Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del
Offentligt
2468849_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 494 (Alm. del):
I brev af 1. oktober 2021 har udvalget efter ønske fra Ellen Trane Nørby
(V) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 494:
Ministeren bedes oplyse, om det er i overensstemmelse med dagtilbuds-
loven, hvis midler fra kommunens egne puljer til f.eks. særlige pædagogi-
ske tiltag eller puljer/udgifter, der budgetteres under andre af kommu-
nens budgetområder, herunder anlægsudgifter, ikke indgår i opgørelser,
der danner grundlag for beregningen af forældrebetalingen til drift af
dagtilbud og dermed beregningsgrundlaget for private dagtilbud.
Svar:
Kommunalbestyrelsens tilskud og forældrenes egenbetaling til kommu-
nale, selvejende og udliciterede daginstitutioner fastsættes på grundlag af
de budgetterede bruttodriftsudgifter for en plads i daginstituti-
on, eksklusive udgifter til et sundt frokostmåltid efter § 16 a, stk. 1, og
ejendomsudgifter, herunder husleje og vedligeholdelse, jf. dagtilbudslo-
vens §§ 32. For dagplejen fastsættes kommunens tilskud og forældrenes
egenbetaling på grundlag af de budgetterede bruttodriftsudgifter for en
plads i dagplejen, eksklusiv ejendomsudgifter, herunder husleje og vedli-
geholdelse, jf. dagtilbudslovens § 33 og 34.
I opgørelsen af de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter ved
driften af henholdsvis daginstitutioner og dagpleje skal indgå udgifter til
ydelser eller aktiviteter, der må anses for at være en integreret del af dag-
tilbuddets virksomhed, og som vedrører drift og udvikling af dagtilbud-
dets kerneopgaver.
Ved vurderingen af, om en udgift skal indgå i bruttodriftsudgiften, skal
kommunen derfor se på formålet med udgiften. Det har således ingen
betydning, om opgaven bliver varetaget i kommunen eller i dagtilbuddet.
Det afgørende er, hvilken karakter opgaven har.
28. oktober 2021
Sags nr. 21/20208
BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 494: Spm., om det er i overensstemmelse med dagtilbudsloven, hvis midler fra kommunens egne puljer til f.eks. særlige pædagogiske tiltag eller puljer/udgifter, der budgetteres under andre af kommunens budgetområder, til børne- og undervisningsministeren
Såfremt en kommune selv har besluttet at give et tilskud eller fastsætte en
pulje til f.eks. særlige pædagogiske tiltag, mere pædagogisk personale eller
lignede, som vedrører drift og udvikling af dagtilbuddets kerneopgaver,
vil dette være et eksempel på en udgift, som kommunen skal indregne i
de budgetterede bruttodriftsudgifter for det pågældende tilbud.
Vedr. anlægsudgifter og ejendomsrelaterede udgifter
Anlægsudgifter og ejendomsrelaterede udgifter, herunder udgifter til nye
bygninger, om- og tilbygninger og alle vedligeholdelsesudgifter i umid-
delbar forbindelse hermed m.v., kan ikke indregnes i de budgetterede
bruttodriftsudgifter.
Nogle typer af anlægsudgifter og ejendomsrelaterede udgifter, som har
karakter af løbende nyanskaffelser, når anskaffelsen ikke sker i forbindel-
se med nybygning eller om- og tilbygning af dagtilbud, skal dog indgå i
de budgetterede bruttodriftsudgifter. Dette vil f.eks. kunne være nyan-
skaffelser, der er børnerelaterede, såsom legeredskaber, borde og stole
med videre, løbende driftsudgifter vedrørende den faste ejendom, her-
under forbrugsafgifter vedrørende ejendommen såsom udgifter til reno-
vation, vand, vandafledningsafgift, el, gas, varme m.v.
Det er ikke afgørende for vurderingen af, om en udgift indgår i bereg-
ningsgrundlaget for de budgetterede bruttodriftsudgifter, om en udgift
afholdes i de enkelte dagtilbud eller er samlet i en central pulje, eks. til
støttepædagoger eller efteruddannelse.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2