Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Epidemiudvalg
Dato: 01-07-2021
Enhed: ELU
Sagsbeh.: DEPASO
Sagsnr.: 2109824
Dok. nr.: 1797944
Folketingets Epidemiudvalg har den 2. juni 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 209
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Stén Knuth (V).
Spørgsmål nr. 209:
”Hvilke
sundhedsrisici vurderer ministeren, der eksisterer ved at tillade flere tilskuere
på et fodboldstadion, end hvad der p.t. er tilladt, såfremt de er færdigvaccinerede
mod Covid-19?”
Svar:
Til brug for besvarelsen har mit ministerium indhentet bidrag fra SSI, der oplyser føl-
gende:
”Det
vurderes, at det principielt ville være sundhedsfagligt forsvarligt at tillade flere
vaccinerede tilskuere på stadion under forudsætning af, at de vaccinerede sad spredt
imellem uvaccinerede idet, at fuldt vaccinerede må forventes at have en langt mindre
risiko for at være smittespredere end personer med en 72 timer gammel antigen- el-
ler PCR-test. Dette er også med udgangspunkt i den aktuelle aftagende forekomst af
smitte samtidig med, at der er tilfredsstillende tilslutning til vaccination (per uge 23
er vaccinationstilslutning for påbegyndt vaccination 47,5%).
SSI har forud for afholdelse af EM i fodbold i Parken foretaget en risikovurdering af
flere tilskuere ”Risikovurderi g i for i delse ed afholdelse af EM i fod old i Par-
ke ” af 8. ju i
.
Af dette notat fremgår det, at risikoen for smitte ved afholdelse
af EM-kampe med fuld stadionkapacitet i Parken på 38.000 personer er Middel -Høj.
Denne risiko kunne nedsættes til Middel, såfremt det totale tilskuerantal blev mind-
sket til 25.000 personer, samt at følgende yderligere tiltag blev imødekommet: 1)
Screening af ikke fuldt vaccinerede med antigentest umiddelbart inden deltagelse via
en mobil testenhed, 2) Sektionering af tilskuere i sektioner af 1.000 personer per sek-
tion, 3) Sørge for, at der er et tomt sæde mellem personer, der ikke kender hinanden
samt 4) Begrænse deltagere, som er tilskuere ved mere end én kamp; især i to tilstø-
dende kampe. Ved fodboldkampe må det forventes, at publikum synger og råber og
indimellem også står op, hvilket også øger smitterisikoen. Der er risiko for blanding af
sociale netværk
–
både når publikum sidder ned og i pauser, i køer til toiletter og bo-
der med mad og drikkevarer samt i køer ved ind- og udgange.
Som led i aftale om yderligere udfasning af restriktioner (https://www.justitsministe-
riet.dk/wp-content/uploads/2021/06/Endelig-Aftale-om-yderligere-udfasning-af-re-
striktioner-mv.-fra-den-11.-juni-2021.pdf)
blev partierne imidlertid enige om, at an-
tallet af tilskuere til EURO 2020-kampene i Parken kan øges op til 25.000 tilskuere.
Dette kunne i praksis kun lade sig gøre ved at lempe sektioner til 3.000 personer og
afvige fra det gældende afstandskrav.