Epidemiudvalget 2020-21
EPI Alm.del
Offentligt
2432060_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Epidemiudvalg
Dato: 04-08-2021
Enhed: BESS
Sagsbeh.: DEPJNY
Sagsnr.: 2109731
Dok. nr.: 1830324
Folketingets Epidemiudvalg har den 28. maj 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 206
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 206:
”Ministeren
bedes kommentere oplægget af Solsten Diagnostics Intl. ApS fra deres
foretræde for Epidemiudvalget den 28. maj 2021, jf. EPI alm. del - bilag 331.”
Svar:
Sundhedsministeriet har til brug for min besvarelse indhentet et bidrag fra Sundheds-
styrelsen. Sundhedsstyrelsen har indhentet rådgivning fra Statens Serum Institut.
Sundhedsstyrelsen oplyser følgende:
Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. test for SARS-CoV-2 på sygehuse
Sundhedsstyrelsen har beskrevet gældende anbefalinger vedr. test på sygehuse og i
det øvrige sundhedsvæsen i Retningslinjer for håndtering af COVID-19 i sundhedsvæ-
senet, version 26. af 30. juni 2021
1
. Her beskrives det at test anbefales følgende situa-
tioner på sygehus:
For patienter:
-
Ved symptomer, som kan give mistanke om COVID-19
-
Ved udbrud af smitte med ny coronavirus på sygehusafdelinger
-
I forbindelse med akut indlæggelse af enhver årsag samt den fødende ved
fødsel på sygehus
-
Forud for aerosolgenererende procedurer, på baggrund af en konkret sund-
hedsfaglig vurdering.
For personale:
-
Ved symptomer, som kan give mistanke om COVID-19
-
Som nær kontakt til en smittet
-
I forbindelse med udbrud
-
Som led i regelmæssig testning mhp. forebyggelse af smittespredning på sy-
gehus.
I alle situationer undtagen ved udbrud kan test undlades for færdigvaccinerede per-
soner og personer, som inden for 12 mdr. har været smittet med ny coronavirus.
ELISA antigen test for SARS-CoV-2
Statens Serum Institut (SSI) har ikke praktisk erfaring med den omtalte test. Umiddel-
bart vurderer SSI, på baggrund af det fremsendte materiale, at den blodprøvebase-
1
https://www.sst.dk/da/udgivelser/2020/retningslinjer-for-haandtering-af-covid-19
EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 206: Spm. om kommentar til oplægget fra foretræde af Solsten Diagnostics Intl. ApS, til sundhedsministeren
rede antigentest ikke adskiller sig fra de øvrige antigentest mht. sensitivitet og speci-
ficitet. Invasiv prøvemateriale (blod) skal understøttes af centraliserede testfaciliteter
og logistik, mens selve testen tager 2 timer. Umiddelbart synes den blodprøvebase-
rede test ikke at have de samme fordele, som de traditionelle antigentest. Sidst-
nævnte kan udføres på stedet med ikke-invasiv prøvetagning, og med et svar kort tid
herefter. Som bekendt har disse tests en lavere følsomhed og specificitet end PCR-
testene.
Overvågning via spildevand
Statens Serum Institut er bekendt med et forsøg fra Region Hovedstaden (gennem-
ført af HOFOR) fra efteråret 2020, hvor man testede spildevand fra bygninger, herun-
der et hospital. Forsøget viste, at spildevandet fra hospitalet indeholdte så store
mængder forurenende stoffer, at det umuliggjorde analysen (PCR-analysen kunne
rent teknisk ikke fungere). På den baggrund blev det konkluderet, at spildevandsover-
vågning fra hospitaler evt. kræver yderligere teknisk udvikling. Der er således be-
grænset erfaring med test af spildevand fra hospitaler og metodens effektivitet i den
konkrete relation. Det er dog opfattelsen, at denne opgave ligger hos regionerne.
Man kunne derfor overveje at stille regionerne dette spørgsmål.
Status for epidemi og smittespredning på sygehuse:
Efter færdigvaccination af sundhedspersonale og en færdigvaccinationsgrad på 90% i
alle målgrupper fra 1-10A, er antallet af nuværende sygehusudbrud meget lavt. Der
konstateres derfor få (0-1) nye udbrud på uge og disse har typisk meget begrænset
størrelse (1-5 smittede). Dette skyldes at langt hovedparten af de hospitalsindlagte
og kritisk sundhedspersonale nu er færdigvaccineret.
Sundhedsfaglig rådgivning
Sundhedsstyrelsen har rådført sig med overlæger i infektionsmedicin og klinisk mikro-
biologi for sundhedsfaglig rådgivning vedr. behov for regelmæssig testning af indlagte
patienter samt hvorvidt der identificeres fordele ved testning via blodprøve sammen-
lignet med de PCR-tests med potentiale for 20 minutters svartid, som bl.a. benyttes
på sygehus i dag.
I ekspertvurderingen blev der lagt vægt på, at der ikke på nuværende tidspunkt iden-
tificeres et behov for løbende testning af indlagte personer, som ikke har symptomer,
der kan være COVID-19. Dertil blev det fremhævet, at de arbejdsgange, som er gæl-
dende på sygehus, med stor sandsynlighed ikke vil give anledning til en tidsbesparelse
ift. prøveresultat ved test via blod. Samlet set blev det vurderet, at der ikke er sund-
hedsfagligt grundlag for på nuværende tidspunkt
også med hensyn til udbredelse af
smitte og vaccinationsindsats
at anbefale en generel indførelse af regelmæssig test
for ny coronavirus af indlagte patienter via antigener i blod.
Endelig skal det bemærkes at det er regionerne der står for driften af sygehusene, og
dermed også indkøb af diagnostisk udstyr. Lægemiddelstyrelsen administrerer lovgiv-
ningen for medicinsk udstyr i Danmark.”
Jeg henholder mig til ovenstående oplysninger fra Sundhedsstyrelsen.
Med venlig hilsen
Side 2
EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 206: Spm. om kommentar til oplægget fra foretræde af Solsten Diagnostics Intl. ApS, til sundhedsministeren
Magnus Heunicke
/
Jeannette Nybo
Side 3