Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del
Offentligt
2306172_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 80 (Alm. del):
I brev af 4. december har udvalget efter ønske fra Stén Knuth (V) stillet
mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål:
Vil ministeren som opfølgning på BUU alm. del - svar på spm. 38 oplyse,
hvilke organisationer ministeren ser understøtter erhvervsuddannelserne,
når det kommer til 45 minutters bevægelse, svarende til Dansk Skole-
idræt, der understøtter folkeskolen og målet om 45 minutters bevægelse
om dagen?
Svar:
Erhvervsskolerne skal tilrettelægge undervisningen i grundforløbet såle-
des, at den samlede undervisningstid omfatter motion og bevægelse i
gennemsnitligt 45 minutter pr. undervisningsdag. Derudover kan skolen
yderligere tilbyde eleverne aktive pauser eller motionstilbud i forlængelse
af undervisningsdagen.
Børne- og Undervisningsministeriet har kendskab til følgende tilbud til
erhvervsskolerne fra organisationer og vidensmiljøer om viden og aktivi-
teter vedr. motion og bevægelse:
Det nationale videnscenter for kost, motion og sundhed for børn og
unge, KOSMOS, har udarbejdet materiale og tilbyder rådgivning,
kurser og netværksaktiviteter til personalet på erhvervsskolerne med
fokus på sundhed, motion og bevægelse. KOSMOS drives af UC
SYD og Københavns Professionshøjskole.
Dansk Firmaidrætsforbund tilbyder aktiviteter på ungdomsuddan-
nelserne i form af inspiration til aktivitetsforløb og events inden for
motion og bevægelse. Dansk Firmaidrætsforbund er en landsdæk-
kende idrætsorganisation, der støttes af Kulturministeriet.
DGI gennemfører i 2020-2023 et projekt, hvor lærerne på erhvervs-
skolerne uddannes i at gøre idræt og bevægelse til en del af under-
visningen. Projektet gennemføres med støtte fra Nordea Fonden.
15. december 2020
Sags nr.:20/24056
BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om, hvilke organisationer ministeren ser understøtter erhvervsuddannelserne, til børne- og undervisningsministeren
Jeg kan desuden oplyse, at Dansk Center for Undervisningsmiljø,
DCUM, som er et uafhængigt videnscenter under Børne- og Under-
visningsministeriet, arbejder for at sikre et godt undervisningsmiljø på
alle uddannelsessteder, herunder også erhvervsskolerne. DCUM produ-
cerer, bearbejder og formidler forskning og undersøgelsesresultater, her-
under værktøjer og inspiration om fysiske rammer og sundhed.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2