Epidemiudvalget 2020-21
EPI Alm.del
Offentligt
2368963_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Epidemiudvalg
Dato: 08-04-2021
Enhed: SØA
Sagsbeh.: DEPLGR
Sagsnr.: 2106708
Dok. nr.: 1678414
Folketingets Epidemiudvalg har den 7. april 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 101
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Stinus Lindgreen (RV).
Spørgsmål nr. 101:
Kan ministeren redegøre for, hvorfor der er 3 parametre, der skal opfyldes, før et
sogn skal lukke ned i en uge i modsætning til kommuner, der kun har 1 parameter,
der skal opfyldes, for at der skal lukkes ned i en uge?”
Svar:
Når den testjusterede incidens i en kommune overstiger 200 smittede med COVID-19
pr. 100.000 borgere, er kommunalbestyrelsen forpligtet til
i hele kommunen
at
meddele påbud om lukning af samme institutioner og tilbud, som de er forpligtet til
ved lukning af et sogn.
En af begrundelserne for at benytte testkorrigerede incidenser er ikke at straffe om-
råder, hvor der testes mere end andre, da dette alt andet lige vil betyde, at der findes
flere bekræftede tilfælde med COVID-19. Dette var bl.a. noget som den faglige refe-
rencegruppe pegede på i deres afrapportering af 21. februar 2021.
Ifølge Statens Serum Institut er det dog, grundet små tal, ikke muligt at beregne test-
justerede incidenser og vækstrater i små sogne. Statens Serum institut har derfor vur-
deret, at man udover 7- dages incidencen, også bør sætte en grænse for et mini-
mums antal tilfælde, ligesom de har foreslået, at bruge positivprocenten som indika-
tor for testaktivitet. SSI har på den baggrund foreslået en model på sogneniveau der
både fokuserer på 7 dages incidensen, antal tilfælde og positivprocent.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Lars Grunnet