Epidemiudvalget 2020-21
EPI Alm.del
Offentligt
2368918_0001.png
Epidemiudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 106 (Alm. del):
I brev af 7. april 2021 har udvalget efter ønske fra Martin Geertsen (V)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 106:
Kan ministeren oplyse, hvorfor man ikke har indført trafiklysmodellen
efter norsk forbillede?
Svar:
Regeringens tiltag ift. lukning og genåbning mv. baserer sig generelt på
bl.a. rådgivning fra sundhedsmyndighederne, som løbende følger erfarin-
ger og ny viden nationalt såvel som internationalt. Det gælder fx også den
norske model for dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser, som
også har været drøftet i Epidemiudvalget på møder henholdsvis den 17.
og 19. marts 2021.
Udgangspunktet for den norske model er, at skoler m.v. er åbne, og at
der alt efter smitteniveau indføres forskellige grader af restriktioner for
organiseringen af undervisningen. Den danske regering har tilsvarende
under hele COVID-19-krisen haft et ønske om ikke at holde skoler og
uddannelsesinstitutioner lukket længere end nødvendigt. Eksempelvis
blev der som noget af det første genåbnet for eleverne i børnehaveklas-
sen og 1.-4. klasse. Dernæst er der blevet genåbnet med 50 pct. frem-
møde for afgangsklasserne i både grundskoler og på ungdoms- og vok-
senuddannelser og senest for eleverne i 5.-8. klasse og ikke-afgangselever
på ungdomsuddannelser.
Af den politiske rammeaftale om plan for genåbning af Danmark frem-
går det desuden, at den yderligere genåbning af skoler og uddannelser
skal vurderes ved hver faseovergang, og at der forventes en fuld genåb-
ning, når vaccinationen af de ældste og sårbare borgere samt borgere
over 50 år, der ønsker det, er gennemført.
8. april 2021
Sags nr.:21/08162
EPI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 106: Spm. om, hvorfor man ikke har indført trafiklysmodellen efter norsk forbillede, til børne- og undervisningsministeren
Vi må dog forvente, at der på baggrund af lokale smitteudbrud vil være
behov for lokale nedlukninger på undervisningsområdet. Dette giver den
nye model for automatisk nedlukning mulighed for, ligesom lokale skole-
lukninger også har været anvendt i Norge.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2