BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om, hvordan ministeren vil sikre, at kommunerne overholder reglerne for kontering, så der ikke bruges midler på skolen, som er øremærket til fritidstilbud, til børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR

–

DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Åbent samråd om kontering af udgifter til SFO/skole - samråds-

spm. H og I

Titel

BUU samrådsspørgsmål H og I, d. 3. december 2020

Målgruppe

Børne- og Undervisningsudvalget

Arrangør

Børne- og Undervisningsudvalget

Taletid

8-10 minutter

Tid og sted

Torsdag den 3. december 2020, kl. 10.15-11.45, lokale 2-133 i

BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om, hvordan ministeren vil sikre, at kommunerne overholder reglerne for kontering, så der ikke bruges midler på skolen, som er øremærket til fritidstilbud, til børne- og undervisningsministeren



Tak for at tage initiativet både til det her samråd, men

også den forespørgsel vi skal tilbage til. Nogle af de al-

lerstærkeste fællesskaber, man indgår i som børn, det er

de fællesskaber man indgår i i sin fritid, og her spiller

SFO’erne selvfølgelig en rolle, som er afgørende.

Jeg vil først kort redegøre for gældende lovgivning for

SFO og folkeskole, og så vil jeg komme ind på reglerne

omkring kontering af udgifter til SFO og folkeskole.

Og så til sidst give mit bud på det andet spørgsmål,

nemlig det der handler om, hvordan vi bedst styrker fri-

tidstilbuddene.

For mig at se er der ikke nogen bedre investering, vi

kan foretage, end den vi foretager i vores børn og også

i, at vores børn lærer at komme ind i fællesskaber. Det

er både menneskeligt, men også økonomisk, at det giver

bedre liv, og det giver bedre livsbaner. Vi kan ændre

livsbaner med de muskler, vi sætter ind i de tidligere år

i langt højere grad, end hvis vi kommer ind senere.

Og jeg mener sådan set, at hvis vi skal kigge på årsa-

gerne til, at Danmark er blevet så rigt et land, så er det

fordi vi har haft blik for at investere i mennesker. Og

det har ikke været af økonomiske årsager, at vi har gjort

det, men af menneskelige årsager vi har gjort det, og de

to ting påvirker hinanden positivt.

Desværre viser undersøgelser, at udsatte børn i indsko-

lingsalderen i mindre grad er indskrevet i

SFO’er

end



andre børn. Jeg har en særlig bekymring her i forbin-

delse med coronaen, som handler om præcis dét. Altså,

hvor jeg er bekymret for om den periode, hvor der er

hele og delvise nedlukninger, har den betydning, at vi

mister endnu flere af dem. Det er også i mindre grad

udsatte børn og unge, der dyrker idræt i det frivillige

foreningsliv. Selvom det faktisk ofte jo er dem, der har

behov for et trygt sted at være, når man ikke er i skole.



Samarbejdet mellem SFO og folkeskole er afgørende

for, at eleverne trives. De støtter hinanden gensidigt

igennem læring og leg og trivsel som det fælles formål,

der er omkring de aktiviteter, der er dér.

Folkeskolen og SFO har begge hjemmel

–

det ved I

godt, I der sidder her i lokalet

–

men begge har hjemmel

i den samme lovgivning, nemlig folkeskoleloven. Og

derfor hænger de også utrolig tæt sammen, også hvis

man kigger på juristeriet bagved.

Organisatorisk er det skolens leder, der har det overord-

nede ansvar for

SFO’en. Det

gælder både, hvad angår

det pædagogiske ansvar og det administrative ansvar.

Derudover er det almindeligt, at både folkeskole og

SFO ligger på den samme lokation, altså deler lokaler

og udendørsarealer, og i øvrigt også meget ofte perso-

nale.

Derfor kan man sige, at det her med at have totalt vand-

tætte skodder, det er svært og heller ikke nødvendigvis



ønskværdigt, men derfor skal der selvfølgelig være ri-

melighed i, hvordan man bruger pengene i forhold til de

beslutninger, der er truffet.



Den virkelighed, at der er en sammensmeltning, men at

det alligevel er to forskellige ting, er egentlig afspejlet i

konteringsreglerne for udgifter til SFO og folkeskole. I

kommunernes konteringsregler står det sort på hvidt:

”Lønudgifter

til pædagoger - der både indgår i under-

visningen i folkeskolen og i bemandingen i SFO - skal

opdeles således, at budgettet og regnskabet afspejler

den faktiske fordeling af ressourceforbruget mellem

SFO og folkeskolen.”

Det synes jeg egentlig er ret klar tale. Der er masser af

juristeri, hvor jeg i hvert fald, fordi jeg ikke er jurist,

nogen gange kan synes, at det er lidt sløret. Jeg synes

egentlig, det står ret klart her.

Kommunerne skal i sagens natur følge konteringsreg-

lerne, fordi de er til for at sikre, at der er en transparens,

og at man som forældre og som borgere kan følge med

i, hvordan kommunerne bruger pengene. Derfor tager

jeg selvfølgelig også de kritikpunkter, som BUPL rej-

ser, seriøst.

Men jeg vil samtidig også gerne slå fast: Konteringsreg-

lerne har ikke noget at gøre med udhuling af budgetter -

nødvendigvis. For det er også sådan, at konteringsreg-

lerne egentlig alene er til for at sikre en gennemsigtig-

hed, sådan at man kan følge pengene, men det står altså

kommunerne fuldstændig frit for at prioritere midler til



deres opgaver - så længe de holder sig inden for lovgiv-

ningens rammer.



Så man kan sige, at konteringsreglerne selvfølgelig be-

tyder noget, fordi det kan bidrage til, at der bliver lagt et

politisk pres for at fordele pengene anderledes. Men i

sidste ende, der er det de enkelte byråd, der kan priori-

tere

–

også ret frit

–

i forhold til, hvordan man deler

pengene mellem de forskellige ting.

Men for mig er det afgørende vigtigt, at man også som

befolkning kan gennemskue, hvad der bliver brugt

penge på, sådan så man også kan tage diskussionen

front.

Den rapport, som har motiveret til indkaldelsen af det

her samråd, er ikke afsluttet endnu, og BUPL skriver

også, at konklusionerne må

”tages

med et vist forbe-

hold”.

Som jeg også har svaret Jens Henrik Thulesen Dahl og

Jakob Sølvhøj i deres skriftlige § 20 spørgsmål og ud-

valgsspørgsmål til mig om det samme, så er det klart, at

når den endelige rapport ligger, så vil vi i ministeriet

gennemgå den og sammen med Social- og Indenrigsmi-

nisteriet og KL vurdere, om det giver anledning til at

præcisere konteringsreglerne

–

og også at de skal over-

holdes, for jeg synes egentlig de virker relativt præcise.

Men med en præcisering af konteringsreglerne, så æn-

drer det ikke på - skal vi bare lige holde fast i - at det

stadig står en kommune frit for at prioritere midler til



deres opgaver, så længe de holder sig inden for lovgiv-

ningens rammer.



Og det vil sige, at dét, det vil give, hvis man præciserer

konteringsreglerne, det er at man kan gennemskue, hvor

pengene ryger hen, men det er ikke i konteringsreglerne

at prioriteringen af opgaverne mellem SFO og folkesko-

len ligger. Det er kommunen, der beslutter det.

Så pointerer BUPL i øvrigt også i rapporten, at flere

kommuner selv har iværksat tiltag for at undgå fejlkon-

teringer fremover.

Kommunerne har også været klar til at gå i dialog med

BUPL om det.

Jeg synes som altid, at man skal passe på med at drage

forhastede konklusioner, men der er noget, der tyder på,

at der i hvert fald er noget, som der skal følges op på,

og derfor vil vi tage rapporten ind.

Så skal vi selvfølgelig også undgå at bevæge os et sted

hen

–

fordi der er jo også en idé bag, at de er tænkt sam-

men, SFO’erne og skolerne, og det er jo sådan set, at de

netop skal kunne samarbejde

–

og derfor skal vi passe

meget på, at der ikke kommer sådan et stopursregime i

forhold til, hvornår pædagogen er det ene sted og det

andet sted i løbet af en hverdag.

Så det bare en bekymring for, at hvis man tager det her

til sin yderste ekstrem, så risikerer man, at der skal tæl-

les på, hvornår man hører til det ene og det andet sted.

Det synes vi, at man skal passe på med.



Så i forhold til det her med styrkelse af fritidstilbud-

dene: Som jeg lige sagde, så har jeg en særlig bekym-

ring omkring coronatiden, og det har jeg løbende drøftet

med Thomas Gyldal, som er formand for Undervis-

ningsudvalget i KL, hvor de også har rejst den her be-

kymring over for mig, og det vil sige, at den har vi væ-

ret henne over et par gange i løbet af coronatiden i for-

hold til, at der simpelthen er en risiko for, at der er

mange flere, der melder sig ud, og at det er de ”for-

kerte”, der melder

sig ud.

Og når jeg siger de ”forkerte” her, så er det fordi det

særligt er de grupper, der har det noget bumlet på hjem-

mefronten. Der er det klart, at der har man et yderligere

behov for

–

og vi har en yderligere opmærksomhed

skærpet i forhold til

–

at de er både i SFO, men også i

øvrigt i det frivillige klubliv.



Derfor kan man sige: Samlet set ønsker vi fra regerin-

gens side, at flere børn og unge, og særligt de udsatte,

bliver en stærk del af et fællesskab i deres fritid også,

hvor betingelserne er anderledes, end det er i skolerum-

met, og hvor de både kan knytte relationer til andre

voksne, end dem de er sammen med inde i undervis-

ningslokalet, men også kan knytte relationer til jævn-

aldrende.



Vi ved jo, at nogle af de børn, der for eksempel har væ-

ret udsat for mobning eller føler sig udenfor i deres

klasse

– at det at komme i SFO’en, hvor konstellatio-

nerne er nogle andre, har en kæmpe betydning for, at

man så får dannet nogle gode og sunde relationer dér.



Og derfor skal man heller ikke tage fejl af, at

både den

tid, som børnene har i skolen, og den tid, de tilbringer i

SFO eller andre fritidstilbud, er vigtig for deres trivsel.

Derfor skal vi selvfølgelig have fritidstilbud, som har en

høj kvalitet.

Så vil jeg bare understrege igen, at SFO´erne er en del

af det kommunale selvstyre. Derfor er det den enkelte

kommune, der prioriterer ressourcer og sikrer kvaliteten

til både folkeskole og SFO inden for rammerne af fol-

keskoleloven.

Som udgangspunkt har jeg tillid til, at de løfter den op-

gave, og jeg ville være meget påpasselig med, at vi be-

gynder at dynge det til i nye regler, både på folkeskole-

området, men også hvad angår SFO’erne. Jeg mener så-

dan set, at vi skal have en bevægelse den anden vej.

Der er lavet en landsdækkende brugertilfredsundersø-

gelse på folkeskolerne

og SFO’erne,

som viser, at foræl-

dre i 2020 er godt tilfredse med deres børns folkeskole og

SFO. Landsgennemsnittet for forældrenes tilfredshed er

4,0 på en skala fra 1 til 5.

Resultatet af undersøgelsen er et skulderklap til de læ-

rere, pædagoger og skoleledere, der gør en kæmpe ind-

sats for at give børn og unge en god skolegang og en

god tid i SFO.

Og jeg får besked på, at der er gået ti minutter. Jeg ville

egentlig have sagt noget mere, men det kan jeg vende



tilbage til i løbet af samrådet. Tak for ordet indlednings-

vist.