Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 88 (Alm. del):
I brev af 9. december 2020 har udvalget efter ønske fra Ellen Trane
Nørby (V) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 88:
Er ministeren enig i, at man skævvrider retsstillingen mellem børn i Dan-
mark, der henholdsvis har tilknytning og ikke-tilknytning til det tyske
mindretal, når ministeren vælger at afskære 11 daginstitutioner med til-
knytning til det tyske mindretal fra at få andel i midlerne fra aktstykke 99
(folketingsåret 2019-20), og vil ministeren endvidere oplyse, om dette er i
overensstemmelse med København-Bonn erklæringen, som ministeren
tidligere såvel mundtligt på samråd den 13. marts 2020 som i svar på
spørgsmål 48, jf. aktstykke 99 (folketingsåret 2019-2020), har oplyst er
overholdt?
Svar:
Med aktstykke 99 blev der udmøntet 500 mio. kr. til kommunerne ud
over de penge, som kommunerne allerede på deres budget har afsat til
dagtilbudsområdet i 2020. Midlerne kan anvendes til pædagogisk perso-
nale i kommunale, udliciterede og selvejende daginstitutioner samt pulje-
ordninger, dvs. i daginstitutioner under den kommunale forsyning.
Puljens vilkår, herunder de berettigede dagtilbud, gælder på tværs af lan-
det, og dagtilbud med optag af børn fra det tyske mindretal stilles således
ikke anderledes end et tilsvarende dagtilbud andre steder i landet.
Det er kendt praksis på ministeriets område
–
under skiftende regeringer
–
at konkrete puljemidler prioriteres til bestemte formål eller målgrupper,
eksempelvis det kommunale skolevæsen (folkeskolen) eller daginstitutio-
ner. Det er derfor vurderingen, at også denne pulje harmonerer med de
danske forpligtigelser i forhold til København-Bonn erklæringen. Dette
fremgår ligeledes i tidligere oversendte svar til spørgsmål 48 til aktstykke
99 af. 17. marts 2020.
6. januar 2021
Sags nr.:20/23715