BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 465: Spm. om, hvor stort et likviditetstræk, hhv. hvilken beskæftigelseseffekt det har, når regeringen med sit forslag til finanslov vil overopkræve virksomhederne AUB for en værdi af ca 2.500.000.000 kroner, til børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
BUU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Børne- og Undervisningsudvalget

Christiansborg

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf. nr.: 33 92 50 00

E-mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR-nr.: 20453044

Svar på spørgsmål 465 (Alm. del):

I brev af 22. september 2021 har udvalget efter ønske fra Ellen Trane

Nørby (V) stillet mig følgende spørgsmål:

Spørgsmål 465:

Ministeren bedes

–

i samarbejde med Finansministeriet

–

redegøre for,

hvor stort et likviditetstræk, hhv. hvilken beskæftigelseseffekt det har, når

regeringen med sit forslag til finanslov vil overopkræve virksomhederne

AUB for en værdi af ca 2.500.000.000 kroner som følge af regeringens

fejlskøn på trækket på AUB som følge af de gunstige corona-lønrefusi-

onsregler til lærlinge/elever. Herudover bedes ministeren redegøre for,

om det vil have en gavnlig effekt på skabelsen af elevpladser, at regerin-

gen meropkræver 2,5 milliarder kroner fra virksomhederne.

Svar:

Det følger af

Trepartsaftalen om ekstraordinær hjælp til elever og lærlinge samt

virksomheder (håndtering af ubalance i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB))

fra maj 2020, at AUB-bidraget for 2022 skal fastsættes på baggrund af

skøn for udgiftsbehov i 2022 plus en regulering for senest kendte regn-

skabsår (2020). Underskuddet i 2020 skal derfor dækkes ind gennem et

højere AUB-bidrag i 2022. Det kræver enighed blandt aftaleparterne bag

trepartsaftalen at ændre ved dette princip.

Baggrunden for denne model var, at der ved indgangen til 2020 var op-

sparet 4 mia. kr. i læreplads-delen af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det var forventet, at denne ville stige til 5,4 mia. kr. ved udgangen af

2020. Denne ubalance havde også været genstand for debat i Folketinget,

og Rigsrevisionen havde efter opdrag fra statsrevisorerne udarbejdet en

beretning om ubalancen. I Rigsrevisionens beretning (Beretning om

Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen nr.

13/2019) angives en model for etablering af et fleksibelt AUB-bidrag, og

det er denne model, der danner grundlag for trepartsaftalen. Modellen er

18. oktober 2021

Sagsnummer: 21/19443

BUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 465: Spm. om, hvor stort et likviditetstræk, hhv. hvilken beskæftigelseseffekt det har, når regeringen med sit forslag til finanslov vil overopkræve virksomhederne AUB for en værdi af ca 2.500.000.000 kroner, til børne- og undervisningsministeren

efterfølgende i december 2020 også etableret ved lov og udførligt beskre-

vet i bemærkningerne til lovforslaget, jf. Folketingstidende 2020-21, A, L

120 som fremsat.

AUB’s regnskab for 2020 viser, at den tidligere akkumulerede egenkapital

nu er ændret til en negativ egenkapital på 2,6 mia. kr. Ændringen kan pri-

mært henføres til fordyrelsen af det ekstraordinære løntilskud, som blev

indført med trepartsaftalen fra maj 2020, og som havde til formål at

styrke virksomhedernes økonomiske grundlag for at ansætte elever i læ-

repladsaftaler i resten af 2020.

Det øgede AUB-bidrag i 2022 skal ses i sammenhæng med, at aktiviteten

og dermed antal lønnede praktikpladser i 2020 har været markant højere

end ventet. Dermed har en lang række virksomheder taget ekstra lær-

linge, som ikke kan betragtes som en byrde, men som tværtimod repræ-

senterer en arbejdskraftværdi for virksomhederne.

Der vurderes ikke beskæftigelseseffekter af den årlige justering af det

fleksible AUB-bidrag. Satsen for AUB-bidraget må forventes at have

midlertidige udsving fra år til år, da satsen justeres på baggrund af det se-

nest kendte regnskabsår. Forøgelsen i AUB-bidraget som følge af de 2,6

mia. kr. er således en midlertidig forøgelse på baggrund af aktiviteten i

2020.

Fsva. spørgsmålet om likviditetstrækket lægges i svaret til grund, at der

henvises til den forøgelse af AUB-bidraget, som kan henføres til den ne-

gative egenkapital på 2,6 mia. kr. Finansieringen af den negative egenka-

pital på 2,6 mia. kr. svarer til 1.255 kr. af det samlede forventede AUB-

bidrag i 2022 på 3.639 kr. pr. bidragsudløsende medarbejder.

Det er ikke grundlag for at isolere effekten af det forhøjede AUB-bidrag

i 2022 på oprettelsen af lærepladser.

Med venlig hilsen

Pernille Rosenkrantz-Theil