Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 475 (Alm. del):
I brev af 22. september 2021 har udvalget efter ønske fra Ellen Trane
Nørby (V) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 475:
Ministeren bedes redegøre for, hvorfor man sparer 25,5 mio. kr. på ud-
dannelse i forbindelse med § 20.74.04. Opsøgende arbejde?
Svar:
Bevillingsnedskrivningen på § 20.74.04.
Opsøgende arbejde
på 25,5 mio. kr. i
2022 på regeringens forslag til finanslov for finansåret for 2022 sammen-
lignet med det budgetterede i 2021 på finansloven for finansåret 2021
skyldes, at bevillingen er midlertidig og afsat i perioden 2018-2021. Bevil-
lingen er afsat som følge af Aftale mellem den daværende VLAK-rege-
ring og arbejdsmarkedets parter om
styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og
videreuddannelse (2018-2021)
af oktober 2017.
Eftersom VEU-trepartsaftalen udløber ved udgangen af 2021, bortfalder
bevillingen derfor også på regeringens forslag til finanslov for finansåret
for 2022.
Regeringen og arbejdsmarkedets parter er imidlertid blevet enige om at
forlænge trepartsaftalen med et år, så den også gælder i 2022. Konse-
kvensen af forlængelsen vil blive indarbejdet på ændringsforslagene.
18. oktober 2021
Sagsnummer: 21/19443
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil