Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del
Offentligt
2316550_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 46 (Alm. del):
I brev af 11. november 2020 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af
udvalget (MFU) Morten Messerschmidt (DF) stillet mig følgende
spørgsmål:
Spørgsmål 46:
”Vil ministeren oplyse, hvorfor hun tilsyneladende ikke har nogen hold-
ning til, at nogle skoler anvender manipuleret skolemateriale vis a vis
landbruget, jf. f.eks. svar på S 1717, folketingsåret 2019-2020, men sam-
tidigt gerne vil problematisere, når seksuallitteratur går hendes linje imod,
idet der henvises til artiklen ”Rosenkrantz-Theil overvejer at stramme
regler efter sag om kristent læremateriale: »Jeg væmmes«”, bragt på skole-
liv.dk, den 1. oktober 2020?”
Svar:
Jeg finder det personligt stærkt ubehageligt, hvis skoler anvender under-
visningsmateriale med en negativ holdning til homoseksuelle eller andre
befolkningsgrupper.
Selv om der ikke er forbud mod brug af bestemt undervisningsmateriale i
Danmark, så følger det af folkeskoleloven og friskoleloven, at elever i
såvel folkeskolen som fri- og privatskoler skal forberedes til at leve i et
samfund som det danske med frihed og folkestyre. Det følger bl.a. heraf,
at undervisningen ikke må være ensidigt holdningspåvirkende. Det bety-
der bl.a., at der skal være en balance i undervisningen om eksempelvis
køn og seksualitet. I folkeskolen er det skolebestyrelserne, der har det
overordnede ansvar for, at valget af undervisningsmateriale lever op til
dette. Skolebestyrelsen kan beslutte kun at tage stilling til visse undervis-
ningsmaterialer og overlade til skolelederen og lærerne at træffe afgørelse
om øvrige undervisningsmaterialer. På fri- og privatskoler afgør den en-
kelte skole eller den enkelte lærer, hvilke undervisningsmaterialer der skal
anvendes i undervisningen og hvordan.
10. december 2020
Sags nr.:20/22155
BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 98: MFU spm. om at skoler anvender undervisningsmateriale med en negativ holdning til homoseksuelle eller andre befolkningsgrupper, til børne- og underviningsministeren
Jeg har tillid til og forventer, at bestyrelser, lærere og ledere både i folke-
skolen og på fri- og privatskoler bruger deres kritiske sans og professio-
nelle dømmekraft i valget af undervisningsmateriale.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2