Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 84 (Alm. del):
I brev af 4. december 2020 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 84:
Vil ministeren tilvejebringe et samlet overblik over, hvem der fører tilsyn
med fritidstilbuddene i forhold til såvel indhold, rammer, økonomi, kon-
tering mv., og vil ministeren oplyse, hvem der har handlepligt?
Svar:
Skolefritidsordninger efter folkeskoleloven
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for folkeskolen, jf. folkeskolelovens
§ 2, stk. 1. Skolefritidsordningen er en del af folkeskolen, og derfor følger
ansvaret for skolefritidsordningen de almindelige regler i folkeskoleloven.
Skolens leder har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen og
er ansvarlig for skolens virksomhed, herunder også for skolefritidsord-
ningen, over for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen, jf. § 45, stk.
1. Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer,
som kommunalbestyrelsen fastsætter, herunder i en eventuel handlings-
plan, og fører i øvrigt tilsyn med alle dele af skolens virksomhed, dog
undtagen personale og elevsager, jf. folkeskolelovens § 44, stk. 1.
Børne- og undervisningsministeren fører tilsyn med folkeskolens kvali-
tetsudvikling, jf. folkeskolelovens § 57 d, stk. 1.
Skolefritidsordninger efter lov om friskoler og private grundskoler m.v. (friskoleloven)
En fri- eller privatskole kan have en skolefritidsordning. Skolefritidsord-
ningen er en del af fri- eller privatskolen og følger således reglerne i fri-
skoleloven. Den overordnede ledelse af en fri- eller privatskole varetages
af en bestyrelse, som er ansvarlig for skolens drift over for børne- og
undervisningsministeren, jf. friskolelovens § 5, stk. 7.
Tilsynet med fri- og privatskoler er opdelt i et lokalt tilsyn og et statsligt
tilsyn, jf. friskolelovens kapitel 3. Det påhviler forældrene til børn i en
fri- eller privatskole at føre tilsyn med skolens almindelige virksomhed.
21. december 2020
Sags nr.:20/24063