Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del
Offentligt
2468874_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 493 (Alm. del):
I brev af 1. oktober 2021 har udvalget efter ønske fra Ellen Trane Nørby
(V) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 493:
I forlængelse af ministeren svar af 11. juni 2021 på BUU alm. del -
spørgsmål nr. 329 og svar på BUU alm. del - spørgsmål nr. 330 bedes
ministeren oplyse, om beregningsgrundlaget for tilskud til private dagin-
stitutioner kan være langt mindre end de reelle nettodriftsudgifter for
dagtilbud i en kommune, når f.eks. midler fra puljer tildelt i medfør af
dagtilbudslovens §31, stk. 3 og 4, ikke skal indgå i beregningsgrundlaget.
Svar:
Kommunalbestyrelsen tilskud til en plads i kommunale, selvejende og
udliciterede daginstitutioner samt den kommunale dagpleje skal udgøre
mindst 75 pct. og forældrenes egenbetaling maksimalt 25 pct. af de bud-
getterede bruttodriftsudgifter for en plads i daginstitution eller dagpleje.
De budgetterede bruttodriftsudgifter udgør beregningsgrundlaget for
kommunens tilskud og forældrenes egenbetaling og opgøres eksklusiv
udgifter til frokost og ejendomsudgifter.
Driftstilskud til privatinstitutioner efter dagtilbudslovens § 19, stk. 5,
fastsættes som udgangspunkt på baggrund af de gennemsnitlige budget-
terede nettodriftsudgifter ekskl. støttepædagogudgifter pr. barn i et al-
derssvarende dagtilbud i kommunen, jf. dagtilbudslovens § 36, stk. 2.
Bruttodriftsudgiften fratrukket forældrenes egenbetaling udgør netto-
driftsudgiften.
Puljer, der er udmøntet af børne- og undervisningsministeren, kan som
hovedregel ikke indregnes i de budgetterede bruttodriftsudgifter for
henholdsvis en plads i daginstitution eller dagpleje, jf. dagtilbudslovens §
31, stk. 3, med mindre, at det i medfør af dagtilbudslovens § 31, stk. 4, er
besluttet, at de pågældende puljer skal indregnes i de budgetterede brut-
todriftsudgifter.
28. oktober 2021
Sags nr. 21/20208
BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om beregningsgrundlaget for tilskud til private daginstitutioner, til børne- og undervisningsministeren
Såfremt puljerne ikke er indregnet i de budgetterede bruttodriftsudgifter
for en plads i daginstitution eller dagpleje, indgår puljerne heller ikke i
beregningsgrundlaget for driftstilskuddet til privatinstitutioner.
Det bemærkes, at det er besluttet mellem partierne bag aftalen om mini-
mumsnormeringer af 5. december 2020, at puljerne til indfasning af mi-
nimumsnormeringer i hhv. 2021, 2022 og 2023 skal indregnes i de bud-
getterede bruttodriftsudgifter.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2