EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd d. 16/4-2021 om indhentelse af second opinion før aflivning af alle danske mink, til sundhedsministeren

Epidemiudvalget 2020-21
EPI Alm.del
Offentligt

Sundhedsministeriet

Enhed: MEDINT

Sagsbeh.: DEPMIAA, DEPIKR

Koordineret med:

Sagsnr.: 2106563

Dok. nr.: 1694608

Dato: 14-04-2021

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

Fredag den 16. april 2021, Epidemiudvalget, Christiansborg, XX

Samrådsspørgsmål U

Hvorfor inddrog ministeren ikke tidligere i forløbet eksperterne fra Københavns

Universitet? Og hvilke vurdering mener ministeren, at der er mest grundlag for at følge:

SSI eller den, som fremlægges af forskerne fra Københavns Universitet?

Samrådsspørgsmål W

Vil ministeren redegøre for de instanser, forskningsnetværk, andre eksperter mv., der har

givet second opinion til seruminstituttets notat af d. 2. november 2020 samt de

underliggende data, inden pressemødet d. 4. november 2020 ved statsministeren? Og

ministeren bedes også oplyse, om ministeren, set i baklyset, mener, at der har været den

rette åbenhed om data i denne sag?

Samrådsspørgsmål Ø

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor ministeren, ministeriet og/eller ministeriets styrelser

ikke i forløbet op til den statsministerielle ordre på et pressemøde den 4. november 2020

om at aflive alle danske mink indhentede

en ”second opinion” fra danske og/eller

internationale forskere og eksperter.

Spørgsmål U og W

er stillet henholdsvis den 11. december 2020 og den 16. februar 2021 af

Per Larsen (KF).

Spørgsmål Ø

er stillet den 30. november 2020 af Martin Geertsen (V), Sophie Løhde (V),

Jane Heitmann (V), Karsten Lauritzen (V), Torsten Schack Pedersen (V).

[Indledning]

Tak for spørgsmålene. De handler om processerne på fagligt

niveau og deling af data i tiden omkring beslutningen om at

slå alle mink i Danmark ned.

Der blev fundet smitte blandt mink i Danmark. Det gjorde at

vi i forvejen ukendt farvand blev kastet ud i endnu noget nyt,

og sagen var jo den, at der ikke fandtes eksakte

videnskabelige resultater at støtte sig til.

EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd d. 16/4-2021 om indhentelse af second opinion før aflivning af alle danske mink, til sundhedsministeren

Vi har ved flere lejligheder diskuteret situationen omkring

smitten blandt mink sidste år.

Jeg er lige nødt til her til en start at understrege, at forløbet

undersøges i den kommende

”granskningskommission”,

det bakker vi fuldt ud op om i regeringen. Lad os lære alt

hvad vi kan. Jeg vil heller ikke negligere på nogen måde, at

det var en stor beslutning. Den var indgribende for

minkbranchen og for de mennesker der arbejdede der og det

vil sige, at vi skal forsøge at blive klogere på, om vi kan

lære noget af den proces.

Og det her samråd har været længere undervejs end normale

tidsfrister, og jeg er rigtig glad for at vi endeligt får det

afholdt. Jeg vil helst have tingene afholdt og få tingene

ekspederet og klaret, men der er nogle regler for, når der er

nedsat nogle kommissioner, at man så skal overveje hvor

meget man kan svare på i et samråd. Det vil sige, at hvis vi

nu bevæger os ind i noget, der har at gøre med det, så er det

ikke min uvilje, men så er det med respekt for den, af

Folketinget nedsat kommission, så kan det være at vi er nødt

til at sige, at vi må vente med svaret. Det kommer alligevel,

men det kommer i den enkelte kommission. Det er den måde

vi arbejder med her. Bare for at sige det fra starten. Men nu

kan vi så svare på spørgsmålene, og det er derfor vi er her.

Der bliver spurgt til inddragelse af eksterne eksperter forud

for risikovurderingen i Statens Serum Instituts faglige

arbejde.

Side 2

Og de har som bekendt løbende sekventeret og analyseret

minkmutationer. Danmark er et af de lande der sekventerer

klart mest, så vi er førende indenfor sekventering af

minkmutationer helt tilbage fra primo 2020 for at følge evt.

forandringer og for at følge, om der er nye risici.

Selve sekventeringen af de positive covid-19 prøver fra mink

foregik i samarbejde med Aalborg Universitet (AAU), mens

tolkning af data skete på SSI.

Hvis vi ser tilbage på forløbet først i november har SSI

oplyst følgende, og det kommer her:

Torsdag d. 29/10 var de første foreløbige rådata fra

laboratoriet klar, som viste forskellige mutationer i spike-

proteinet og eksempler på op til 4 forskellige ændringer i

spike-proteinet i samme virus (cluster 5).

Dette blev af en gruppe af forskere med ekspertise i virus på

SSI diskuteret fsva. metoder og data.

Den videnskabelige diskussion fortsatte fredag d. 30/10,

hvor forsøgene ligeledes blev gentaget, og data beregnet.

Mandag d. 2/11 kom de foreløbige bearbejdede data. Disse

data indgik i SSI’s risikovurdering af human sundhed ved

fortsat minkavl, som blev fremsendt til ministeriet d. 3/11

2020.

SSI skrev om sine foreløbige undersøgelser i laboratoriet, at

Side 3

”Foreløbige undersøgelser tyder på, at dette virus udviser

nedsat følsomhed for neutraliserende antistoffer fra flere

personer med overstået infektion.”

og at:

”Dette er bekymrende, da det potentielt

kan have betydning

for en kommende COVID-19 vaccines effekt over for smitte

med nye minkvarianter, og indebære en risiko for nedsat

immunitet over for disse efter overstået

COVID-19 infektion, hvilket har betydning for den enkelte

og for flokimmuniteten

i samfundet.”

Det var på den baggrund, regeringen traf beslutningen om, at

den risiko var vi ikke villige til at løbe på den danske

befolknings vegne.

Det kunne man også læse i Miljø- og Fødevareministeriets

redegørelse af 18. november 2020. Den der hed:

”Redegørelse

for forløbet vedrørende manglende hjemmel til

at udvide den hidtidige indsats med aflivning af mink til hele

landet”,

hvoraf det fremgår, at beslutningen blev truffet på

baggrund af konklusionen i risikovurderingen, som stod på

flere ben. Det drejede sig både om

- det store virusreservoir med risiko for nye

virusmutationer, altså det store minkreservoir.

- den manglende inddæmning af smitten trods utallige

tiltag og

- sammenhængen mellem smitte på minkfarme og i det

omgivende samfund.

Side 4

Med andre ord, var det risikoen for en potentiel cluster 6, 7

og 8, der var i spil, og som jo heldigvis ikke blev en realitet.

Men som det er set med B117, B1351, og P1. Meget, meget

få af B1351 og P1. Men B117, i Danmark, er blevet den helt

suveræne, hvor vi er over 93% lige nu af tilfældene. Som vi

kan se nu er mutationer ikke bare laboratorier eller rapporter.

Det er reelt mutationer, der har forlænget, forværret og skabt

en tredje bølge i store dele af verden

–

heldigvis ikke i

Danmark. Men helt reelt er en virus, der muterer, noget man

skal være uhyre opmærksom på og det ændrer fuldkommen

spillereglerne og i Danmark har vi måtte forlænge

nedlukninger og sikre, at vi ikke fik den tredje bølge, som er

mange steder omkring os..

Jeg synes bare det bekræfter hvor vigtigt det er, at se på risici

for potentielle nye clustere.

Der spørges specifikt til, om Københavns Universitet blev

inddraget i SSIs vurderinger, og om det i så fald skete for

sent ifølge spørgsmålet.

Som man også har kunnet læse i Berlingske i denne uge, som

også Karsten Lauritzen nævner fra starten af, har SSI

kommenteret forløbet

–

jeg citerer:

”SSI var ikke alene

bekendt med de kommentarer, som

forskere på Københavns Universitet havde til vores forsøg,

men vi fandt dem også relevante i forhold til det videre

videnskabelige arbejde.

Side 5

Helt generelt er det videnskabeligt vanskeligt at vurdere

vaccineeffektivitet ud fra laboratorieforsøg. I sidste ende

skal der udføres kliniske forsøg på mennesker for at vurdere

vacciners effekt over for infektion. Det er imidlertid både

etisk uforsvarligt og praktisk umuligt at teste om personer

vaccineret med de godkendte vacciner er beskyttet mod

eksempelvis cluster 5 virus eller andre specifikke mutationer.

Derfor er man henvist til at arbejde med laboratorie-forsøg,

der korrelerer til immunbeskyttelse i det virkelige liv. Enhver

af disse metoder kan videnskabeligt kritiseres, idet kun

delaspekter af det samlede biologiske system undersøges.

Inden for influenzaområdet er det praksis at se på

antistoffers neutraliserende evne over for virus vækst i

cellekultur. Det er den metode som SSI (i lighed med andre)

overførte på SARS-CoV-2(udtales som corona-virus). Der er

brug for forskning, der standardiserer og udbygger dette

område. Dette er imidlertid en proces der tager meget lang

tid.

I sagens natur er der ikke tid til at afvente denne

metodeudvikling og efterfølgende videnskabelig konsensus i

en situation, hvor der er tungtvejende hensyn til fortsat

epidemikontrol.”

Vigtigheden af at handle hurtigt, når der er ny viden om

covid-19, eller når det hele tager en ny drejning, er noget,

regeringen har været åben om hele vejen igennem

epidemien.

Jeg kan hertil tilføje, at Statens Serum Institut har oplyst, at

Side 6

”den

3. november 2020 om formiddagen sender SSI et

foreløbigt udkast om forskningsforsøgene vedr.

neutralisationsforsøg med cluster-5 til Graham Belsham,

Københavns Universitet. SSI modtager respons herpå senere

samme dato fra Graham Belsham. Endvidere sender Birgit

Nørrung, Københavns Universitet en mail til Kåre Mølbak

den 4. november om samme emne. Kåre Mølbak og Birgit

Nørrung har senere samme dag en

telefonsamtale herom.”

I den forbindelse vil jeg gerne understrege, at det delte notat,

og det som kritikken fra Københavns Universitet går på, er

sammenhængen mellem cluster-5 og vaccinerisikoen, og

ikke på selve risikovurderingen, der som sagt bygger på flere

forhold end cluster-5.

Jeg hæfter mig herudover ved, at SSI står på mål for

risikovurderingen fra november. Det kunne man også læse i

Berlingske i løbet af vinteren og foråret og i februar måned

og så sent som denne uge i samme avis.

Side 7

Der var som bekendt også en faglig høring i november i det

daværende Sundheds- og Ældreudvalg, hvor det efter

høringen var klart, at ingenting er sort/hvidt, men jeg

hæftede mig ved, at den generelle holdning blandt de

indkaldte eksperter var, at mink og mennesker under en

covid-19-epidemi er en dårlig kombination. Der er så

forskellige bud på, hvad man gør ved det fra de forskellige

eksperter. Det anerkender jeg fuldt ud, men det er ikke sådan

at alle eksperter var fuldstændigt enige om, at det var helt

forkert, det der blev gjort. Men det var heller ikke sådan, at

alle eksperter synes det var godt at beholde alle mink og

mennesker af den kaliber under en covid-19 pandemi.

Jeg vil også gerne kommentere generelt på tanken om

second opinion på myndighedernes faglige bidrag, som vi

også har diskuteret før i det andet udvalg i Sundheds- og

Ældreudvalget. Og jeg vil starte med [igen] at slå fast, at

regeringen har fuld tiltro til sundhedsmyndighedernes

vurderinger og anbefalinger.

Jeg støtter ikke et forslag om at sætte et

”second opinion”-

system op, men det er klart, at det naturligvis skal indgå som

en fast del af sundhedsmyndighedernes arbejde at indhente

faglig rådgivning og sparring fra nationale og internationale

eksperter, faglige miljøer og organisationer.

Det ville få temmelig omsiggribende konsekvenser, hvis det

var en særlig second-opnion-ordning, der skulle gælde.

Jeg kan konstatere, at der er nogle, som mener, at der ikke

har været tilstrækkelig åbenhed om data, så lad os dykke ned

i den del.

Side 8

Styrelserne er bredt repræsenteret i internationalt

samarbejde, hvor relevant data deles og drøftes på tværs. Og

styrelserne inddrager en række eksterne eksperter og fagfolk

–

både nationale og internationale

–

i deres arbejde. Det

gælder generelt og det gælder også for så vidt angår det

faglige grundlag i forbindelse med smitten blandt mink.

SSIs risikovurdering af 3. november blev delt med

Sundhedsudvalget, Følgegruppen for Covid-19 og

partilederne den 4. november 2020, forud for pressemødet

samme dag.

Specifikt om cluster 5 rapporterede SSI oplysningerne til det

europæiske varslingsnetværk under Kommissionen EWRS,

[det der hedder Early Warning and Response System] og det

verdensomspændende varslingsnetværk under WHO, der

hedder IHR, [International Health Regulations.] Det skete d.

4. november.

[Jeg vil gerne understrege, at det ikke var et valg de havde,

men noget som de var forpligtigede til at gøre.]

I løbet af torsdag d. 5. november og fredag d. 6. blev

sekvenserne sendt til alle klinisk mikrobiologiske afdelinger

i Danmark.

Hele gensekvensen af cluster 5 blev delt på den

internationale offentlige database GISAID den 5. november,

og samme dag blev hele sekvensen delt i Kommissionens og

WHOs varslingssystemer.

Side 9

SSI drøftede neutralisationen og sekvensdata med

virologiske eksperter i Danmark uden for SSI på

forskellige møder.

Fredag d. 6. november diskuterede virologer fra SSI data

med de virologiske eksperter i WHO og ECDC på et 2 timer

langt møde, hvor en videnskabelig minkvariant task-force

blev dannet.

Lørdag d. 7. november diskuterede virologer fra SSI fundene

med veterinær- og sundhedsmyndigheder [i Storbritannien],

herunder viruseksperter fra Public Health England

vedrørende alle sekvenser fra mennesker med minkvarianter,

inklusive den nærmere undersøgte cluster 5.

Den 10. november lagde SSI en endelig forsøgsbeskrivelse

af cluster 5-forsøget ud på instituttets hjemmeside.

SSI har derudover løbende offentliggjort deres viden om

cluster 5, sekventeringerne og generel information om mink-

mutationer på instituttets hjemmeside.

Der er delt en hel del. Så er modspørgsmålet; Kunne man

have delt hurtigere? Kunne SSI have været hurtigere til at

dele data om sine fund? Det kan man aldrig sige nej til. Det

kan godt være, at det kan lade sig gøre.

Side 10

Men jeg mener nu også, at der har været stor åbenhed om det

faglige grundlag i denne sag. Ministeriet sendte også, som

bekendt, en grundig

”redegørelse for regeringens

beslutningsgrundlag, der relaterer til de sundhedsfaglige

analyse- og forskningsmæssige resultater og anbefalinger ift.

mink”

en 300 sider lang rapport inkl. bilag til Folketinget

den 18. november 2020.

Og i sidste ende var det afgørende, at regeringen modtog et

notat den 3. november med en ganske klar vurdering af

risikoen ved fortsat minkavl under covid-19 epidemien. Som

bl.a. slog fast, at vi potentielt så ind i

”en væsentlig

forringelse af vores muligheder for at bevare epidemikontrol

i Danmark”.

Og vores vurdering var jo, og det er blevet sagt

mange gange, men det kan jeg gentage, at en sådan risiko

kunne regeringen ikke sidde overhørig.

Og vurderingen af, at

”En fortsat minkavl under en

igangværende COVID-19 epidemi indebærer en betydelig

risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at

forebygge COVID-19

med vacciner”

Den vurdering kom, og

den vurdering har SSI bekræftet, at den holder stadig stik.

SSI har videre oplyst, at

”der

blandt eksperter og forskere i

dag er fuldstændig enighed om, at mutationer i spike

proteinet kan påvirke vaccineeffektiviteten, men hvor mange

og hvilke ændringer, der har betydning for immunitet er et

åbent forskningsspørgsmål.”

Side 11

Og at:

”Cluster

5 er anerkendt som en ”variant of concern”,

og der er igangværende forskning i forhold til betydning af

cluster 5 og andre ”variants of concern”. Der er stadig

begrænset publiceret viden på området i form af

fagfællebedømte studier. Det er et igangværende arbejde for

forskerstanden.”

[Afslutning]

Når vi er på den anden side af epidemien, kan vi helt sikkert

finde ting, som vi kunne have gjort anderledes. Viden vi ikke

havde, som man kunne have haft gavn af at have på et

tidligere tidspunkt. Beslutninger der kunne være truffet

anderledes eller bedre. Ingen tvivl om det.

Regeringen traf beslutningen, at vi reagerede på SSIs

risikovurdering, i november måned, som Sundhedsstyrelsen

bakkede op om, og den holder stik. Det gjorde vi af hensyn

til den samlede befolknings sundhed, og fordi det har drevet

os hele vejen i gennem denne epidemi.

Det er ikke sådan, at der ikke er blevet begået fejl i

håndteringen af minksituationen. Det er ikke dette, som

samrådet handler om. Der er en minister, der ikke er minister

længere. Det er beskrevet indgående i de her rapporter, og

det er ikke sådan, at regeringen ikke vil indrømme, at der er

begået fejl. Det er der ift. det her hjemmel-spørgsmål. Det er

ikke det, det handler om her i dag, og derfor vil jeg ikke

nævne det yderligere. Men det har vi sagt helt åbent, og det

vil jeg gerne slå fast, at det ikke er sådan, at en regering ikke

indrømmer fejl. Det gør vi selvfølgelig, når der er begået

fejl.

Hermed har jeg besvaret samrådsspørgsmålene.

Side 12

Side 13