Epidemiudvalget 2020-21
EPI Alm.del
Offentligt
Sundhedsministeriet
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPMIAA, DEPIKR
Koordineret med:
Sagsnr.: 2106563
Dok. nr.: 1694608
Dato: 14-04-2021
TALEPAPIR
Det talte ord gælder
Fredag den 16. april 2021, Epidemiudvalget, Christiansborg, XX
Samrådsspørgsmål U
Hvorfor inddrog ministeren ikke tidligere i forløbet eksperterne fra Københavns
Universitet? Og hvilke vurdering mener ministeren, at der er mest grundlag for at følge:
SSI eller den, som fremlægges af forskerne fra Københavns Universitet?
Samrådsspørgsmål W
Vil ministeren redegøre for de instanser, forskningsnetværk, andre eksperter mv., der har
givet second opinion til seruminstituttets notat af d. 2. november 2020 samt de
underliggende data, inden pressemødet d. 4. november 2020 ved statsministeren? Og
ministeren bedes også oplyse, om ministeren, set i baklyset, mener, at der har været den
rette åbenhed om data i denne sag?
Samrådsspørgsmål Ø
Ministeren bedes redegøre for, hvorfor ministeren, ministeriet og/eller ministeriets styrelser
ikke i forløbet op til den statsministerielle ordre på et pressemøde den 4. november 2020
om at aflive alle danske mink indhentede
en ”second opinion” fra danske og/eller
internationale forskere og eksperter.
Spørgsmål U og W
er stillet henholdsvis den 11. december 2020 og den 16. februar 2021 af
Per Larsen (KF).
Spørgsmål Ø
er stillet den 30. november 2020 af Martin Geertsen (V), Sophie Løhde (V),
Jane Heitmann (V), Karsten Lauritzen (V), Torsten Schack Pedersen (V).
[Indledning]
Tak for spørgsmålene. De handler om processerne på fagligt
niveau og deling af data i tiden omkring beslutningen om at
slå alle mink i Danmark ned.
Der blev fundet smitte blandt mink i Danmark. Det gjorde at
vi i forvejen ukendt farvand blev kastet ud i endnu noget nyt,
og sagen var jo den, at der ikke fandtes eksakte
videnskabelige resultater at støtte sig til.
EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd d. 16/4-2021 om indhentelse af second opinion før aflivning af alle danske mink, til sundhedsministeren
Vi har ved flere lejligheder diskuteret situationen omkring
smitten blandt mink sidste år.
Jeg er lige nødt til her til en start at understrege, at forløbet
undersøges i den kommende
”granskningskommission”,
og
det bakker vi fuldt ud op om i regeringen. Lad os lære alt
hvad vi kan. Jeg vil heller ikke negligere på nogen måde, at
det var en stor beslutning. Den var indgribende for
minkbranchen og for de mennesker der arbejdede der og det
vil sige, at vi skal forsøge at blive klogere på, om vi kan
lære noget af den proces.
Og det her samråd har været længere undervejs end normale
tidsfrister, og jeg er rigtig glad for at vi endeligt får det
afholdt. Jeg vil helst have tingene afholdt og få tingene
ekspederet og klaret, men der er nogle regler for, når der er
nedsat nogle kommissioner, at man så skal overveje hvor
meget man kan svare på i et samråd. Det vil sige, at hvis vi
nu bevæger os ind i noget, der har at gøre med det, så er det
ikke min uvilje, men så er det med respekt for den, af
Folketinget nedsat kommission, så kan det være at vi er nødt
til at sige, at vi må vente med svaret. Det kommer alligevel,
men det kommer i den enkelte kommission. Det er den måde
vi arbejder med her. Bare for at sige det fra starten. Men nu
kan vi så svare på spørgsmålene, og det er derfor vi er her.
Der bliver spurgt til inddragelse af eksterne eksperter forud
for risikovurderingen i Statens Serum Instituts faglige
arbejde.
Side 2
EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd d. 16/4-2021 om indhentelse af second opinion før aflivning af alle danske mink, til sundhedsministeren
Og de har som bekendt løbende sekventeret og analyseret
minkmutationer. Danmark er et af de lande der sekventerer
klart mest, så vi er førende indenfor sekventering af
minkmutationer helt tilbage fra primo 2020 for at følge evt.
forandringer og for at følge, om der er nye risici.
Selve sekventeringen af de positive covid-19 prøver fra mink
foregik i samarbejde med Aalborg Universitet (AAU), mens
tolkning af data skete på SSI.
Hvis vi ser tilbage på forløbet først i november har SSI
oplyst følgende, og det kommer her:
Torsdag d. 29/10 var de første foreløbige rådata fra
laboratoriet klar, som viste forskellige mutationer i spike-
proteinet og eksempler på op til 4 forskellige ændringer i
spike-proteinet i samme virus (cluster 5).
Dette blev af en gruppe af forskere med ekspertise i virus på
SSI diskuteret fsva. metoder og data.
Den videnskabelige diskussion fortsatte fredag d. 30/10,
hvor forsøgene ligeledes blev gentaget, og data beregnet.
Mandag d. 2/11 kom de foreløbige bearbejdede data. Disse
data indgik i SSI’s risikovurdering af human sundhed ved
fortsat minkavl, som blev fremsendt til ministeriet d. 3/11
2020.
SSI skrev om sine foreløbige undersøgelser i laboratoriet, at
Side 3
EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd d. 16/4-2021 om indhentelse af second opinion før aflivning af alle danske mink, til sundhedsministeren
”Foreløbige undersøgelser tyder på, at dette virus udviser
nedsat følsomhed for neutraliserende antistoffer fra flere
personer med overstået infektion.”
og at:
”Dette er bekymrende, da det potentielt
kan have betydning
for en kommende COVID-19 vaccines effekt over for smitte
med nye minkvarianter, og indebære en risiko for nedsat
immunitet over for disse efter overstået
COVID-19 infektion, hvilket har betydning for den enkelte
og for flokimmuniteten
i samfundet.”
Det var på den baggrund, regeringen traf beslutningen om, at
den risiko var vi ikke villige til at løbe på den danske
befolknings vegne.
Det kunne man også læse i Miljø- og Fødevareministeriets
redegørelse af 18. november 2020. Den der hed:
”Redegørelse
for forløbet vedrørende manglende hjemmel til
at udvide den hidtidige indsats med aflivning af mink til hele
landet”,
hvoraf det fremgår, at beslutningen blev truffet på
baggrund af konklusionen i risikovurderingen, som stod på
flere ben. Det drejede sig både om
- det store virusreservoir med risiko for nye
virusmutationer, altså det store minkreservoir.
- den manglende inddæmning af smitten trods utallige
tiltag og
- sammenhængen mellem smitte på minkfarme og i det
omgivende samfund.
Side 4
EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd d. 16/4-2021 om indhentelse af second opinion før aflivning af alle danske mink, til sundhedsministeren
Med andre ord, var det risikoen for en potentiel cluster 6, 7
og 8, der var i spil, og som jo heldigvis ikke blev en realitet.
Men som det er set med B117, B1351, og P1. Meget, meget
få af B1351 og P1. Men B117, i Danmark, er blevet den helt
suveræne, hvor vi er over 93% lige nu af tilfældene. Som vi
kan se nu er mutationer ikke bare laboratorier eller rapporter.
Det er reelt mutationer, der har forlænget, forværret og skabt
en tredje bølge i store dele af verden
heldigvis ikke i
Danmark. Men helt reelt er en virus, der muterer, noget man
skal være uhyre opmærksom på og det ændrer fuldkommen
spillereglerne og i Danmark har vi måtte forlænge
nedlukninger og sikre, at vi ikke fik den tredje bølge, som er
mange steder omkring os..
Jeg synes bare det bekræfter hvor vigtigt det er, at se på risici
for potentielle nye clustere.
Der spørges specifikt til, om Københavns Universitet blev
inddraget i SSIs vurderinger, og om det i så fald skete for
sent ifølge spørgsmålet.
Som man også har kunnet læse i Berlingske i denne uge, som
også Karsten Lauritzen nævner fra starten af, har SSI
kommenteret forløbet
jeg citerer:
”SSI var ikke alene
bekendt med de kommentarer, som
forskere på Københavns Universitet havde til vores forsøg,
men vi fandt dem også relevante i forhold til det videre
videnskabelige arbejde.
Side 5
EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd d. 16/4-2021 om indhentelse af second opinion før aflivning af alle danske mink, til sundhedsministeren
Helt generelt er det videnskabeligt vanskeligt at vurdere
vaccineeffektivitet ud fra laboratorieforsøg. I sidste ende
skal der udføres kliniske forsøg på mennesker for at vurdere
vacciners effekt over for infektion. Det er imidlertid både
etisk uforsvarligt og praktisk umuligt at teste om personer
vaccineret med de godkendte vacciner er beskyttet mod
eksempelvis cluster 5 virus eller andre specifikke mutationer.
Derfor er man henvist til at arbejde med laboratorie-forsøg,
der korrelerer til immunbeskyttelse i det virkelige liv. Enhver
af disse metoder kan videnskabeligt kritiseres, idet kun
delaspekter af det samlede biologiske system undersøges.
Inden for influenzaområdet er det praksis at se på
antistoffers neutraliserende evne over for virus vækst i
cellekultur. Det er den metode som SSI (i lighed med andre)
overførte på SARS-CoV-2(udtales som corona-virus). Der er
brug for forskning, der standardiserer og udbygger dette
område. Dette er imidlertid en proces der tager meget lang
tid.
I sagens natur er der ikke tid til at afvente denne
metodeudvikling og efterfølgende videnskabelig konsensus i
en situation, hvor der er tungtvejende hensyn til fortsat
epidemikontrol.”
Vigtigheden af at handle hurtigt, når der er ny viden om
covid-19, eller når det hele tager en ny drejning, er noget,
regeringen har været åben om hele vejen igennem
epidemien.
Jeg kan hertil tilføje, at Statens Serum Institut har oplyst, at
Side 6
EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd d. 16/4-2021 om indhentelse af second opinion før aflivning af alle danske mink, til sundhedsministeren
”den
3. november 2020 om formiddagen sender SSI et
foreløbigt udkast om forskningsforsøgene vedr.
neutralisationsforsøg med cluster-5 til Graham Belsham,
Københavns Universitet. SSI modtager respons herpå senere
samme dato fra Graham Belsham. Endvidere sender Birgit
Nørrung, Københavns Universitet en mail til Kåre Mølbak
den 4. november om samme emne. Kåre Mølbak og Birgit
Nørrung har senere samme dag en
telefonsamtale herom.”
I den forbindelse vil jeg gerne understrege, at det delte notat,
og det som kritikken fra Københavns Universitet går på, er
sammenhængen mellem cluster-5 og vaccinerisikoen, og
ikke på selve risikovurderingen, der som sagt bygger på flere
forhold end cluster-5.
Jeg hæfter mig herudover ved, at SSI står på mål for
risikovurderingen fra november. Det kunne man også læse i
Berlingske i løbet af vinteren og foråret og i februar måned
og så sent som denne uge i samme avis.
Side 7
EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd d. 16/4-2021 om indhentelse af second opinion før aflivning af alle danske mink, til sundhedsministeren
Der var som bekendt også en faglig høring i november i det
daværende Sundheds- og Ældreudvalg, hvor det efter
høringen var klart, at ingenting er sort/hvidt, men jeg
hæftede mig ved, at den generelle holdning blandt de
indkaldte eksperter var, at mink og mennesker under en
covid-19-epidemi er en dårlig kombination. Der er så
forskellige bud på, hvad man gør ved det fra de forskellige
eksperter. Det anerkender jeg fuldt ud, men det er ikke sådan
at alle eksperter var fuldstændigt enige om, at det var helt
forkert, det der blev gjort. Men det var heller ikke sådan, at
alle eksperter synes det var godt at beholde alle mink og
mennesker af den kaliber under en covid-19 pandemi.
Jeg vil også gerne kommentere generelt på tanken om
second opinion på myndighedernes faglige bidrag, som vi
også har diskuteret før i det andet udvalg i Sundheds- og
Ældreudvalget. Og jeg vil starte med [igen] at slå fast, at
regeringen har fuld tiltro til sundhedsmyndighedernes
vurderinger og anbefalinger.
Jeg støtter ikke et forslag om at sætte et
”second opinion”-
system op, men det er klart, at det naturligvis skal indgå som
en fast del af sundhedsmyndighedernes arbejde at indhente
faglig rådgivning og sparring fra nationale og internationale
eksperter, faglige miljøer og organisationer.
Det ville få temmelig omsiggribende konsekvenser, hvis det
var en særlig second-opnion-ordning, der skulle gælde.
Jeg kan konstatere, at der er nogle, som mener, at der ikke
har været tilstrækkelig åbenhed om data, så lad os dykke ned
i den del.
Side 8
EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd d. 16/4-2021 om indhentelse af second opinion før aflivning af alle danske mink, til sundhedsministeren
Styrelserne er bredt repræsenteret i internationalt
samarbejde, hvor relevant data deles og drøftes på tværs. Og
styrelserne inddrager en række eksterne eksperter og fagfolk
både nationale og internationale
i deres arbejde. Det
gælder generelt og det gælder også for så vidt angår det
faglige grundlag i forbindelse med smitten blandt mink.
SSIs risikovurdering af 3. november blev delt med
Sundhedsudvalget, Følgegruppen for Covid-19 og
partilederne den 4. november 2020, forud for pressemødet
samme dag.
Specifikt om cluster 5 rapporterede SSI oplysningerne til det
europæiske varslingsnetværk under Kommissionen EWRS,
[det der hedder Early Warning and Response System] og det
verdensomspændende varslingsnetværk under WHO, der
hedder IHR, [International Health Regulations.] Det skete d.
4. november.
[Jeg vil gerne understrege, at det ikke var et valg de havde,
men noget som de var forpligtigede til at gøre.]
I løbet af torsdag d. 5. november og fredag d. 6. blev
sekvenserne sendt til alle klinisk mikrobiologiske afdelinger
i Danmark.
Hele gensekvensen af cluster 5 blev delt på den
internationale offentlige database GISAID den 5. november,
og samme dag blev hele sekvensen delt i Kommissionens og
WHOs varslingssystemer.
Side 9
EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd d. 16/4-2021 om indhentelse af second opinion før aflivning af alle danske mink, til sundhedsministeren
SSI drøftede neutralisationen og sekvensdata med
virologiske eksperter i Danmark uden for SSI på
forskellige møder.
Fredag d. 6. november diskuterede virologer fra SSI data
med de virologiske eksperter i WHO og ECDC på et 2 timer
langt møde, hvor en videnskabelig minkvariant task-force
blev dannet.
Lørdag d. 7. november diskuterede virologer fra SSI fundene
med veterinær- og sundhedsmyndigheder [i Storbritannien],
herunder viruseksperter fra Public Health England
vedrørende alle sekvenser fra mennesker med minkvarianter,
inklusive den nærmere undersøgte cluster 5.
Den 10. november lagde SSI en endelig forsøgsbeskrivelse
af cluster 5-forsøget ud på instituttets hjemmeside.
SSI har derudover løbende offentliggjort deres viden om
cluster 5, sekventeringerne og generel information om mink-
mutationer på instituttets hjemmeside.
Der er delt en hel del. Så er modspørgsmålet; Kunne man
have delt hurtigere? Kunne SSI have været hurtigere til at
dele data om sine fund? Det kan man aldrig sige nej til. Det
kan godt være, at det kan lade sig gøre.
Side 10
EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd d. 16/4-2021 om indhentelse af second opinion før aflivning af alle danske mink, til sundhedsministeren
Men jeg mener nu også, at der har været stor åbenhed om det
faglige grundlag i denne sag. Ministeriet sendte også, som
bekendt, en grundig
”redegørelse for regeringens
beslutningsgrundlag, der relaterer til de sundhedsfaglige
analyse- og forskningsmæssige resultater og anbefalinger ift.
mink”
en 300 sider lang rapport inkl. bilag til Folketinget
den 18. november 2020.
Og i sidste ende var det afgørende, at regeringen modtog et
notat den 3. november med en ganske klar vurdering af
risikoen ved fortsat minkavl under covid-19 epidemien. Som
bl.a. slog fast, at vi potentielt så ind i
”en væsentlig
forringelse af vores muligheder for at bevare epidemikontrol
i Danmark”.
Og vores vurdering var jo, og det er blevet sagt
mange gange, men det kan jeg gentage, at en sådan risiko
kunne regeringen ikke sidde overhørig.
Og vurderingen af, at
”En fortsat minkavl under en
igangværende COVID-19 epidemi indebærer en betydelig
risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at
forebygge COVID-19
med vacciner”
Den vurdering kom, og
den vurdering har SSI bekræftet, at den holder stadig stik.
SSI har videre oplyst, at
”der
blandt eksperter og forskere i
dag er fuldstændig enighed om, at mutationer i spike
proteinet kan påvirke vaccineeffektiviteten, men hvor mange
og hvilke ændringer, der har betydning for immunitet er et
åbent forskningsspørgsmål.”
Side 11
EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd d. 16/4-2021 om indhentelse af second opinion før aflivning af alle danske mink, til sundhedsministeren
Og at:
”Cluster
5 er anerkendt som en ”variant of concern”,
og der er igangværende forskning i forhold til betydning af
cluster 5 og andre ”variants of concern”. Der er stadig
begrænset publiceret viden på området i form af
fagfællebedømte studier. Det er et igangværende arbejde for
forskerstanden.”
[Afslutning]
Når vi er på den anden side af epidemien, kan vi helt sikkert
finde ting, som vi kunne have gjort anderledes. Viden vi ikke
havde, som man kunne have haft gavn af at have på et
tidligere tidspunkt. Beslutninger der kunne være truffet
anderledes eller bedre. Ingen tvivl om det.
Regeringen traf beslutningen, at vi reagerede på SSIs
risikovurdering, i november måned, som Sundhedsstyrelsen
bakkede op om, og den holder stik. Det gjorde vi af hensyn
til den samlede befolknings sundhed, og fordi det har drevet
os hele vejen i gennem denne epidemi.
Det er ikke sådan, at der ikke er blevet begået fejl i
håndteringen af minksituationen. Det er ikke dette, som
samrådet handler om. Der er en minister, der ikke er minister
længere. Det er beskrevet indgående i de her rapporter, og
det er ikke sådan, at regeringen ikke vil indrømme, at der er
begået fejl. Det er der ift. det her hjemmel-spørgsmål. Det er
ikke det, det handler om her i dag, og derfor vil jeg ikke
nævne det yderligere. Men det har vi sagt helt åbent, og det
vil jeg gerne slå fast, at det ikke er sådan, at en regering ikke
indrømmer fejl. Det gør vi selvfølgelig, når der er begået
fejl.
Hermed har jeg besvaret samrådsspørgsmålene.
Side 12
EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd d. 16/4-2021 om indhentelse af second opinion før aflivning af alle danske mink, til sundhedsministeren
Side 13