Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Epidemiudvalg
Dato: 20-04-2021
Enhed: JURPEM
Sagsbeh.: DEPANBK
Sagsnr.: 2107279
Dok. nr.: 1696955
Folketingets Epidemiudvalg har den 19. april 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 155
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Sophie Løhde (V) og Martin Geertsen (V).
Spørgsmål nr. 155:
”Spørgsmål
til skriftlig forelæggelse fra sundhedsministeren om registrering af tilsku-
ere i forbindelse med afvikling af fodboldkampe i 3F Superligaen m.v., jf. EPI alm. del -
bilag 168:
Det fremgår, at der med bekendtgørelsen vil blive fastsat, at den, der er ansvarlig for
afvikling af ovennævnte fodboldkampe, skal registrere nærmere angivne kontaktop-
lysninger og oplysninger om tilstedeværelse om tilskuere (navn, telefonnummer,
mailadresse og pladsoplysninger). Det vil endvidere blive fastsat, at oplysninger, som
registreres efter bekendtgørelsen, kun må anvendes til videregivelse til Styrelsen for
Patientsikkerhed til brug for smitteopsporing i forbindelse med håndtering af Corona-
virussygdom 2019 (covid-19). Det vil desuden blive fastsat, at oplysningerne skal slet-
tes 30 dage efter det tidspunkt, hvor fodboldkampen, som oplysningerne i henhold til
bekendtgørelsen er registreret til brug for, er afviklet.
I den forbindelse ønskes det oplyst, om det er nødvendigt ud fra en smittemæssig be-
kæmpelse betragtning at opbevare oplysningerne i hele 30 dage?
”
Svar:
Jeg kan oplyse, at fristen på 30 dage, som foreslås fastsat i bekendtgørelse om regi-
strering af oplysninger i forbindelse med afvikling af de omhandlede fodboldkampe i
bl.a. 3F Superligaen, svarer til den frist, der gælder for Styrelsen for Patientsikkerheds
opbevaring/sletning af oplysninger, som styrelsen modtager fra flyselskaber om pas-
sagerer, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 225 af 18. februar 2021 om pligt til registrering og
videregivelse af oplysninger om passagerer og besætningsmedlemmer for ansvarsha-
vende for luftfartselskaber i forbindelse med håndtering af covid-19
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/225.
Opbevaringsperioden på 30 dage er fastsat i samarbejde med Styrelsen for Patient-
sikkerhed. Baggrunden for denne periode på 30 dage er, at oplysningerne skal kunne
anvendes til smitteopsporing i de tilfælde, hvor der opstår behov herfor, herunder til
brug for udbrudsefterforskning og/eller intensiveret smitteopsporing i tilfælde af
særlige varianter.
Det er på den baggrund Sundhedsministeriets vurdering, at det er nødvendigt for at
kunne foretage en effektiv smitteopsporing, at oplysninger, som registreres i forbin-
delse med afvikling af de omhandlede fodboldkampe, skal opbevares i 30 dage, hvor-
efter de skal slettes.