Epidemiudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 121 (Alm. del):
I brev af 13. april 2021 har udvalget efter ønske fra Lars Boje Mathiesen
(NB) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 121:
Kan ministeren fsva. ministerens sagsområde bekræfte, at der ikke kan
stilles krav om dokumentation, f.eks. lægeerklæring, fra personer, som er
undtaget fra kravet om mundbind eller visir, dvs. personer med nedsat
bevidsthedsniveau, fysiske eller mentale svækkelser eller andet, der gør,
at de ikke er i stand til at bære mundbind eller visir? Og vil ministeren re-
degøre nærmere for regelsættet og betydningen heraf for de personer,
som er undtaget.
Svar:
Børne- og Undervisningsministeriets regler for brug af mundbind eller vi-
sir i forbindelse med covid-19 fremgår af følgende bekendtgørelser:
- Bekendtgørelse nr. 632 af 13 april 2021 om krav om mundbind
m.v. i dagtilbud, på skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. på
børne- og undervisningsområdet i forbindelse med håndtering af
covid-19.
- Bekendtgørelse nr. 675 af 19. april 2021 om restriktioner for loka-
ler og lokaliteter, krav om mundbind m.v. og coronapas på viden-
pædagogiske aktivitetscentre og lignende på Børne- og Under-
visningsministeriets område i forbindelse med håndtering af co-
vid-19.
Ad regler om mundbind og visir i bekendtgørelse nr. 632 af 13 april 2021
Det følger af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, at besøgende på 12 år og derover
skal anvende mundbind eller visir, når de befinder sig indendørs i dagtil-
bud, grundskoler og skolefritidsordninger m.v. Det følger endvidere af §
2, stk. 1, at personer over 12, herunder elever m.v., lærere, medarbejder og
besøgende med visse undtagelser skal anvende mundbind eller visir, når
de befinder sig indendørs på ungdoms- og voksenuddannelser m.v.
20. april 2021
Sags nr.:21/08586