Epidemiudvalget 2020-21
EPI Alm.del
Offentligt
2405655_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Epidemiudvalg
Dato: 31-05-2021
Enhed: DAICY
Sagsbeh.: DEPMBCH
Sagsnr.: 2108823
Dok. nr.: 1749240
Folketingets Epidemiudvalg har den 3 maj 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 184
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Sophie Løhde (V) og Martin Geertsen (V).
Spørgsmål nr. 184:
”Ministeren
bedes give en status for at lade resultatet af antistoftest indgå som en
del af coronapasset, herunder om og i hvilket omfang myndighederne fortsat under-
søger markedet for valide antistoftests og/eller forsker på området.”
Svar:
Coronapassets regler er fastsat efter vurdering fra sundhedsmyndighederne ift. test,
vaccination og immunitet. For immunitet er det sundhedsmyndighedernes vurdering,
at tidligere smitte med COVID-19 skal dokumenteres med en positiv PCR-test i 14
dage til højst 8 måneder efter, at den positive test blev foretaget.
Reglerne for coronapas bliver løbende vurderet i takt med ny viden om smitte, test
og vaccinationer. Jeg har derfor bedt sundhedsmyndighederne om en ny vurdering
af, om immunitet kan dokumenteres med en antistoftest.
I forhold til i hvilket omfang af, om myndighederne fortsat undersøger markedet for
valide antistoftests og/eller forsker på området, kan SSI oplyse, at:
SSI holder sig løbende orienteret i udviklingen på markedet i forhold til test, herunder
også i forhold til antistoftest. SSI’s antistoftest er således indkøbt efter forudgående
verificering af de tilgængelige antistoftest, samt tilgængelig/publicerede studier om-
kring sensitivitet og specificitet af kommercielle test. Den benyttede antistoftest har
desuden været med i et stort valideringsstudie sammen med regionerne, hvor de test
der benyttes til antistofbestemmelse i sundhedssektoren i Danmark blev valideret
hvor testen viste sig at være den bedste antistoftest på nuværende tidspunkt. Studiet
kan findes her:
Comparison of 16 Serological SARS-CoV-2 Immunoassays in 16 Clinical
Laboratories | Journal of Clinical Microbiology (asm.org)
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Mathias Boberg Christensen