Ministeren
Epidemiudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 13. april 2021 har udvalget efter ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB) stillet
mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 123
Kan ministeren fsva. ministerens sagsområde bekræfte, at der ikke kan stilles krav
om dokumentation, f.eks. lægeerklæring, fra personer, som er undtaget fra kravet
om mundbind eller visir, dvs. personer med nedsat bevidsthedsniveau, fysiske eller
mentale svækkelser eller andet, der gør, at de ikke er i stand til at bære mundbind
eller visir? Og vil ministeren redegøre nærmere for regelsættet og betydningen heraf
for de personer, som er undtaget.
Svar
På Uddannelses- og Forskningsministeriets område er der fastsat regler om brug
af mundbind eller visir i bekendtgørelse om lukning og genåbning samt andre sær-
lige restriktioner for uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsmini-
steriets område i forbindelse med håndtering af covid-19.
Det følger bl.a. af disse regler, at elever, studerende, ansatte og besøgende m.v.
på de videregående uddannelsesinstitutioner skal bære mundbind eller visir, når de
bevæger sig rundt på uddannelsesinstitutionen. Det kan f.eks. være i kantinen, på
gangene og på institutionens fællesarealer i øvrigt.
Kravet om mundbind eller visir gælder bl.a. ikke, når elever og studerende deltager
i undervisnings- og uddannelsesaktiviteter i holdlokaler, værksteder, klinik og labo-
ratorier.
Kravet om mundbind eller visir omfatter ikke personer med nedsat bevidsthedsni-
veau, fysiske eller mentale svækkelser eller andet, der gør, at de ikke er i stand til
at bære mundbind eller visir.
Der kan ske bortvisning af elever, studerende, besøgende og andre personer, der
er tilknyttet, men ikke ansat ved den pågældende uddannelsesinstitution m.v., der
uberettiget undlader at bære mundbind eller visir.
Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at der alene tillades adgang for elever, stude-
rende, ansatte og besøgende m.v., der overholder kravet om at bruge mundbind
eller visir.
20. april 2021
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
2021-1774
Side 1/2