fremgår det, at nedluknin-
gen som udgangspunktet har en varighed på 14 dage, men at Epidemikom-
missionen foretager en revurdering af nedlukningen på baggrund af opda-
terede smittedata m.v. efter en uge.
På denne baggrund er Epidemikommissionen anmodet om, at afgive en
rådgivende vurdering om, hvorvidt serveringssteder i og omkring Jomfru
Ane Gade i Aalborg Kommune fortsat skal være lukket frem til d. 17. juni
2021, og om nedlukningen i givet fald kan ophæves efter dette tidspunkt.
Epidemikommissionen har d. 11. juni 2021 afgivet en rådgivende vurde-
ring, hvor Epidemikommissionen på baggrund af opdaterede smittedata
kan henholde sig til sin tidligere indstilling af 1. juni 2021 om, at serve-
ringssteder i og omkring Jomfru Ane Gade bør være lukket ned som ud-
gangspunkt i 14 dage. Det er lagt til grund for beslutningen, at incidensen
i de pågældende sogne fortsat er høj, og at der stadig er sogne nedlukket i
det centrale Aalborg.
Sundhedsministeriet oplyser, at ”Vor
Frelser Sogn nåede de daværende
grænser for nedlukning efter den automatiske model den 24. maj 2021
med en incidens på 659,31, 43 smittede og en positivprocent på 2,71. Si-
den har incidensen bevæget sig stødt op. Den 2. juni 2021 var incidensen
over 900, antallet af smittede 59 og positivprocenten 3,93. Vor Frelser
Sogn har den 11. juni været under nedlukningsparametrene i en dag.
Budolfi Sogn nåede grænserne for nedlukning den 30. maj 2021
hvor
grænserne for nedlukning på sogneniveau var en incidens på mindst 600,
en positivprocent på 3 og mindst 20 smittetilfælde - med en incidens på
803,77, 58 smittede og en positivprocent på 3,02. Siden har incidensen be-
væget sig op. Den 4. juni var incidensen over 1800, antallet af smittede 22
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 213: Spm. om, hvilke kriterier m.m. som Epidemikommissionen vil inddrage i revurderingen af nedlukningen på Jomfru Ane Gade, til erhvervsministeren
og positivprocenten 7,86. Budolfi Sogn har den 11. juni været nogle ned-
lukningsparametrene i to dage.
Vor Frue Sogn nåede incidensgrænserne den 4. juni 2021 med en incidens
på 696,38 samt 50 smittede og en positivprocent på 3,44. Den 11. juni
havde Vor Frue Sogn været under nedlukningsparametrene i syv dage og
kan således genåbne.”
På baggrund af den rådgivende vurdering fra Epidemikommissionen fast-
holdes, at serveringsstederne i og omkring Jomfru Ane Gade vil være luk-
ket ned frem til og med d. 16. juni 2021. Det bemærkes, at Aalborg Kom-
mune finder, at det i lyset af smittesituationen i Aalborg er hensigtsmæs-
sigt, at serveringsstederne i og omkring Jomfru Ane Gade forbliver lukket
ned.
Epidemikommissionen vil på kommissionens møde tirsdag d. 15. juni 2021
på baggrund af opdaterede smittedata m.v. vurdere, hvorvidt nedlukningen
af serveringsstederne i og omkring Jomfru Ane Gade bør forlænges yderli-
gere.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup