Epidemiudvalget 2020-21
EPI Alm.del
Offentligt
Su dheds i isteriet 
 
E hed: NAERSOM 
Sagsbeh.: DEPNSLA/DEPLSL 
Koordi eret  ed:  
Sags r.: 
 
Dok.  r.: 
 
Dato:  ‐ ‐
 
TALEPAPIR
Det talte ord gælder
[12. maj 2021 kl. 14.00-15.00 Folketingets Epidemiudvalg]
Samrådsspørgsmål Æ om håndtering af smitte på
Vestegnen
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Larsen (KF).
Samrådsspørgsmål Æ
”Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at smittetallene i kommunerne
på Vestegnen bliver bragt ned, således at børnene i disse kommuner
også får mulighed for at komme tilbage i skole?
Ministeren bedes også redegøre, hvilke smittereducerende tiltag som
regeringen påtænker at tage i brug i disse kommuner, herunder om
ministeren ønsker at indkalde alle borgere i de berørte kommuner til
test igennem e-boks?”
***
Ja, mange tak for det, og det er jo helt rigtigt, at på det
tidspunkt, hvor samrådsspørgsmålet blev stillet, var der
nogle steder, i den offentlige debat, og lokalt flere steder på
Vestegnen, en opfattelse af, at man sad fast i denne
nedlukning, og ikke kunne komme tilbage igen. Jeg læste
endda i medierne at nogle mente, at børnene ikke kom
tilbage i skoler og institutioner før sommer.
EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra åbent samråd d. 12/5-2021 om nedbringelse af smittetallene i kommunerne på Vestegnen, til sundhedsministeren
 
Nu er situationen jo så den, at der er gået noget tid siden
samrådsspørgsmålet blev stillet, hvilket jo er ret fint. Nu kan
vi lave en status på, hvad er der sket? Hvordan ser det ud på
Vestegnen og de andre steder, som har været præget af de
her nedlukningselementer? Det vil jeg lige gennemgå i dette
svar her.Jeg vil starte med at sige, at der slet ikke er nogen
tvivl om, at epidemien har været hård for børn og unge
overalt. Det er et kæmpe fokusområde. Derfor er det også
godt, at vi den 4. maj indgik en aftale om yderligere
genåbning, som har betydet, som udgangspunkt, at alle børn
i grundskolen i hele landet kunne vende tilbage på fuld tid
fra i torsdags [den 6. maj]. Men altså som udgangspunkt, da
det er undtaget de sogne og kommuner, som vil være
nedlukkede.
[Model for automatisk nedlukning]
Dette fordi vi jo også har aftalt, at vi – for at bevare
epidemikontrollen – har enautomatiske model for
nedlukning. Den lukker ned for aktivitet lokalt, når vi ser en
høj smittespredning.
Modellen for automatisk nedlukning trådte i kraft den 12.
april. Vi har efterfølgende også aftalt at revurdere modellen,
og det er også sket.
Det er sket efter inddragelse af Den Faglige Følgegruppe og
Epidemikommissionen, og det betyder at grænseværdierne
for denne automatiske nedlukning er ændrede, så en
kommune nu skal have en testjusteret incidens på 250 for at
lukke ned, hvor det før var 200. Og et sogn skal nu have en
incidens på 500, som før var på 400, en positivprocent på 2.5
i stedet for 2 og fortsat mindst 20 bekræftede tilfælde i de
sidste syv dage.
Side 2
EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra åbent samråd d. 12/5-2021 om nedbringelse af smittetallene i kommunerne på Vestegnen, til sundhedsministeren
 
Samtidig er modellen justeret, så Styrelsen for
Patientsikkerhed, i samarbejde med kommunen, i tilfælde af
nedlukning af et sogn eller hele kommunen, vurderer om
nogle institutioner kan genåbne hurtigere. Det er en helt
konkret vurdering af konkrete skoler, institutioner mv., som
vurderes ikke at være i nærliggende fare for påvirkning af
smitte, vil kunne genåbnes hurtigere. Der kan jo, og det har
vi set i starten, være nogle lokale forhold, som en automatisk
model ikke tager højde for, og det kan man så tage højde for
i denne model, vi har justeret til. Det synes jeg er godt, at vi
gjorde.
For at sikre læring og trivsel for elever i sogne og kommuner
med langvarig nedlukning – som vi eksempelvis så i Ishøj
Kommune – så er modellen justeret, således at skoler,
uddannelsesinstitutioner og klubtilbud kan gennemføre
undervisning under særlige forholdsregler hvis de er under
en langvarig lukning. Det er også beskrevet, hvor lang den
skal være.
Denne model må vi konkludere er et vigtigt redskab. Den er
blevet justeret og jeg synes at den er blevet justeret til at
være et mere intelligent valg, en mere intelligent model, som
samtidig har sin konsekvens. Og det er jo dér balancen er,
for hvis der er alt for meget elastik, så er der ikke nogen
konsekvens. Der skal være hurtig og effektiv konsekvens,
hvis der er smittestigning, så vi får indkapslet og lukket
aktivitet ned, men samtidig også mulighed for at komme
hurtigst muligt ud af det igen, ikke mindst med henblik på
børn og unges trivsel og læring.
Side 3
EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra åbent samråd d. 12/5-2021 om nedbringelse af smittetallene i kommunerne på Vestegnen, til sundhedsministeren
 
Og nu kan vi så gøre en status, så lad os gøre det her og nu,
hvor vi har mulighed for det.
Status er at siden modellen trådte i kraft har 14 sogne og 2
kommuner været nedlukkede. Og vi kan så også lave en
status, der hedder at de sogne eller kommuner, der har været
lukkede og som har fået bragt tallet ned ved testning og
opsporing og andet og mindre aktivitet, og været åbnet
igen… Alle disse kommuner og sogne har fastholdt og ligget
under grænsen efter genåbning.
Det mener jeg er ekstremt positivt.. Og det mener jeg også at
vi kan sige betyder, at – og det er jo ikke fordi at det er en
perfekt model, men det tyder ihvertfald på, at den virker. I og
med at man får bragt smitten ned, aktiviteten ned – det er et
hårdt slag for lokalområdet, det er der ingen tvivl om, at det
er, men så når vi får dem åbnet igen, så bliver de altså nede
på et niveau. Og det er jo det, der er hele formålet. Så den
del af vores resultater, synes jeg godt at vi kan være tilfredse
med.
Hvis vi så laver den nuværende status, dvs. status fra i går så
har vi en enkelt kommune, Hørsholm Kommune, som er
nedlukket, og vi har også tre sogne. Det er Rungsted Sogn i
Hørsholm Kommune, Sønderbro Sogn i Horsens Kommune
og Tingbjerg Sogn i København, som jeg mener blev lukket i
søndags. . Det vil sige, lige nu og her, er der ikke noglesogne
eller kommuner på Vestegnen, der er over grænseværdierne i
modellen for automatisk nedlukning.
Side 4
EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra åbent samråd d. 12/5-2021 om nedbringelse af smittetallene i kommunerne på Vestegnen, til sundhedsministeren
 
Men det er ikke en hemmelighed, at hvis man ser på kendte
tal for incidenser, så er det høje incidenser, også højere end
mange andre steder, der er på Vestegnen. Men de steder hvor
vi lige nu har incidenser, der er højere end grænserne, det er
lige nu ikke på Vestegnen.
Tilbage den 12. april havde Ishøj Kommune en testjusteret
incidens på 260, og det var gunden til at Ishøj blev
nedlukket. Der blev iværksat en massiv indsats fra Styrelsen
for Patientsikkerhed, men jo ogsåmed Ishøj Kommune og
ikke mindst borgerne i hele kommunen, samt en masse
frivillige og lokale foreninger. Også de politiske partier hjalp
til her. Der var tale om en intensiveret og også i mange
tilfælde en helt håndholdt smitteopsporing. Otte lukkede
dage senere åbnede man op igen, og næsten en måned
senere, den 11. maj, havde Ishøj en testjusteret incidens på
137, og det på trods af at Ishøj i hele perioden har været
genåbnet på lige fod med resten af landet siden slutningen af
april.
Side 5
EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra åbent samråd d. 12/5-2021 om nedbringelse af smittetallene i kommunerne på Vestegnen, til sundhedsministeren
 
Jeg ved at den er omdiskuteret, denne model for automatisk
nedlukning, fordi den gør ondt når den rammer, det gør den,
jeg anerkender det fuldt ud, men apropos det, der blev sagt
fra starten af fra Per Larsens side af, dvs. at vi siden
efterårsferien har haft problemerne heromkring i disse
kommuner – det er dette instrument, der virkelig har vist sig
at have en effekt. Der kan også være andre begrundelser. Der
kan være årstider, der kan være mange andre elementer, der
spiller ind – selvfølgelig er der det. Men man må sige at der
er noget tidsmæssigt, som gør at de har forladt et langt bedre
sted, end de var op i mod at dette skete. Jeg synes at det er
ekstremt positivt, og jeg synes at vi kan have grund til at rose
børnene og de unge og familierne og foreningerne og
kommunen og vores myndigheder for den kæmpe indsats,
der har været foretaget – og fortsat foretages konkret i Ishøj
Kommune. Men også generelt på Vestegnen.
Der er ikke tvivl om, at det har været vanskeligt at få bugt
med smitten i flere af kommunerne på den københavnske
vestegn. I sidste uge så vi fx, at Brøndby var tæt på at krydse
grænsen til at blive nedlukket, men at det altså lykkedes at
slå incidensen ned igen.
Og jeg er ikke i tvivl om at det, at man kan se at nu nærmer
vi os grænsen, det får alle – borgere, kommunen, alle
instanser, til at arbejde intensivt. Brøndby havde en meget
stor sportsbegivenhed her i weekenden, og det var en kæmpe
frygt for mange, hvis Brøndby skulle lukke ned før det, og
det var rigtig godt, at det ikke skete. Det viser at der virkelig
var et stort ønske om at få bugt med smitten.
Side 6
EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra åbent samråd d. 12/5-2021 om nedbringelse af smittetallene i kommunerne på Vestegnen, til sundhedsministeren
 
De højeste testjusterede incidenstal på Vestegnen i går var
altså stadigvæk i Brøndby Kommune med 149, Glostrup
Kommune med 145, Albertslund Kommune med 138 og
Ishøj med 137 per 100.000 indbyggere.
Så det er ikke fordi at det er på et lavt niveau. Men der er
altså et stykke luft op, til der hvor man vil have automatisk
nedlukning, og det skulle der også gerne være.
Når det er sagt, så er der andre områder i Danmark, hvor
smitten stadig har mere fat end andre.
For nyligt så vi et udbrud i Vestjylland. Det er ofte
koncentrerede, konkrete udbrud, som med meget stor hast
vokser sig meget store.Omkring Esbjerg og Billund
Kommune har vi set et udbrud. Der har været et udbrud her
før, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed var massivt til stede i
ugevis i Jerne, Grundtvig og Kvaglund Sogn for at bringe
tallene ned. Vi har ligeledes været nødt til at tage skærpede
restriktioner og tiltag i brug forskellige steder. Vi har også
været i Vollsmose, som Per Larsen også nævnte. .
Det er klart, det er ikke fordi at jeg synes at nu har vi en
model, nu kører det bare automatisk. Det skal hele tiden
følges op af en massiv indsats, og det synes jeg at denne
model er god til. Den er god til at monitorere og have nogle
alarmklokker, der begynder at ringe, når man nærmer sig.
Det synes jeg er positivt.
***
[Myndighedernes indsatser]
Side 7
EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra åbent samråd d. 12/5-2021 om nedbringelse af smittetallene i kommunerne på Vestegnen, til sundhedsministeren
 
Der bliver spurgt til, hvad jeg vil gøre for at nedbringe
smitten på Vestegnen. Her vil jeg for det første pege på
modellen for automatisk nedlukning, som jeg nu har
redegjort for. Derudover er det vores myndigheder, herunder
Styrelsen for Patientsikkerhed, som iværksætter en række
indsatser.
- Det gør de i tæt samarbejde med de relevante
kommuner, med Region Hovestaden på Vestegnen,
Sundhedsstyrelsen og andre statslige myndigheder
samt politiet for at nedbringe smittetallet på
Vestegnen. Og det er på flere niveauer, og jeg kan
nævne en række tiltag..Der er nedsat en Task Force
Storkøbenhavn [siden november 2020], som
understøtter initiativer for at nedbringe smittetallet,
understøtter implementeringen af regeringens
restriktioner, samt dataunderstøtter specifikke
lokalkommunale problemstillinger.
- Københavns Vestegns Politi har nedsat en lokal
beredskabsstab i informationsberedskab.
- Alle Vestegnskommuner har tilsluttet sig grundaftalen
om bistand til smitteopsporing, hvor de modtager data
og bistår med smitteopsporing af de smittede, som
styrelsen ikke kan få fat i.
- Styrelsen bidrager i flere af Vestegnskommunerne med
sundhedsfaglige supervisorer.
Side 8
EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra åbent samråd d. 12/5-2021 om nedbringelse af smittetallene i kommunerne på Vestegnen, til sundhedsministeren
 
- Og styrelsen har et skærpet fokus på alle kommuner
med incidens over 100, og det var altså nogle af dem
jeg nævnte tidligere på Vestegnen, og intensiverer
samarbejdet i form af bl.a. daglig dialog om konkrete
udbrud mv.
Det er de generelle indsatser på Vestegnen. Derudover har
myndighederne, og herunder særligt styrelsen for
patientsikkerhed, i samarbejde med de berørte kommuner,
iværksat yderligere tiltag, når en kommune har haft en
testjusteret incidens højere end 100. Det er tiltag, som har
været iværksat i alle Vestegnens kommuner, med undtagelse
af Herlev, og det drejer sig om disse tiltag:
- Øget mobil testkapacitet.
- Indsættelse af testambassadører, der går på gaden og
uddeler information og ringer på hos beboerne.
- En intensiveret og målrettet kommunikationsindsats på
flere forskellige sprog, det er jo ofte nogle
boligområder, hvor dansk kan være svært for alle
indbyggere at tale, også på sociale medier. Man gør
også det at man udsender sms’er til konkrete dele af
kommunen med opfordring til at lade sig teste.
- Kontakt med repræsentanter fra forskellige
civilsamfundsgrupperinger om vigtigheden i at lade sig
teste.
- Udbredelse af information om kommunalt tilbud om
hjælp ved udfordringer med boligforhold, indkøb m.v.,
herunder tilbud om isolationsfaciliteter
- Samarbejdet med boligorganisationer, lokale
foreninger og trosamfund med opfordring til test og
øget rengøring.
Side 9
EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra åbent samråd d. 12/5-2021 om nedbringelse af smittetallene i kommunerne på Vestegnen, til sundhedsministeren
 
- Kontakt til virksomheder med vejledning om
retningslinjer, øget hygiejne og opfordring til test.
- Dataleverancer fra Statens Serum Institut mhp. at
understøtte kommunernes vurdering af, hvor
kommunerne skal målrette indsatsen, sådan at
kommunen har de informationer der skal til, for at
sætte ind
- Intensiv udbrudshåndtering på institutioner, hvor de
potentielle konsekvenser vil være særligt skadelige,
såsom plejehjem, fængsler og lignende.
Desuden har styrelsen pr. 22. april 2021 udstedt påbud om
besøgsrestriktioner på botilbud i 6 kommuner, 2 skoler har
fået påbud og 2 plejehjem har fået udstedt påbud om
besøgsforbud.
***
Der er mange redskaber i spil, det handler altså om, at bruge
de rette redskaber til de rette opgaver. Og selvom det i nogle
områder har taget længere tid end andre, og nogle kommuner
fortsat ligger over det nationale gennemsnit, så er ingen af
sognene eller kommunerne på Vestegnen altså pt.
nedlukkede. Det synes jeg er positivt og det kunne tyde på,
at nogle af – forhåbentlig mange af - redskaberne vi har i
brug faktisk virker. Det er en kæmpe indsats, der gøres. Det
er en indsats, hvis betydning ikke kan overvurderes.
***
Side 10
EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra åbent samråd d. 12/5-2021 om nedbringelse af smittetallene i kommunerne på Vestegnen, til sundhedsministeren
 
En del af spørgsmålet til dette samråd handler om
overvejelser ift. yderligere tiltag, bl.a. om hvorvidt man kan
eller vil indkalde alle borgerne i berørte kommuner til test
via e-boks.
Det er faktisk et redskab, der allerede har været taget i brug.
Styrelsen for Patientsikkerhed udsendte i samarbejde med
Ishøj Kommune, et brev til borgerne i Ishøj Kommune via
netop e-boks med en opfordring til at lade sig teste.
Jeg kan ikke lige på stående fod sige, hvor succesfuldt sådan
et redskab er. Det afhænger af en konkret vurdering om man
vil bruge det igen.
Styrelsen for Patientsikkerhed justerer deres indsats i takt
med smittebilledet i de enkelte berørte kommuner og sogne.
Styrelsen sammensætter i samarbejde med kommunen tiltag,
der er tilpasset den enkelte kommunes eller sogns
smittebillede. Så det er ud fra den konkrete vurdering, der er
derude.
Så listen er altså lang, med redskaber der tages i brug, og e-
boks indkaldelse har altså også været taget i brug. Og det kan
man så gøre igen, hvis man vurderer at det er et vigtigt og
relevant redskab.
[Afrunding]
Side 11
EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra åbent samråd d. 12/5-2021 om nedbringelse af smittetallene i kommunerne på Vestegnen, til sundhedsministeren
 
For at runde af vil jeg understrege den store indsats, der
bliver gjort fra både myndighedernes og kommunernes side
for at holde smitten nede på Vestegnen. Den er stor og jeg
synes vi har grund til at rose alle, der har været involveret i
det. Jeg synes det har været imponerende og det glæder os
alle sammen at se at børnene er tilbage i skolen, også i Ishøj,
og at de dommedagsprofetier, der var ude, blev gjort det til
skamme. Det synes jeg er flot arbejde. Lad os arbejde for at
det skal fortsætte, således at vi så meget som muligt undgår
flere lokale nedlukninger Men det kræver en fortsat massiv
indsats, og det kræver at vi fortsat overvåger smitten nøje og
er klar til at træde til, hvis det er nødvendigt for at bevare
epidemikontrollen.
Fordi hvis vi ikke har de lokale nedlukninger, dels så
risikerer vi at vi ikke får sat ind i tide, og dels risikerer vi jo
også at smitten derfra så vil brede sig til resten af samfundet.
Og det er formålet at forhindre dette.
Tak for ordet.
Side 12