Epidemiudvalget 2020-21
EPI Alm.del
Offentligt
2392487_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Epidemiudvalg
Dato: 12-05-2021
Enhed: DAICY
Sagsbeh.: DEPTAAR
Sagsnr.: 2108212
Dok. nr.: 1720146
Folketingets Epidemiudvalg har den 3. maj 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 185
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 185:
”Hvor
står man i forhold til kviktest efter ændring af regel om immunitet efter positiv
PCR-test eller antigentest i bekendtgørelser om test og coronapas? Vil kviktest stadig-
kunne bruges, når man skal deltage i aktiviteter m.v. eller ud at rejse?”
Svar:
Et coronapas skal vise dokumentation for, om en borger er færdigvaccineret, er tidli-
gere smittet (immun) eller er testet negativ inden for de seneste 72 timer. Det bety-
der, at man som borger skal kunne fremvise dokumentation for enten vaccination,
negativ test eller tidligere smitte (immunitet) de steder, hvor der er krav om corona-
pas.
Fra den 10. maj ændres reglen om immunitet, så immunitet fremover alene kan do-
kumenteres på baggrund af en positiv PCR-test. Det betyder, at man ikke længere kan
bruge en positivt antigentest som dokumentation, hvor der er krav om coronapas.
Ændringen stemmer overens med sundhedsmyndighedernes anbefaling om, at tidli-
gere smitte alene bør dokumenteres på baggrund af en positiv PCR-test, hvilket også
ligger i forlængelse af den generelle anbefaling om, at en positiv antigentest bør føl-
ges op af en konfirmatorisk PCR-test.
Ændringen ændrer dog ikke ved, at antigentest fortsat kan bruges som dokumenta-
tion for en negativ test, de steder der er krav om coronapas fx på restauranter, hos
frisører mv., hvis testen er foretaget inden for de seneste 72 timer, og du ikke har
været smittet med covid-19 (testet positiv med en PCR-test) inden for de seneste 14
dage.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Trine Aagren Rasmussen