Folketingets Epidemiudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
16. juni 2021
Besvarelse af spørgsmål 200 alm. del stillet af udvalget den 19. maj
2021 efter ønske fra Sophie Løhde (V).
Spørgsmål:
Kan ministeren redegøre for, hvorfor der stilles krav om coronapas ved
udendørs messer, når der ikke er et krav om coronapas ved tilsvarende
udendørs arrangementer?
Svar:
Den 4. maj 2021 indgik regeringen og aftalepartierne en bred politisk af-
tale, hvor der var enighed om, at større forsamlinger og arrangementer
kunne afholdes efter
Plan for afholdelse af større forsamlinger og arran-
gementer,
der tager udgangspunkt i de ordninger, der er anbefalet af Ek-
spertgruppen om afholdelse af større forsamlinger og arrangementer. Den
17. maj 2021 blev det politisk besluttet, at trin 2 i planen for afholdelse af
større forsamlinger og arrangementer, herunder genåbning af messer,
skulle iværksættes den 21. maj 2021, jf. aftalen af 4. maj 2021.
Kravene til større arrangementer, herunder udendørs messer følger således
de anbefalinger, som Ekspertgruppen om afholdelse af større arrangemen-
ter kom med den 23. april 2021. Ekspertgruppen bestod af medlemmer med
viden om afvikling af større arrangementer, smitteforebyggelse, kultur- og
idrætsliv samt messe- og konferenceerhvervet.
Eksempelvis blev det anbefalet, at udendørs markeder ikke er underlagt
krav om coronapas, mens resten af ordningerne, fx udendørs messer, uden-
dørs motionsevents, udendørs arrangementer for stående og i bevægelse
(festivaler, større koncerter mv) samt udendørs større arrangementer med
siddende publikum, er underlagt krav om coronapas.
Det fremgår af afrapporteringen fra Ekspertgruppen, at messer typisk fore-
går: ”[…]
på et lukket afgrænset indendørs eller udendørs område, hvortil
der kræves adgangsbillet.”.
Det fremgår endvidere,
at: ”Udendørs
markeder afholdes typisk på parke-
ringspladser, torve, plæner og lignende. Markedspladsen er ikke nødven-
digvis afgrænset, og der er ikke nødvendigvis registrerings- og billetkrav.”.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk