Epidemiudvalget 2020-21
EPI Alm.del
Offentligt
Epidemiudvalget 2020-21
EPI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 159
Offentligt
Sundhedsministeriet
Enhed: BESS
Sagsbeh.: DEPALOP
Koordineret med:
Sagsnr.: 2104271
Dok. nr.: 1671955
Dato: 31-03-2021
TALEPAPIR
Det talte ord gælder
Onsdag den 21. april 2021 kl. 14:00 – 15:00, Epidemiudvalget
EPI Samråd K-N om test for covid-19 på spildevand
Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (V) og Martin
Geertsen (V).
Samrådsspørgsmål K:
”Vil ministeren redegøre for, om årsagen til, at spildevandstests til
smitteopsporing af covid-19 ikke er taget i brug i Danmark, er, at
Statens Serum Institut har haft for travlt til at undersøge metoden –
eller fordi det ikke har været relevant i Danmark hidtil, som
ministeren tidligere selv har oplyst? Der henvises til artikel i
Berlingske 19/2 2021: ”SSI-direktør om afvisning af spildevandstest:
Vi har haft for travlt”.”
Samrådsspørgsmål L:
”Vil ministeren redegøre for, om ministeren selv burde have påtaget
sig ansvaret for at undersøge smitteopsporingsmetoder til bekæmpelse
af covid-19 – som eksempelvis spildevandstests – set i lyset af Statens
Serum Instituts udmelding om, at de har haft for travlt til at undersøge
metoden? Der henvises til artikel i Berlingske 19/2 2021: ”SSI-
direktør om afvisning af spildevandstest: Vi har haft for travlt”.”
Samrådsspørgsmål M:
”Mener ministeren, at alle relevante metoder til smitteopsporing af
covid-19 er blevet undersøgt tilstrækkeligt gennem det seneste år, og
vi på baggrund deraf har haft den mest optimale og effektive strategi
for smitteopsporing i Danmark?”
Samrådsspørgsmål N:
EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 165: MFU spm. om, hvordan ministeren forholder sig til direktør for SSI, Henrik Ullums, forklaring om, at spildevandstests ikke er blevet inddraget i Danmark, fordi SSI har haft for travlt, til sundhedsministeren
”Vil ministeren redegøre for og vurdere, om smitteopsporing af covid-
19 gennem spildevandstests tilbage i efteråret 2020 kunne have
bidraget til at forhindre anden bølge af corona-udbruddet, som ramte
Danmark i december 2020?”
Jeg vil gerne starte med at fortælle jer, hvad der er sket siden
sidste samråd om spildvandsovervågning den 9. februar.
Herefter vil jeg oplyse om, hvorfor spildevandsovervågning
ikke tidligere er taget i brug, og om hvad
spildevandsovervågning forventeligt kan bidrage til.
Afsluttende vil jeg svare på spørgsmålet, der handler om,
hvorvidt vi har haft den mest optimale og effektive strategi
for smitteopsporing i Danmark og spildevand i den
forbindelse.
***
Lad mig indlede med at orientere om, hvad der er sket på
området siden sidste samråd den 9. februar i
Sundhedsudvalget. Som tidligere nævnt har
Sundhedsministeriet gentagne gange rådført sig hos Statens
Serum Institut, som løbende har taget faglig stilling til
metoden.
Side 2
EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 165: MFU spm. om, hvordan ministeren forholder sig til direktør for SSI, Henrik Ullums, forklaring om, at spildevandstests ikke er blevet inddraget i Danmark, fordi SSI har haft for travlt, til sundhedsministeren
Senest modtog Sundhedsministeriet den 12. februar et oplæg
fra Statens Serum Institut om mulig implementering af
metoden i Danmark. Dette er oversendt til Følgegruppen for
covid-19 og Sundhedsudvalget. Med udgangspunkt i dette
oplæg er arbejdet med at implementere en landsdækkende
forberedende undersøgelse med spildevandsovervågning i
fuld gang.
Den forberedende undersøgelse vil blive igangsat hurtigst
muligt, når reglerne vedrørende spildevandsselskabernes
medvirken er på plads.
Det er vurderingen og forventningen, at
spildevandsovervågning er en teknik, der har potentiale til at
bidrage til den samlede sygdomsovervågning. Det skal
selvfølgelig gøres klogt. Derfor skal metoden undersøges i
en dansk kontekst, så vi får bedre viden om metodens
formåen og begrænsninger.
***
I første omgang blev spildevandsovervågningen igangsat
som en forsøgsordning på Bornholm den 9. marts og 30 dage
frem. Målet med projektet er dels at starte
spildevandsovervågning i Danmark, og dels at undersøge
hvor god metoden er til at opdage selv få tilfælde af covid-19
i en befolkningsgruppe.
Side 3
EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 165: MFU spm. om, hvordan ministeren forholder sig til direktør for SSI, Henrik Ullums, forklaring om, at spildevandstests ikke er blevet inddraget i Danmark, fordi SSI har haft for travlt, til sundhedsministeren
De foreløbige resultater af overvågningen er offentliggjort.
De viser, at analyse af spildevand kan bruges til at påvise
covid-19. Der er således fundet covid-19 i enkelte
spildevandsprøver på Bornholm, på trods af det meget lave
smittetryk, der lige nu er i befolkningen. Præcis, hvor god
sammenhængen er mellem testene af spildevandet og testene
af borgerne er dog for tidligt at udtale sig om.
Men projektet har vist, at metoden overordnet set fungerer
og har potentiale som redskab for epidemiovervågning
fremadrettet.
***
Ud over projektet på Bornholm er det besluttet at iværksætte
en landsdækkende forberedende undersøgelse af metoden.
Arbejdet er i fuld gang, herunder med at sikre
regelgrundlaget for spildevandsselskabernes medvirken.
Parallelt arbejdes der på at udarbejde en plan for, hvordan
metoden kan skaleres og implementeres bredt og indgå som
en del af den samlede overvågning af covid-19. Herved er
der allerede en plan klar, hvis spildevandsovervågning viser
sig som et velfungerende redskab til håndtering af covid-19.
Det er Klima- Energi- og Forsyningsministeriet, der står i
spidsen for at lede og koordinere arbejdet med den
forberedende undersøgelse, og den er baseret på oplægget fra
Statens Serum Institut. Dette oplæg er delt med
Sundhedsudvalget og ligger offentligt tilgængeligt på Statens
Serum Instituts hjemmeside.
Side 4
EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 165: MFU spm. om, hvordan ministeren forholder sig til direktør for SSI, Henrik Ullums, forklaring om, at spildevandstests ikke er blevet inddraget i Danmark, fordi SSI har haft for travlt, til sundhedsministeren
Jeg vil også gerne minde om, at vi fortsat tester intensivt, og
testning er en helt central del af indsatsen mod covid-19 i
Danmark. Siden sidste samråd har vi endnu engang udbygget
kapaciteten, så vi kan foretage flere PCR-tests og
antigentest. Det bringer os i Danmark blandt de lande i
verden, der tester mest – set i sammenhæng med hvor stor en
befolkning, vi er.
***
Vi er som sagt klar til at tage alle midler i brug i kampen
mod covid-19, også spildevandsovervågning. Men det er
vigtigt, at vi gør det klart, hvad metoden kan bruges til, og
hvad den ikke kan bruges til.
Det er min klare forventning, at overvågning via spildevand
fremadrettet vil kunne fungere som et effektivt redskab til at
opdage stigninger i niveauet af covid-19 i samfundet
uafhængigt af teststrategi. Det er dog endnu ikke
velbeskrevet, hvor god metoden er til at opfange mindre fald
og stigninger i forekomsten af covid-19.
Det er vigtigt for mig at gøre klart, at metoden ikke er et
mirakelmiddel. Spildevandsovervågning skal ses som et led i
overvågningen, men det er væsentligt at være opmærksom
på, at spildevandsovervågning ikke kan bruges som egentlig
smitteopsporing, da dette kræver test ned på personniveau,
og det er i hvert fald ikke min intention, at
spildevandsovervågning skal målrettes ned til den enkelte
husstand. Det er udelukkende noget, som vi sætter op på
større niveau, så man måler smittetrykket i store dele af
samfundet.
Side 5
EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 165: MFU spm. om, hvordan ministeren forholder sig til direktør for SSI, Henrik Ullums, forklaring om, at spildevandstests ikke er blevet inddraget i Danmark, fordi SSI har haft for travlt, til sundhedsministeren
Spildevandsovervågning kan alene anvendes til at sige noget
om det generelle niveau af covid-19 i et givent område. Hvor
stort det område skal være, så man netop sikrer privatlivets
fred, må eksperter vurdere. Spildevandsovervågning giver
mulighed for at indføre for eksempel ekstra overvågning,
som mere intensiv testning af personer eller indførelse af
ekstra smitteforebyggende foranstaltninger.
***
Jeg vil gerne slå fast, at det i løbet af efteråret 2020 var
Statens Serum Instituts vurdering, at overvågning af covid-
19 i spildevand på daværende tidspunkt endnu ikke var
relevant, da vi med den meget høje testintensitet af
personprøver i Danmark havde et godt overblik over
epidemiens udvikling.
Det er endvidere på baggrund af Statens Serum Instituts
anbefaling, at der nu bliver indhentet erfaringer med
spildevandsovervågning i en dansk kontekst og metoden
udvikles og evalueres.
***
Side 6
EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 165: MFU spm. om, hvordan ministeren forholder sig til direktør for SSI, Henrik Ullums, forklaring om, at spildevandstests ikke er blevet inddraget i Danmark, fordi SSI har haft for travlt, til sundhedsministeren
Der er ingen tvivl om, at det har været et ualmindeligt travlt
år i Sundhedsministeriet, herunder også i Statens Serum
Institut. Men Statens Serum Institut har løbende overvåget
markedet for covid-19 diagnostiske løsninger, herunder
spildevandstest, med henblik på at vurdere, om nye løsninger
kan supplere den eksisterende diagnostik.
Sundhedsministeriet har løbende bedt Statens Serum Institut
vurdere spildevandsovervågning og har løbende modtaget
faglig rådgivning den 9. september 2020, den 22. oktober
2020, den 27. januar 2021, den 12. februar 2021 og den 17.
februar 2021, og ved den sidste vurdering endte det med, at
de vurderede, at det var relevant at begynde på længere sigt
her.
Derfor er vi nu i fuld gang med at implementere, udvikle og
evaluere metoden og logistikken for spildevandsovervågning
i Danmark. Det har taget længere tid at udrulle end ventet,
men det er vigtigt, at dette enorme projekt iværksættes på en
klog og hensigtsmæssig måde.
Set i lyset af Danmarks meget store testkapacitet vurderes
denne plan for implementering af spildevandsovervågning
ikke at påvirke den effektive overvågning af covid-19
epidemien.
Her må jeg desuden minde om, at mange af de metoder for
systematisk test og smitteopsporing, som vi har i dag,
løbende er blevet identificeret og udbygget i løbet af det
sidste år. Det gælder for eksempel den store kapacitet af
PCR-test, der har gjort Danmark til et af de førende lande i
verden ift. test. Og det gælder ift. brugen af antigentest og
smitteopsporing.
Side 7
EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 165: MFU spm. om, hvordan ministeren forholder sig til direktør for SSI, Henrik Ullums, forklaring om, at spildevandstests ikke er blevet inddraget i Danmark, fordi SSI har haft for travlt, til sundhedsministeren
***
I efteråret 2020 blev der foretaget intensiv test af personer,
og vi kunne dermed følge epidemiudviklingen. Det er på den
baggrund Statens Serum Instituts vurdering, at
spildevandsovervågning af covid-19 i efteråret 2020 ikke
ville have bidraget til yderligere information i forhold til den
stigende forekomst af covid-19 tilfælde.
Vi tester fortsat intensivt, men det er Statens Serum Instituts
forventning, at spildevandsovervågning bliver relevant,
efterhånden som niveauet af covid-19 i Danmark falder i takt
med vaccineudrulningen, og testaktiviteten ikke er på så højt
et niveau som i dag.
Sagt med andre ord. Vi skal over til en ny normal, hvor
tilværelsen skal være så normal, som vores tilværelse
overhovedet kan blive, hvor vi ikke behøver at blive testet i
tide og utide. Så hvordan overvåger vi epidemien i en
situation, hvor vi er vaccineret? Der vil overvågning via
spildevandet formentlig være et godt redskab. Det er den
etape, som vi nu forbereder.
***
Smitteopsporing, test og isolation er, sammen med vores
vaccinationsindsats, tre vigtige elementer i regeringens
strategi til at inddæmme og bekæmpe covid-19. Vi har
løbende udbygget testkapaciteten og oprustet
smitteopsporingen, og strategien tilpasses hele tiden efter
både nationale og internationale erfaringer.
Side 8
EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 165: MFU spm. om, hvordan ministeren forholder sig til direktør for SSI, Henrik Ullums, forklaring om, at spildevandstests ikke er blevet inddraget i Danmark, fordi SSI har haft for travlt, til sundhedsministeren
Det er ikke sådan, at man generelt ikke har været villig til
indføre nye systemer i Danmark det seneste år. Jeg mener, at
vi er omkring årsdagen for, at det første hvide testtelt blev
sat op. Det udbygger vi fortsat. Ligeledes er antigentest
udviklet, indkøbt og undersøgt løbende. Der er taget en
række initiativer, som har medvirket til epidemikontrol. Nu
er vurderingen fra Statens Serum Institut, at det er klogt at
begynde forberedelserne af at tage spildevandstest i brug.
Det ser jeg frem til.
Tak for ordet.
Side 9