Epidemiudvalget 2020-21
EPI Alm.del
Offentligt
2377143_0001.png
Transportministeren
Epidemiudvalget
Folketinget
21. april 2021
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Epidemiudvalget har i brev af 13. april 2021 stillet mig følgende
spørgsmål (EPI alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB).
Spørgsmål nr. 122:
Kan ministeren fsva. ministerens sagsområde bekræfte, at der ikke
kan stilles krav om dokumentation, f.eks. lægeerklæring, fra perso-
ner, som er undtaget fra kravet om mundbind eller visir, dvs. per-
soner med nedsat bevidsthedsniveau, fysiske eller mentale svæk-
kelser eller andet, der gør, at de ikke er i stand til at bære mund-
bind eller visir? Og vil ministeren redegøre nærmere for regelsættet
og betydningen heraf for de personer, som er undtaget.
Svar:
Transportministeriets regler for brug af mundbind eller visir i for-
bindelse med covid-19 fremgår af bekendtgørelse nr. 610 af 9. april
2021 om krav om mundbind m.v. i kollektiv trafik m.v. i forbin-
delse med håndtering af covid-19 og bekendtgørelse nr. 573 af 31.
marts 2021 om genåbning og restriktioner, krav om mundbind
m.v. og coronapas for køreundervisning og køreprøver i forbin-
delse med håndtering af covid-19.
For så vidt angår bekendtgørelse nr. 610 af 9. april 2021 om krav
om mundbind m.v. i kollektiv trafik m.v. i forbindelse med håndte-
ring af covid-19 følger det af bekendtgørelsens § 1, stk. 1 og § 2, stk.
1 at personer på 12 år og derover, som enten er rejsende med kol-
lektiv trafik i form af togtrafik, bustrafik, taxikørsel eller færgetra-
fik eller som befinder sig på en tog-, metro- eller busstation, et let-
banestoppe sted, en letbanestation eller i en færgeterminal, skal til-
dække mund og næse ved brug af mundbind eller visir. Efter § 1,
stk. 2 og § 2, stk. 2, kan der ske bortvisning af personer, der uberet-
tiget undlader at bære mundbind eller visir.
EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 122: Spm. om ministeren kan bekræfte, at der ikke kan stilles krav om dokumentation, f.eks. lægeerklæring, fra personer, som er undtaget fra kravet om mundbind eller visir, til transportministeren
2377143_0002.png
Side 2/4
Kravet om at bruge mundbind eller visir gælder ikke børn, der er
under 12 år samt personer med nedsat bevidsthedsniveau, fysiske
eller mentale svækkelser eller andet, der gør, at de ikke er i stand
til at bære mundbind eller visir. Herudover kan mundbind eller vi-
sir fjernes helt eller delvist, hvis der er en anerkendelsesværdig år-
sag til det, f.eks. under indtagelse af medicin, eller hvis mundbin-
det eller visiret giver vejrtrækningsbesvær eller kvælningsfornem-
melser. Dette følger af §§ 1-4 i bekendtgørelsen.
Efter bekendtgørelsens § 6, nr. 1 skal kravet om mundbind eller vi-
sir samt muligheden for bortvisning af rejsende, som uberettiget
undlader at bruge mundbind eller visir, fremgå af rejseregler, or-
densregler eller lignende. Det følger herefter af bekendtgørelsens §
6, nr. 3, at Jernbanevirksomheder, der udfører offentlig servicetra-
fik på kontrakt med staten, trafikselskaber og udmeldte økommu-
ner, jf. lov om trafikselskaber, Metroselskabet I/S, færgeselskaber,
kørselskontorer, bestillingskontorer, limousinevirksomheder, kom-
munalbestyrelser, regionsråd og busselskaber med tilladelse i hen-
hold til lov om buskørsel, skal håndhæve reglerne om brug af
mundbind eller visir i overensstemmelse med den sædvanlige
håndhævelse af rejseregler, ordensregler eller lignende.
Overtrædelse af bestemmelserne i § 6 kan straffes med bøde. Det
samme gælder for personer, der ikke forlader transportmidlet eller
stationen, som er omfattet af krav efter § 1, stk. 1 og § 2, stk. 1, efter
at være blevet bortvist, jf. § 1, stk. 2 eller § 2, stk. 2, i forbindelse
med den håndhævelse, som transportvirksomhederne m.v. foreta-
ger i medfør af § 6, nr. 1 og nr. 3. Reglerne om bødestraf er fastsat i
bekendtgørelsens § 8, stk. 1 - 3.
For så vidt angår bekendtgørelse nr. 573 af 31. marts 2021 om gen-
åbning og restriktioner, krav om mundbind m.v. og coronapas for
køreundervisning og køreprøver i forbindelse med håndtering af
covid-19 følger det af bekendtgørelsens § 2, stk. 1, at personer over
12 år, der er til stede i et lokale eller et køretøj, hvorfra der foreta-
ges teoretisk eller praktisk køreundervisning, jf. bekendtgørelse om
kørekort, og som befinder sig i et køretøj med andre eller i et lo-
kale, hvortil offentligheden har adgang, skal have tildækket mund
og næse ved brug af mundbind eller visir. Efter § 2, stk. 2, kan der
ske bortvisning af personer, der uberettiget undlader at bære
mundbind eller visir efter § 2, stk. 1.
Det følger ligeledes af bekendtgørelsens § 3, stk. 1 at personer, der
er til stede i et lokale eller et køretøj, hvorfra der foretages teoretisk
eller praktiske køreprøver eller vejledende helbredsmæssige køre-
test, jf. bekendtgørelse om kørekort, eller i skriftlige forprøver eller
EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 122: Spm. om ministeren kan bekræfte, at der ikke kan stilles krav om dokumentation, f.eks. lægeerklæring, fra personer, som er undtaget fra kravet om mundbind eller visir, til transportministeren
2377143_0003.png
Side 3/4
afsluttende prøver, jf. bekendtgørelse om godkendelse af kørelæ-
rere, og som befinder sig i et køretøj med andre eller i et lokale,
hvortil offentligheden har adgang, skal have tildækket mund og
næse ved brug af mundbind eller visir. Efter § 3, stk. 2, kan der ske
bortvisning af personer, der uberettiget undlader at bære mund-
bind eller visir efter § 3, stk. 1.
Kravet om at bruge mundbind eller visir gælder ikke børn, der er
under 12 år samt personer med nedsat bevidsthedsniveau, fysiske
eller mentale svækkelser eller andet, der gør, at de ikke er i stand
til at bære mundbind eller visir. Herudover kan mundbind eller vi-
sir fjernes helt eller delvist, hvis der er en anerkendelsesværdig år-
sag til det, f.eks. under indtagelse af medicin, eller hvis mundbin-
det eller visiret giver vejrtrækningsbesvær eller kvælningsfornem-
melser. Dette følger af §§ 2-5 i bekendtgørelsen.
Efter § 11, stk. 1, nr. 7, i bekendtgørelsen må fysiske og juridiske
personer, som har rådighed over lokaler, hvortil offentligheden har
adgang, der anvendes til undervisning, test eller prøver jf. bekendt-
gørelse om kørekort og bekendtgørelse om godkendelse af kørelæ-
rere, alene tillade adgang for personer, der overholder kravene om
brug af mundbind eller visir efter bekendtgørelsens § 2, stk. 1 og §
3, stk. 1. Ligeledes må fysiske og juridiske personer, herunder of-
fentlige myndigheder, som har rådighed over køretøjer, hvortil of-
fentligheden har adgang, der anvendes til undervisning eller prøver
som nævnt i § 8, stk. 2, alene tillade adgang for personer, som
overholder kravene om brug af mundbind eller visir efter bekendt-
gørelsens § 2, stk. 1 og § 3, stk. 1.
Overtrædelse af bestemmelserne i § 11, stk. 1, nr. 7 og § 11, stk. 2,
nr. 4, kan straffes med bøde. Det samme gælder for personer, der
ikke forlader lokaler eller køretøjer, som er omfattet af krav efter §
2, stk. 1 og § 3, stk. 1, efter at være blevet bortvist, jf. § 2, stk. 2 eller
§ 3, stk. 2, i forbindelse med den håndhævelse, som køreskoler mv.
foretager af kravet om mundbind eller visir, jf. § 11, stk. 1, nr. 7 og §
11, stk. 2, nr. 4. Reglerne om bødestraf er fastsat i bekendtgørelsens
§ 12, stk. 1 og 2.
Fælles for Transportministeriets to bekendtgørelser ovenfor er, at
de ikke indeholder regler om, at personer skal dokumentere på en
bestemt måde, f.eks. ved at fremvise en lægeerklæring, at være
undtaget fra kravet om at bruge mundbind eller visir, jf. bekendt-
gørelsens undtagelsesbestemmelser.
EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 122: Spm. om ministeren kan bekræfte, at der ikke kan stilles krav om dokumentation, f.eks. lægeerklæring, fra personer, som er undtaget fra kravet om mundbind eller visir, til transportministeren
2377143_0004.png
Side 4/4
Bekendtgørelsernes ordning er på dette punkt, at det påhviler den,
som er ansvarlig for kun at tillade adgang for personer, der over-
holder kravet om at bruge mundbind eller visir
f.eks. en køre-
skole eller tog
at vurdere, om den besøgende er undtaget fra kra-
vet. Det vil bero på en vurdering af de konkrete omstændigheder,
om dette er tilfældet.
De gældende regler er blevet anvendt således, at den ansvarlige
skal vurdere, om det fremstår troværdigt, hvis en besøgende påbe-
råber sig at være undtaget fra kravet om mundbind eller visir. Vur-
derer den ansvarlige, at det fremstår utroværdigt, må den ansvar-
lige ikke tillade adgang for den besøgende. Den besøgende kan til
brug for vurderingen enten på eget initiativ eller på opfordring fra
den ansvarlige fremvise relevant dokumentation for, at den pågæl-
dende er undtaget fra kravet om mundbind eller visir.
Det bemærkes også, at Sundhedsstyrelsen sammen med en række
patient- og handicaporganisationer har udviklet et badge, som en
person kan bære, og som oplyser, at vedkommende er undtaget fra
kravet om at bære mundbind eller visir. Det pågældende badge ud-
gør ikke dokumentation for, at den, der bærer det pågældende
badge, er undtaget fra kravet om mundbind eller visir.
Regeringen følger løbende området, herunder om der af hensyn til
at imødegå f.eks. misbrug af reglerne er grundlag for at indføre
krav om bestemte former for dokumentation for, at personer er
undtaget fra kravet om brug af mundbind eller visir.
Med venlig hilsen
Benny Engelbrecht