Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 17-02-2021
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPCHO
Sagsnr.: 2102203
Dok. nr.: 1580716
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 20. januar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 642 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares
af sundhedsministeren. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 642:
”Ministeren
bedes undersøge baggrunden for de mange dødsfald på landets pleje-
hjem og orientere udvalget om konklusionerne, jf. artiklen; "Flertal kræver mange co-
ronadødsfald på plejehjem undersøgt" fra tvsyd.dk af 20. januar 2021.”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Statens Serum Institut og KL.
KL har til brug for besvarelsen den 3. februar 2021 oplyst følgende, som jeg kan hen-
holde mig til:
”Hvis
der konstateres smitte på et plejehjem bliver plejehjemmet kontaktet af Styrel-
sen for Patientsikkerhed. Plejehjemmene sikrer isolation af smittede beboere og
hjælper med opsporing af nære kontakter i dialog med STPS og efter Sundhedsstyrel-
sens retningslinjer.
Der er ingen tvivl om, at arbejdet med smitteopsporing og håndtering tages meget
alvorligt på landets plejehjem, der er meget stor bevidsthed om, at det er nogle af
landets mest sårbare borgere, som findes her. Blandt andet derfor har der længe væ-
ret etableret systematisk PCR-test af personalet to gange om ugen, hvis der er højt
smittetal i kommunen. Dette er nu suppleret med yderligere brug af kviktest/antigen-
test
–
således at personalet gives mulighed for daglig test.
Ligeledes er besøgsrestriktioner og -påbud en del af håndteringen. Korrekt brug af
værnemidler i henhold til gældende retningslinjer er en selvfølge på plejehjemmene
og så vidt KL er orienterede, har plejehjemmene adgang til de værnemidler, der er
brug for. Plejehjemsbeboere har - netop fordi de er en udsat gruppe ift. corona - væ-
ret de første i landet, der er blevet vaccineret. På nuværende tidspunkt er langt de
fleste plejehjemsbeboere færdigvaccineret. Denne indsats har båret frugt
–
der har
været et massivt fald i antallet af smittede og dødsfald på plejehjem de seneste dage.
Det er en rigtig positiv nyhed.”
Statens Serum Institut (SSI) oplyser dertil følgende, som er koordineret med Styrelsen
for Patientsikkerhed (STPS), og som jeg kan henholde mig til:
”Overvågning
af udbrud af covid-19 på plejehjem
SSI har siden foråret 2020 i samarbejde med Sundhedsdatastyrelsen udvidet det eksi-
sterende overvågningssystem til også at omfatte information om, hvorvidt testede og
positive bor på plejehjem, samt om plejehjemspersonale tester positive.