Epidemiudvalget 2020-21
EPI Alm.del
Offentligt
2388363_0001.png
Social- og ældreminister Astrid Krags talepapir
Anledning
Besvarelse af samrådsspørgsmål Y
og Z i Epidemiudvalget fælles med
finansministeren
Den 5. maj 2021, kl. 14.00
15.30
Dato / tid
Sted
Talens varighed
Talens formål
Publikum og
programpunkt
10 minutter
Epidemiudvalget (se vedlagte
oversigt over udvalgets medlemmer)
Samrådsspørgsmål Y stillet af Jane Heitmann (V):
” Hvad kan ministrene oplyse om de 3,6 mia. kr.,
der er afsat
til dækning af covid-relaterede udgifter for bl.a. bosteder og
plejehjem, og hvordan de er fordelt mellem private og
kommunale aktører?”
Samrådsspørgsmål Z stillet af Jane Heitmann (V):
”Med økonomiaftalen for 2021 mellem kommunerne og
regeringen blev det aftalt, at kompensation for covid-
relaterede udgifter skulle fordeles ”hurtigt, fleksibelt og
ubureaukratisk”. Det fremgår af artiklen ”Kommuner
anklages for at beholde corona-hjælpepenge til sociale
organisationer” fra Jyllandsposten den 29.
marts 2021, at 50
% af medlemmerne i Selveje Danmark endnu ikke har
modtaget nogen form for refusion fra kommunerne. Har
kommunerne set i det lys levet op til den af regeringen
indgåede økonomiaftale?”
1
EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 189: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra åbent samråd d. 5/5-2021 om dækning af covid-19-relaterede udgifter for bl.a. bosteder og plejehjem, til social- og ældreministeren
Det talte ord gælder
[Indledning]
[120 ord = ca. 1 min.]
Tak for ordet og for at spørge til et område, som
regeringen siden coronakrisens begyndelse har haft
meget stort fokus på.
Lige som finansministeren vil jeg svare på de to
spørgsmål samlet.
Finansministeren har redegjort for nogle generelle
forhold omkring de penge, der er afsat til
kompensation af kommunerne, og jeg vil nu uddybe i
forhold til kompensation af de sociale tilbud.
Og jeg skal med det samme understrege, at jeg jo kun
kan svare for de tilbud, der ligger på mit
ressortområde, hvilket vil sige fx anbringelsessteder,
botilbud og plejehjem, men derimod ikke private
velfærdsleverandører på andre ressortområder.
Når jeg i min besvarelse nævner det sociale område
og de sociale tilbud, så vil det i udgangspunktet også
omfatte de principper, der gælder for plejehjem på
ældreområdet.
2
EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 189: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra åbent samråd d. 5/5-2021 om dækning af covid-19-relaterede udgifter for bl.a. bosteder og plejehjem, til social- og ældreministeren
[Det sociale område under coronakrisen]
Det sociale område er under coronakrisen blevet
betragtet som et kritisk område. Det sociale område
som sådan har derfor ikke været lukket ned, og de
borgere, som er i det sociale områdes målgrupper har
stadig haft behov for hjælp og støtte - socialt og
praktisk.
Nogle sårbare grupper har været meget påvirkede af
krisen, og vi har derfor også med bred politisk enighed
flere gange afsat ekstra penge til området, hvilket jeg
er både glad for og stolt over.
Som eksempler på det kan jeg nævne
o
En halv milliard kr. til at afhjælpe ensomhed og
isolation hos udsatte og sårbare som led i
finanslovsaftalen om stimuli af
oplevelsesindustrien.
o
15 mio. kr. til en hjælpepakke til initiativer på
ældreområdet
o
50 mio. kr. i 2021 til hjælpepakke til frivillige
sociale civilsamfundsorganisationer
o
27 mio. kr. i en hjælpepakke til udsatte børn,
voksne og mennesker med handicap
3
EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 189: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra åbent samråd d. 5/5-2021 om dækning af covid-19-relaterede udgifter for bl.a. bosteder og plejehjem, til social- og ældreministeren
At området er et kritisk område betyder som nævnt, at
de allerfleste sociale tilbud har være åbne og i drift
under krisen. Men ligesom det gælder for os andre, så
har hverdagen også for de sociale tilbud og deres
beboere og brugere været præget af krisen og de
restriktioner, den har medført.
Tilbuddene kan have haft ekstraudgifter til rengøring
og værnemidler, og de kan også have haft udgifter til
ekstra personale, fordi anbragte børn ikke har været i
skole i dagtimerne, eller fordi beboernes
aktivitetstilbud ikke har kunnet holdes åbne.
De kan også have haft mindreudgifter, fordi børnene i
perioder ikke har skullet transporteres til skole, eller
fordi det ikke har været muligt at gennemføre eksterne
aktiviteter.
Og ud over det generelle fokus på at holde hånden
under danske virksomheder, som finansministeren
allerede har nævnt, så har vi en fælles stor interesse i
at sikre, at offentlige og private sociale tilbud ikke
bukker under på grund af ekstraudgifter i denne helt
særlige situation.
[Kort
om økonomiaftalen]
4
EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 189: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra åbent samråd d. 5/5-2021 om dækning af covid-19-relaterede udgifter for bl.a. bosteder og plejehjem, til social- og ældreministeren
Som finansministeren har redegjort for i sin
besvarelse, indebærer aftalerne mellem regeringen og
KL, at der reelt er afsat knap 1,4 mia. kr. til at dække
kommunernes ekstraudgifter til rengøring, personale
og lokale indkøb af værnemidler. Disse penge er ikke
kun til det sociale område og til sociale tilbud men til
hele det kommunale område. Og det gælder altså
også i de tilfælde, hvor kommunerne køber pladser på
private tilbud.
Det samlede beløb er fastsat på baggrund af
kommunernes indmeldinger af både merudgifter og
mindreudgifter til håndtering af COVID-19 i
kommunale og private tilbud.
[Fordelingen af midlerne]
Pengene er fordelt til de enkelte kommuner via
bloktilskuddet, og det er forudsat, at den enkelte
kommune går i dialog med de private institutioner
omkring deres covid-relaterede udgifter.
Hensigten med denne dialog er lokalt at finde et
niveau for kompensation til de private tilbud, som er i
balance med den fornødne dokumentation og
merudgiftsniveauet i kommunen i øvrigt.
5
EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 189: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra åbent samråd d. 5/5-2021 om dækning af covid-19-relaterede udgifter for bl.a. bosteder og plejehjem, til social- og ældreministeren
Der er således ikke fastsat centrale krav til proces og
til kompensationens størrelse, men jeg har lige som
finansministeren en klar forventning om, at
kommunerne går i dialog med de private institutioner
omkring covid-relaterede udgifter.
Som finansministeren også har nævnt, har regeringen
ikke oplysninger om, hvor stor en del af de afsatte
penge, der er blevet udbetalt, herunder om fordelingen
mellem private og offentlige tilbud.
KL har oplyst mig om, at der for nuværende ikke
foreligger en præcis opgørelse af håndteringen af
kompensation til private sociale tilbud, bl.a. fordi der er
forskellige måder, tilbuddene kan kompenseres på.
Det kommer jeg nærmere ind på lige om lidt.
Som finansministeren imidlertid oplyser, er der derfor
bestilt en redegørelse hos KL for kommunernes
konkrete udmøntning af kompensation til kommunale
og private tilbud, herunder omfanget af kompensation.
Når det er vigtigt, at administrationen af midlerne er
lagt ud decentralt, så er det fordi betydningen af
COVID-19 varierer fra tilbud til tilbud og fra kommune
til kommune.
6
EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 189: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra åbent samråd d. 5/5-2021 om dækning af covid-19-relaterede udgifter for bl.a. bosteder og plejehjem, til social- og ældreministeren
Der kan være forskelle i smitteudbrud, og der kan
være stor forskel på de enkelte tilbuds mer- og
mindreudgifter.
Forskellene i tilbuddenes merudgifter kan bl.a.
skyldes, at tilbuddene er meget forskellige. Nogle
tilbuds målgrupper er meget sårbare og kræver
særlige foranstaltninger.
Anbringelsessteder for børn og unge har måske haft
brug for ekstra personale, fordi skolerne har været
lukket, og børnene har været hjemme og har skullet
aktiveres hele dagen.
Og andre tilbud har måske samlet set stort set ikke
haft ekstraudgifter, fordi de i nedlukningsperioden har
sparet penge på transport og udgifter til eksterne
aktiviteter.
Derfor er det fundet hensigtsmæssigt, at størrelsen af
kompensation til de enkelte tilbud beror på en lokal
vurdering på baggrund af lokale forhold.
[Kommunernes hjemmel til et kompensere de private
tilbud]
KL rejste i begyndelsen af november 2020 på vegne af
kommunerne nogle problemstillinger om
7
EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 189: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra åbent samråd d. 5/5-2021 om dækning af covid-19-relaterede udgifter for bl.a. bosteder og plejehjem, til social- og ældreministeren
kommunernes muligheder for at udbetale midler til de
private tilbud.
Det daværende Social- og Indenrigsministeriet gik
derfor i dialog med KL og de private tilbuds
organisationer, og udsendte på den baggrund i
december 2020 en orienteringsskrivelse til alle
kommuner og tilbud, hvoraf det fremgår, hvordan
kommunerne har mulighed for at udbetale
kompensation til de sociale tilbud.
Kompensationen kan ske på forskellige måder, som
alle hænger sammen med, at det er kommunerne, der
finansierer de sociale tilbud enten ved takstbetaling
eller ved driftstilskud.
Hvis jeg helt kort skal skitsere de konkrete muligheder,
så er der tre måder, hvor kommunerne kan
kompensere de sociale tilbud nu og her:
o
Kommunerne kan yde et driftstilskud for at
dække tilbuddets merudgifter til håndtering af
COVID-19 for at sikre, at tilbuddet ikke må lukke
af økonomiske årsager.
o
En anden mulighed er, at de sociale tilbud i
medfør af serviceloven kan hæve taksterne midt
i året som følge af COVID-19 relaterede
8
EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 189: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra åbent samråd d. 5/5-2021 om dækning af covid-19-relaterede udgifter for bl.a. bosteder og plejehjem, til social- og ældreministeren
ekstraudgifter, hvis de ikke kan afholde
udgifterne inden for det almindelige driftsbudget.
o
En tredje mulighed er, at tilbuddet og de
kommuner, der køber de enkelte pladser, går i
dialog om at dække ekstraudgifterne relateret til
den enkelte borger.
Og hvis et tilbud ikke kompenseres i indeværende år,
og på den baggrund får underskud i sit regnskab, vil
underskuddet kunne indregnes i næste års takster,
som i sidste ende bliver betalt af kommunerne.
Pengene kommer ud på forskellige tidspunkter, fordi
det er afhængigt af, hvordan der kompenseres, af de
lokale forhold og af forholdene i det enkelte tilbud.
De tilbud og kommuner der har kompenseret via
driftstilskud eller via en konkret dialog kan sende
kompensationen ud hurtigt, mens de tilbud der har
indregnet udgifterne i taksterne for 2021 vil få dem i
løbet af 2021.
[Afrunding]
Når det så er sagt, så er jeg klar over, at der kan være
visse private tilbud, som oplever udfordringer i forhold
til processen, men som finansministeren har nævnt,
9
EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 189: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra åbent samråd d. 5/5-2021 om dækning af covid-19-relaterede udgifter for bl.a. bosteder og plejehjem, til social- og ældreministeren
har regeringen en klar forventning om, at der findes
gode lokale løsninger.
Og som finansministeren også nævnte, vil regeringen
derudover i de kommende forhandlingerne om
kommunernes økonomi for 2022 drøfte mulighederne
for at styrke vejledningsindsatsen yderligere om
kompensation til private tilbud.
For ligegyldigt hvad har vi ikke råd til, at de sociale
tilbud lukker, fordi de ikke kan få økonomien til at
hænge sammen på grund af corona-krisen.
Tak for ordet.
10