BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om elevers skolefravær, til børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR

–

DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Titel

Målgruppe

Arrangør

Taletid

Tid og sted

Åbent samråd om fravær og mistrivsel (samrådsspm. B-D)

Svar på samrådsspørgsmål B-D om fravær og mistrivsel

Medlemmer af BUU

BUU

Ca. 5 min.

Torsdag den 19. november 2020, kl. 10.15-11.15, i FT, lokale 2-133

BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om elevers skolefravær, til børne- og undervisningsministeren

Disposition

1. Indledning

2. Svar på spørgsmål B og C

3. Svar på spørgsmål D

1. Indledning



Tak for at tage initiativ til et samråd om det her spørgsmål, som ligger mit

hjerte meget nær.



Noget af det første, jeg gjorde som minister, var faktisk at videreføre de regler,

som fra nogen sider havde fået meget kritik, men som var indeholdt i den af-

tale, vi fra Socialdemokratiet havde indgået med den daværende regering i for-

hold til, hvordan vi skulle gribe fraværssituationen an. Det valgte jeg at stå ved,

da jeg mener, at lige netop det med fraværsregistrering er et af vigtigste steder

at sætte ind for at få løst problemerne med børn, der er fraværende af den ene

eller anden årsag. Fraværsprocenten er netop en indikator på, at noget er ved at

gå galt, og derfor også et af de bedste redskaber, vi har til at spotte, hvor der er

problemer.



Jeg har været meget glad for det samarbejde, vi har haft med hinanden om de

aftaler, der ligger på det her område, og det vil jeg gerne fortsætte. Derfor er

min dør også åben i forhold til de indspark, der måtte komme.

2. Svar på spørgsmål B og C

Spørgsmål B:

"Ministeren bedes redegøre for, hvad regeringen konkret vil gøre

for at sikre, at de 75.000 elever, der, jf. rapporten fra Børns Vilkår 5. oktober

2020, har mere end en måneds fravær, kommer tilbage i skole?"

Spørgsmål C:

"Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringen vil sætte ind mod

skolefraværet generelt, og hvilke konkrete initiativer regeringen vil tage og hvor-

når?"



For mig at se er skolen fuldstændig afgørende for et barns fremtid, og for me-

get fravær gør det svært at følge med i skolen. Men fravær er ofte også tegn på,

at noget er andet galt, og det skal vi have fat om så tidligt, vi kan. Derfor skal

vi tage rapporten fra Børns Vilkår og Egmont Fonden alvorligt.



Vi skal så tidligt som muligt opdage, når en elev mistrives og viser tegn på, at

han eller hun ikke vil i skole. Og her er fravær en indikator. Det er blandt andet

det, de nye fraværsregler, der trådte i kraft i august 2019, skal hjælpe til med.

BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om elevers skolefravær, til børne- og undervisningsministeren



De nye fraværsregler sikrer netop en mere systematisk registrering af fravær,

så kommunerne kan handle mere konsekvent på ulovligt fravær. Reglerne inde-

bærer, at elevernes fravær måles kvartalsvist i stedet for årligt.



Skolelederen skal straks kontakte forældrene, hvis et barn har ulovligt fravær.

Har barnet 10% ulovligt fravær inden for et kvartal, skal skolen advare foræl-

drene om, at de kan miste børne- og ungeydelsen i et kvartal, hvis det ulovlige

fravær når op på 15%. Og hvis en elev har mere end 15% ulovligt fravær inden

for et kvartal, skal skolelederen foretage en underretning til kommunalbestyrel-

sen. Kommunalbestyrelsen har derefter pligt til at reagere, så barnet bliver hjul-

pet.



Den mest omtalte reaktion har været det med at fratage forældrene børne- og

ungeydelsen, men der ligger også en stribe andre redskaber for kommunen.

Man kan fx påbegynde en § 50-undersøgelse eller lignende. Dvs. man kan gå

ind og se på, hvad der er af problemer omkring barnet, fx familieproblemer el-

ler andet, og få afdækket, hvad der foregår.



Børne- og ungdomsborgmesteren i København, Jesper Christensen, har udtalt,

at de nye fraværsregler har haft en positiv effekt i Københavns Kommune. An-

tallet af elever med højt ulovligt fravær er halveret siden reglernes indførelse.



Det er jeg utrolig optaget af. Jeg har i medierne sagt, at hvis det er gældende i

resten af landet, mener jeg, at vi har ramt en socialpolitisk guldåre. Det har jeg

sagt, fordi fraværstal er en indikator, vi kan forebygge på. Så hvis det er rigtigt,

så mener jeg, at vi skal se på procentsatser, og vi skal se på, om der er huller på

landkortet, altså steder, hvor der ikke har været en positiv effekt, og hvad for-

skellene i givet fald har været. Jeg mener, at vi skal gå meget grundigt til

værks.



Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har igangsat en evaluering af de nye

regler, der skal danne grundlag for en revision af lovgivningen. Evalueringen

forventes at være afsluttet i efteråret 2021, og her håber jeg, at vi kan få et

overblik over, om den københavnske tendens også er gældende i resten af lan-

det.

3. Svar på spørgsmål D

Spørgsmål D:

"Vil ministeren konkret redegøre for, hvordan ministeren og rege-

ringen vil tilrettelægge en tværsektoriel indsats, så elever med højt fravær på

grund af henholdsvis generel mistrivsel, mobning, et handicap, diagnoser som au-

tisme, ADHD og andre psykiske lidelser, vold eller misbrug i familien eller andre

sociale problemer, hurtigt kan komme tilbage til skolen og undervisningen?"

BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om elevers skolefravær, til børne- og undervisningsministeren



Børn, der har højt fravær fra skolen, har typisk flere tegn på mistrivsel. Derfor

skal vi se på trivselsfremmende indsatser i kampen mod fravær.



Regeringen har iværksat en lang række trivselsfremmende indsatser, hvoraf

flere fremgår af den oversigt, der blev sendt til udvalget den 23. september

2020 forud for samråd R om mistrivsel den 24. september.



Mistrivsel handler i høj grad om, at skolen stadig kan have svært ved at rumme

alle elever og alle behov. Derfor var det første skridt mod bedre trivsel finans-

loven for 2020, hvor regeringen sikrede flere ressourcer til folkeskolen. Det

økonomiske løft til lærere og pædagoger skal medvirke til, at de kan give alle

elever god og motiverende undervisning til gavn for deres trivsel. Og sikre

mere tid til at gribe de elever, der har det svært.



Vi vil også se på, hvordan vores elever kan bedømmes og evalueres på en klo-

gere måde end i dag. Det skal være på en måde, som er mere motiverende for

eleverne, og som har et pædagogisk sigte. Og samtidig skal vi sikre, at vi også

måler på de ting, der skal måles på.



Vi har også netop sendt midlerne fra satspuljeprojektet om lettere behandling i

PPR for børn og unge i psykisk mistrivsel ud til kommunerne. Og vi har igang-

sat en evaluering af inklusion og specialpædagogisk bistand, der forventes af-

sluttet i oktober 2021.



Umiddelbart efter genåbningen af skoler og daginstitutioner satte vi gang i en

evaluering af Covid-19-foranstaltningerne. Det gjorde vi ikke mindst fordi, vi

fra forskellige steder i landet hører, at for nogen børn

–

også børn med meget

skolefravær pga. kronisk sygdom og lignende

–

har det at kunne være inklude-

ret i undervisningen i forbindelse med fjernundervisningen fungeret rigtig godt.

Evalueringsinstituttet skal se på, hvilke erfaringer vi kan tage med os, og eva-

lueringen skal gerne være færdig til januar. Hvis vi kan se, at vi lykkes med at

få de børn, der ellers har været meget langt væk fra skolehverdagen, til at blive

en del af fællesskabet og undervisningen på en bedre måde via blandt andet

fjernundervisning, skal vi selvfølgelig lære af det. Det håber jeg, at vi kan

samle op på i starten af 2021.



Endelig vil regeringen i 2021 nedsætte et Trivselsråd, der skal undersøge,

hvilke strukturer, kulturer og vilkår vores børn og unge møder i vores undervis-

ningssystem i dag, og hvordan det udfordrer deres trivsel og skaber et præstati-

onspres. Det er vigtigt for os, at børn og unge selv deltager, da de har fingeren

på pulsen.



Det var, hvad jeg havde at sige indledningsvist. Tak for at have taget initiativet

til dette samråd.